Prag Efteråret 2016

Afgang – 14/10

Efter en temmelig hektisk arbejdsdag for nogle, en krævende motionsdag for andre og med en Jeppe der stadig ikke er helt rask ovenpå en uges sygdom, starter ferien med pakning og følelsen af at have glemt noget. Naboerne sender os godt af sted, med store snolderposer. Vi starter for en gangs skyld ikke køreturen med at vende rundt og hente noget, så langt så godt. Vi får også tjekket dæktryk og tanket både diesel og MacD mad på vej ud af byen. Børnene tester et nyt system af, Jeppe sidder i bagagerummet og de nyder alle den ekstra plads det giver.

Som sædvanligt stopper vi i Scandinavian Park og bytter gasflasker og køber de obligatoriske 3 kasser danskvand, samt lidt snoller. Sara får brændt de ‘feriepenge’ der er sparet op gennem længere tid af og er nu den lykkelige ejer af et tykt blødt fåretæppe.

Da vi har et midlertidigt storytel abonnement, skal der prøves nye lydbøger af. Valget falder på Iqbal Farooq. Muligvis ikke det klogeste valg, da chaufføren får indtil flere grineflip undervejs…

Vi når uden problemer frem til aftenens mål, Heide Park, selvom nogle undervejs sov fra lidt af historien. Der er flere på autocamperparkeringen end der plejer, men vi finder os en god plads og hopper i seng, så vi kan være friske til morgendagens forlystelser.

Heide Park 15/10

Vi har efterhånden været her så mange gange at alt er blevet traditioner, det er vist meget godt at vi i første omgang har valgt ikke at forny vores årskort. Traditionen tro starter børnene i piratskibet. Jeppe der stadig ikke er helt frisk vil ikke med, så derefter går Claus, Sara og Mikkel i snurre rundt land, mens Tanja og Jeppe går hen for at Jeppe kan køre i køreskolen. Herefter melder sulten sig, så vi går (igen) i det hvide hus og spiser pizza og pasta. Herefter kan Jeppe ikke mere og Sara der også er lidt træt (læs gerne vil se EM i teamgym) går ud i campingvognen og hviler sig, mens vi andre får prøvet div toge og ikke mindst vildtvandsfloden med Mikkel. Senere mødes vi alle igen til pandekager. Nu er der kommet lidt mere liv i forsamlingen og vi får prøvet lidt flere vilde ting af. Tanja får udfordret sig selv og får prøvet Kraken. 11 sekunder kan være meget lang tid, men efter at have fået vejret igen, konstaterede hun at hun overlevede… Jeppe ville gerne prøve bobbanen, og de andre ville gerne i piratskibet, så igen delte vi os og mødtes så igen for at se deres nye lys og vandshow, der ikke helt levede op til forventningerne. Vi bruger også en del tid på at kigge på alle dem der kommer halloween udklædt og undre os over hvad de mon får for at møde op sådan?

Vi spiser aftensmad i campingvognen og Claus og drengene går ind for at se fyrværkeriet, der er peppet op med lys og lydshow og virkelig lever op til forventningerne. Vi andre gider ikke gå ind igen og melder os frivilligt til opvask og hundepasning under fyrværkeriet. Resten af aftenen slapper vi af og hygger, så vi er klar til at køre til Prag næste morgen.GhostbustersbilenAltid godt med en karruselturFind vores vogntog!

Køre, Køre, Køre 16+17/10

Det lykkes os at komme op og afsted til kl 9, så vi ikke skal betale hele 6€ mere for overnatning ved Heide Park. Vi må så lige ind på den første tank vi møder, dels for at tanke, dels for at nå at få morgenmad. Vi kommer godt afsted og netop som vi begynder at overveje frokost, kl er 11.50, rammer vi en KØ, og vi taler ikke bare en kø, men en af de rigtigt onde køer, hvor vi da vi endelig når motorvejsafkørslen knap 6 timer senere, kan se på vores triptæller at vi har kørt 4 km! Vi er sultne, trætte og humøret og tålmodigheden er testet. Hvis vi da så bare havde holdt stille, men det var også sådan at vi regelmæssigt flyttede os en vognlængde eller to, så vi kunne ikke sætte os om i campingvognen og spise og spille et spil. Til gengæld kunne vi godt hente forsyninger ud i bilen og ikke mindst løbe om og bruge toilettet, hvilket flere andre på buskvandring vist var temmelig misundelige på! Heldigvis er vi jo også temmelig trænede i lange bilture, så der blev læst, spillet, set film, strikket, snakket, sunget osv mens tiden blev slået ihjel.

Ikke desto mindre var vi helt klar til IKKE at køre mere i dag, da vi endelig slap af motorvejen og kodede nærmeste campingplads ind i gpsen, den lå uoverskuelige 30 min kørsel væk, men heldigvis var der skilte mod en der var nærmere, som vi fandt uden problemer. Den var også udstyret med en fantastisk restaurant 100 meter længere nede af vejen. Vi havde helt klart fortjent lækker mad, og det fik vi!

Næste morgen ville vi gerne afsted, nu havde vi jo ligesom spildt det meste af en dag på ikke at nå til Prag… Campingmutter og de omkring liggende tyskere havde ikke hørt noget om hvorvidt trafikken var normal på motorvejen igen, men heldigvis kom den pladsmand der havde lukket os ind i går lige forbi og informerede om at motorvejen stadig var helt lukket. Det viste sig at der var noget med noget diesel ud over hele motorvejen og at der vist også havde været en eksplosion i forbindelse med oprydningsarbejdet…  Campingmutter kunne fortælle at de altid får store trafikale problemer i området, når motorvejen lukker, så går alt i stå, da de omkringliggende veje slet ikke kan trække trafikken. Tyskerne ved siden af os, forklarede hvordan vi kom uden om det værste trafik og efter at have konstateret at vores ene kort ikke var detaljeret nok og at det andet havde et hul mellem to sider, der lige nøjagtig dækkede over det vi skulle bruge, fik vi et par billeder af hans kort i stedet. Og så gik det ellers derud af – i adstadigt tempo gennem udkantstysklands morgentåge. Flot tur gennem hyggelige byer, men sandelig ikke den mest effektive vej fremad… Ved frokosttid kørte vi ind for at tanke, men der var ingen parkeringspladser, så vi fandt i stedet et supermarked, hvor vi parkerede for at spise, det kunne Clauses samvittighed ikke rigtig klare, så vi måtte lige ind og købe lidt snolder og kage, før vi spiste. Den unge pige i bageren, var helt oppe og køre over at der var turister i området, vi hat nok skabt et samtaleemne for de lokale de næste par uger.

Herefter kom vi snart ud på motorvejen og så begyndte vi ellers at komme fremad. Vi havde håbet vi kunne nå Theresienstadt på vejen til Prag, men vi nåede ikke dertil inden for deres åbningstid.

Undervejs kommer nogen i tanke om at der vist er noget med at Tjekkiet har deres egne penge? Andre (vi nævner ingen navne vel Claus og Sara) synes det er er en tåbelig problemstilling – de bruger da euro! Enhver der kender vores eventyr, kan jo regne ud at dette vil give ekstra oplevelser.… Da vi kommer til grænsen viser det sig at vi også skal have Vignette, og ja de har tager både imod Tjekkiske penge(!!!) og euro… Vi tror nok vi har en gældende Vignette, da det vist bare er bilen der skal være under 3,5 ton og ikke hele vogntoget? Vi har i hvert fald gjort vores for at forklare at bil og campingvogn vejer mere.

Vi snuppede en MacD på vejen til hurtig aftensmad, så vi kunne hygge med et spil, når vi var kommet på plads. Da vi skulle til at køre det sidste stykke vej, opdagede vi at den ene forlygte ikke virkede og efter opslag i instruktionsbogen kunne vi konstatere at det krævede en tur på værksted. Vi fandt  uden problemer campingpladsen. Som var LUKKET for vinteren! Jeg havde det godt på fornemmelsen, på trods af at den ifølge både internet og campingguide skulle have åbent måneden ud, så jeg havde en reserveplads kodet ind. Vi måtte så tværs gennem prag, hvilket så åbenbart foregår i en tunnel, hvor gps’en efter noget tid jo mister forbindelsen, og så kan man selv begynde at gætte hvilken afkørsel man skal tage ud af tunnellen – heldigt at den plads vi havde fundet lå i det mundrette område Troja og ikke i noget vi ikke kunne udtale. Vi kom hurtigt på plads og fik at vide at papirarbejdet kunne vi klare i morgen… Endelig fremme 🙂Bilselfie – traditionen troUdkantstysklandKort der dækker det nødvendige område!Og resten af det nødvendige område…Kamouflerede vindmøllerNyt tag snart?Flot vejSikken en fin vogn der følger efter os 😉Holder varmen mens mor og far knokler…

Prag18/10

Efter en god nats søvn og en konstatering af at denne plads har de mest beskidte faciliteter vi længe (nogensinde?) har set, gik vi op for at tjekke ind. Papirer? nej det behøver de ikke, vi kan bare betale i baren inden vi rejser… Han er dog høflig nok til at udlevere en folder med bus og sporvognsnumre ind til centrum. Der er bare lige den lille detalje at man kan købe billetter i bussen, men ikke i sporvognen og man skal på stationen for at købe flerdages billetter. Alt sammen ting der kan løses, under forudsætning af at man har tjekkiske penge… Vi snakker lidt med dem i den danske autocamper ved siden af os, men det bliver vi ikke klogere af, da de kom i går og kører i dag og kun har været inde i byen i autocamperen! Det er nu meget heldigt at de kører videre i dag, for så slipper vi for at flytte os, da de ryger så meget at vi ikke vil ligge ved siden af dem!

Enden på det bliver at vi går ned mod sporvognen og håber det er en station, så vi kan få billetter. Det er det ikke, men lige på den anden side af floden ligger der en station og vi fandt den kun fordi Sara havde lagt mærke til perronen, da vi gik på den modsatte side. Efter lidt renden frem og tilbage, var vi blevet så kloge at billetlugen der skilter med alle billetter, selvfølgelig ikke sælge billetter til bus, metro og sporvogne, dem køber man selvfølgelig i tobakskiosken! Det lykkedes os at få købt tredages billetter til hele familien og Claus havde i mellemtiden spottet en ATM. Nu var der kun en enkelt ting vi ikke havde styr på, nemlig om billetdamen sagde at vi ikke behøvede billet til hunden, eller om hun sagde at vi ikke måtte have hunden med i offentlig transport??? Men det måtte være tiden der skulle give svaret på det spørgsmål…

Vi sprang på metroen ind til byen. Første stop frokost og med vanlig sans for at prøve det lokale, snuppede vi en burgerbar. Virkelig gode burgere, de modige kunne også vælge både kanin og lammeburgere. Til gengæld var prisniveauet dansk. Vi startede med at juble over at de ungarske skorstensrør er en tjekkisk specialitet, vi kommer ikke til at sulte ;p Herefter gik vi over til det astronomiske ur, vi var så velforberedte at det passede med at vi kom lige 5 min før det skulle slå. Børnene var nu ikke voldsomt fascinerede over dukkerne der kom frem og benovelsen over hvor fantastisk hele det astronomiske urs urværk er lod også vente på sig i første omgang.

Næste punkt på programmet var Tyn kirken med Tycho Brahes grav, men den åbnede først kl 15. Så efter at have kigget lidt på en gøgler og nogle sæbeboblemagere på Strametski pladsen gik vil ned gennem den gamle jødiske bydel og kiggede på de dyre butiksvinduer, 1,3 mio tjekkiske penge for et ur var vist rekorden, det er stadig mange penge efter man har divideret med 3,6… Vi nåede den jødiske kirkegård, som havde et papirskilt hængende hvor der stod lukket 17 og 18/10. Godt så, men på den anden side af vejen lå et diamantmuseum, så et øjeblik efter var vi udstyret med en guidetablet og nogle også lidt julelys i øjnene, mens vi udforskede diamantens vej fra mine til smykke. Der var sandelig også mulighed for at købe diamanter ved udgange, med certifikat! Claus havde nu absolut ikke behov for at købe noget der…

Vi gik videre ned langs floden til Karlsbroen, her begyndte Prags charme lige så stille at indtage børnene, og Sara begyndte at kunne kende det fra vi var her sidst i 2009. På den anden side af Karlsbroen var det tid til skorstensrør og mens drengene købte dem til os, mødte Claus en fra arbejdet, der har lejlighed hernede, så der fik vi lige lidt tips. Imens stod der nogle danske skoleelever over os på broen og var meget åbenbart benovede over at have mødt nogle danskere. De brugte i hvert fald en rum tid på at stå at råbe ‘hallo, er i danskere’ og lignende ned til os… Meget underholdende…

Herefter var det nærliggende at gå over til tandhjulsbanen op til Petrinhøjen, på vejen kom vi gennem en lille park med en bro, hvor vores små børn kunne smide pinde ud på den ene side og løbe over og se dem komme ud på den anden 😀 Det var nu en idyllisk lille park, hvor der også var par der var begyndt på den allesteds nærværende dille med at låse hængelåse fast på gelænderet til en bro og smide nøglen i vandet. Vi kom også forbi en meget grafitti overmalet mur, med en guitarist der stod og sang og en masse der tog billeder. Det viste sig at være Lennon Wall, som åbenbart var en torn i øjet på det kommunistiske regime. Tandhjulsbanen kunne Mikkel så godt huske her fra vores sidste besøg, hvor han var 5 år. Sara kunne så finde ind gennem porten og om til indgangen der lå godt gemt… Og forøvrigt havde nogle skilte på døren, hvor der stod lukket og defekt… Men vi fik da kigget lidt på skinnerne og porten ind til perronen, inden vi besluttede at det måtte være begivenheder nok for en dag og at campingpladsens restaurant bød på aftensmad.

Hjemturen blev planlagt med sporvogn vha google maps. Og vi kom hurtigt afsted, problemerne opstod først, da vi blev smidt af sporvognen, fordi den ikke kørte længere… Den kørte godt nok også ind på en vendeplads, Claus konkluderede hurtigt at vi måtte have taget den den gale vej og vi sprang lynhurtigt på den der skulle til at køre retur. Det gav bare ingen mening, for nu kørte vi jo den gale vej på google maps. Af igen og på den næste sporvogn i den rigtige retning – samme resultat, vi blev smidt af, den kørte ikke længere. denne gang kiggede vi op og konstaterede at alle andre løb over til den modsatte side af t-krydset, hvor der også var et stoppested. Og sørme ikke om der kort efter kom en sporvogn med det rigtige nummer, der drejede den vej i stedet for ind på vendepladsen, og vupti, kunne vi komme helt hjem:-)

Restauranten var ikke nogen stor succes, burgere var udsolgt, stakkels børn, Clauses steak blev serveret på en gedigen portion majs og uden andet tilbehør og Tanjas andelår var kommet i selskab med noget der mest af alt mindede om kogte franskbrødsskiver? Men vi blev da mætte og hygge os kan vi jo altid. Nu er vi jo i ølland og derfor er der jo også altid masser af ølbrikker, så ventetiden på maden er ikke lang, når hele familien skal bygge korthuse ;pTyn kirken i baggrundenDet astronomiske urFinder den rigtige vejUdsigt mod KarlsbroenKarlsbroenKarlsbroenBøhSkorstensrørSmukke PragMå jeg smage???Lennon WallKærlighedslåseKærlighedslåseSmukke PragKaster pinde i vandet…Og de kommer ud under broen…Og igen…Lukket!Helt lukket!Der kommer altid en sporvogn…KorthuseKorthuseKorthuse

Teknisk Museum 19/10

I 2008 var vi en uge i Prag sammen med Morten og selvfølgelig skulle vi se Teknisk Museum, som desværre var lukket pga ombygning. I 2009 kom vi igen, men museet var stadig under ombygning. Denne gang havde vi gjort vores hjemmearbejde ordentlig og tjekket at det var åbent. Det var det, så efter mange års venten stod den nu på teknisk museum. Claus stod tidligt op og kørte ud og afleverede bilen ved Volvo, nu hvor forlygten alligevel skulle skiftes, kunne vi lige så godt udnytte muligheden og få lavet service på bilen. Planen var så at vi skulle mødes på teknisk museum. Og det lykkedes faktisk! Vi andre var godt nok hurtigst og nåede en kop varm kakao før Claus nåde frem. Det på trods af at vi både havde nået at tage billeder af udsigten over Prag, finde kastanjer og kigge på egern på vejen gennem parken op til museet.

Vi besluttede os for at tage museet nedefra, da minen i kælderen var noget af det vi havde glædet os til. Vi kom dog lige forbi noget metallurgi først, hvor Claus gik helt i nostalgimode, det var jo næsten som at være tilbage på stålvalseværket. Jeppe fik også lige prøvet en varmedragt, som dem arbejderne har på.

Efter at have nærstuderet div modeller af miner og værktøjer, gik det op for os at selve minen skulle der købes speciel billet til. Det er hvad det er, men alle rundvisninger var på tjekkisk… Så vi blev enige om at vi jo har været i bla saltminer, så den behøvede vi ikke at komme ned i 🙂

På vej op fra kælderregionen, passerede vi cafeen igen og så kunne vi jo passende få frokost. Derefter kom der en udstilling med hvordan de har stivet af i gamle dage ved fx katedralbyggeri. Ret sjovt at se, da vi jo har talt meget om hvordan alle de gamle bygninger er lavet uden moderne teknologi. I hjørnet var der et bord med byggeklodser, så børnene selv kunne prøve kræfter med byggeriet, og da vi jo ikke har små børn med, skulle der jo selvfølgelig bygges med klodser!

I transporthallen var det især et gigantisk damplokomotiv og en spitfire der tiltrak sig opmærksomheden, men også mange gamle biler (nogen af dem havde en overraskende høj topfart) motorcykler af alle slags, også de mere hjemmebyggetudseende, en del jawaer, og en hel del flyvemaskiner hængende i loftet, en del af dem lignede absolut ikke noget man havde lyst til at sætte sig op i…

Videre op stod den på bogtryk (ja børn, de sad og satte samtlige tekster i en avis eller bog op med bogstaverne fra sættekassen – spejlvendt! Temmelig overraskende oplysning), husholdningsmaskiner af enhver art i østeuropæisk version. Astronomi, en østeuropæisk version af en partikelaccelerator, en gammelt nyhedsstudie og en afdeling med arkitektur. Alt i alt et rigtig spændende museum og vi var godt trætte i hovederne til sidst.

Vi tog hjem og tog en pause og fik luftet hunden, inden Claus tog ud for at hente bilen og vi andre tog afsted med de offentlige transportmidler til Prags Outlet. Sara og Jeppe fik lavet dyr af deres kastanjer;-) På vej ud til outlettet, mødte vi en original, der svært gerne ville snakke med os. Han påstod at han forstod både engelsk tysk og fransk, men havde svært ved at udtrykke sig. Vi oplevede nu mere at han havde svært ved at kommunikere ;p Det viste sig at han bare ville være sikker på vi havde styr på hvad vej vi skulle, for ellers ville han gerne hjælpe os, så vi kom med det rigtige tog. Vel ude i outlettet ledte vi efter vinterjakker og vintersko/støvler, uden den store succes. Det lykkedes dog at få indendørssko til Mikkel. Claus dukkede op og gik med drengene i Salomon butikken, for at kigge Den havde dog valgt at holde lukket, bare i dag. Hvad sker der for at tingene er lukket hver gang vi kommer??? Sara fik lokket sin far til at købe hende en Ralph Lauren hyggetrøje og Jeppe fik endelig købt sit lysende ur, som han har drømt om siden jeg fik talt ham fra at bruge penge på det i Spanien… Vi nåede lige en pandekagebod inden de lukkede, de havde dog ikke flere sodavand. Men vi fik da let aftensmad og  vi havde heldigvis drikkevarer i vores fint rengjorte bil. Når nu vi havde brugt en time på at komme derud med bus og sporvogn, var det jo dejligt at kunne køre hjem igen på ca 15 min i bil. Og da vi var så tidligt hjemme kunne jeg også nå at banke resten af familien godt og grundigt i Matador.Udsigt over Prag i regnvejrKastanjerDer var et egernVarmesikret arbejdstøjModel af minModel af mineByggeklodserByggeklodserByggeklodserSaras bygningMikkels bygningJeppes bygningStor gammel bogLeger med billederHurtige bilerStort damplokomotivSpitfireSjove motorcyklerSjove motorcyklerVille du flyve med den?Kigger på stjernerFind springvandFlere kastanjerFlere kastanjerEfterlad dem uden opsyn i 5 min…

Prag 2 20/10

Fantastisk morgen, vi stod op til mug-på-alt-brød. Sjovt nok generede det ikke børnene, da de fik deres kagerester og kopnudler til morgenmad. Ingen af dem havde sjovt nok lyst til havregrød denne morgen…

Vi ville først ind til byen om eftermiddagen, da vi kun havde planer om den jødiske kirkegår og tyn kirken som begge var lukket den anden dag. Derudover synes vi det kunne være hyggeligt at se Karlbroen i mørke. Claus var ikke færdig med outlettet og Sara og Jeppe meldte sig frivilligt til at tage med ham, så ville de også handle på vejen. På indkøbslisten stod  vand og brød 😀 Mikkel og jeg tog opvasken og kastede os så over computerne, mens Mikkel lavede maps i minecraft, lavede jeg dagbog og hjemmeside. Da de andre langt om læge kom hjem beriget med vinterstøvler, nye sko, klipklappere, bukser etc. snuppede vi lidt hurtig frokost og racede ind mod byen, da der nu kun var 1,5 time til den jødiske kirkegård lukkede. Vi nåede det heldigvis. Størst indtryk gjorde de første rum man kom ind i, hvor der var skrevet navne på jøder dræbt under krigen fra gulv til loft i alle rum. Selve kirkegården, var mest gåsegang rundt, vi fandt ikke helt ud af hvorfor de lagde små sedler sammen med småstenene på nogle af gravene, men det var meget specielt. Vi var også inde og kigge i et par af de gamle synagoger, da billetten også galdt dem og fik snakket lidt om forskelle på religioner.

Videre gik det mod Tynkirken og Tycho Brahes grav, men vi blev lige overfaldet af en bod med skorstensrør på vejen. da vi havde spist dem og Claus og børnene var på vej ind i kirken, lukkede vagten døren lige for næsen af dem. De lukkede nu! Men hvad Prag er en dejlig by, så der skal jo også være noget til næste gang vi kommer;-) Vi ville om og kigge lidt mere i gaderne bag ved strametskipladsen og røg lige i en chokolademuseum/butik det tog en rum tid at komme igennem, Claus frøs i hvert fald gevaldigt da vi kom ud. Men så havde vi også fået en masse lækker chokolade og hjemmelavede bolcher. Børnenes mor havde til Clauses store held været kedelig og nægtet at give 100 kr pr person for billetter til museet, også selvom de lovede gratis smagsprøver undervejs. Vi nåede ikke ret meget længere hen ad gaden, før der var en butik med dukker, der måtte børnene absolut også ind, og Claus meldte sig frivilligt til at komme med ind i varmen. Han kom dog ud og overtog hunden, der i mellemtiden havde fået stukket snuden i noget med nutella og havde fået et ret ulækkert skæg, så jeg kunne komme ind og hilse på den store muldvarp de havde derinde. Da det nok ikke ville være populært at komme ud med den, fik jeg i stedet en selfie, en kaffekop og en nøglering og Jeppe fik en sporvognsnøglering;-)

Vi besluttede at vi lige kunne nå at se det dansende hus inden det var aftensmadstid, så vi begyndte at gå efter det, muligvis bare en lille smule i den gale retning… Tilsidst var Sara træt af at gå, især fordi vi skulle den stik modsatte retning, så hun foreslog at vi bare hoppede på sporvognen og tog den tre stop og så satsede på vi var komet tættere på. Det tog nu 4 stop, men så var vi også lige ved det dansende hus. Sara er hermed udnævnt som vejviser! Lige inden det dansende hus så Claus en vietnamesisk restaurant, som vi gerne ville prøve, men vi skulle lige se det dansende hus først. Det krævede lidt forklaring før børnene fik indstillet deres hjerner på motivet, men det lykkedes da, selvom de godt nok var enige om at det var noget mærkeligt noget. Herefter glemte vi alt om vietnamesisk restaurant og begav os over floden, så vi kunne finde et sted og spise på den anden side og så gå over Karlsbroen i mørke tilbage. Det viste sig at være en dum beslutning, for vi fandt kun restauranter til overpriser på den anden side af floden og da alle var ved at være trætte i benene, faldt interessen for Karlsbroen i mørke også. Vi endte med at hoppe på en sporvogn der kørt op til vores station, hvor Sara og Mikkel provianterede MacD, som de tog med i campingvognen og spise. Vi andre gik på campingpladsens restaurant, hvor der i dagens anledning kun blev serveret panerede kyllingesnitzler. De smagte til gengæld så også rigtig godt. Lige efter vi havde bestilt kom der nogle andre danskere ind. De fik at vide at de ikke kunne få mad og blev ret mugne. De fortalte så at de havde boet på campingpladsen sidste år, men at de i år boede på en af de mange der er på samme vej, i husenes baghaver, og hvor der til gengæld er rent. De mente også at servitricen der var på vagt i dag var en sur mokke, hun havde også været der sidste år. Vi havde nu ingen problemer med hende, ud over en væsentlig sprogbarriere, men på trods af det fik vi da både mad og betalt for både maden og vores overnatninger.

Tilbage i vognen havde vi aftalt at skulle spille, men det var der ikke stemning for. Alle sumpede og drengene endte med at se frækkere end politiet tillader færdig, de var åbenbart startet på den inden ferien.