Camping Palm Mar 15/7
Da vi stod op til vind og store bølger, tog vi en hurtig beslutning, vi kører videre op til Guardamar, hvor vi skal mødes med Marianne, Josefine, Fiona og Esther-Marie, der ankommer til ‘sommerhuset’ i aften. Vi fik hurtigt ryddet op og pakket sammen. Når man tager i betragtning hvor lang tid vi brugte på at få vognen lirket ind på denne plads, kan man undres over at vi kørte den lige ud, uden nogen problemer… Claus har længe haft et stort ønske om at få campingvognen vasket udvendigt, så inden vi kørte, ville vi bakke den op på autocampertømningen, så den kunne få en let afvaskning og en gennemspuling af spildevandstanken ville heller ikke være dårligt. Desværre var tømmepladsen lavet på en forhøjning, der gjorde at vi ville skrabe bunden af campingvognen, hvis vi bakkede op på den, så vi droppede vasken igen og nøjedes med at fylde lidt rent vand på og tømme lidt gråt vand af.
Der var dømt hele 3 timers kørsel i dag, men første del af turen var stadig i de fascinerende bjerge. Vi mødte ret hurtigt en ret nødvendig tank og lige bag den lå der en lastbilvaskehal, endelig skulle campingvognen vaskes. Det skal lige siges at den var så beskidt at børnene den sidste tid har talt en del om hvor beskidt den er! Vi har taget både før og efter billeder, for når vandet der løber ned af vognen er brunt, så ved man at vasken var tiltrængt… Desværre var højtryksrenseren i den ene side i stykker, så det var kun forenden og den ene side Claus kunne vaske – men det er jo ikke godt nok, så vi måtte lige vende vogntoget engang, så vi også kunne få vasket resten ;-p Sara gik imens ind i cafeen for at købe churros til den videre tur, men kommunikation er ikke altid nemt og hun var ikke i stand til at forklare damen hvad hun villle have, så til sidst opgav hun og gik ind på tanken og købte dougnuts og chokolade. Det søde barn ville også have haft købt en kop kaffe til sin mor, men det blev ved tanken, da hun ikke kunne huske hvilken slags det skulle være.
Kort før vi skulle af motorvejen, kom der et indkøbscenter, så vi kørte af og parkerede lige inden for indkørslen, henover ca 12 pladser, men så var vi også lige klar til at tage udkørslen igen, uden at komme ind i snævre ting. At der kun var pile den ene vej på asfalten, kan umuligt have betydet at vi ikke måtte køre den vej ind… Inde i centret var der en stor afdeling med små restauranter og børnene valgte hurtigt den mexicanske, nok primært fordi de havde nachos… Vi fik nogle ret lækre burritos – nogle af os med chihuahua ;-p Herefter rippede vi supermarkedet, hvor der også var andre danskere, det møder vi oftere og oftere i centrene.
Campingpladsen fandt vi let og kom ind og fik en fin plads tæt på stranden. Efter en hurtig is, måtte stranden tjekkes ud, lækker sandstrand. Desværre er der også her ret store bølger, som var lidt voldsomme og nogle steder også understrøm, så efter at have badet lidt og Jeppe havde fået nogle ret vilde surfture på maveboardet, gik vi ind og byggede sandslotte, eller noget. Det var vist mere badekar og forskansninger mod vandet… Hver gang der kom en stor bølge lå Jeppe på maven med armene om hans borg. Claus mente at hans kunne holde alt vandet ude, det holdt også forholdsvis længe og omgivelserne gloede noget, da vandet løb ind til resten af familiens store jubel…
Vi grillede igen til aften, igen pizza til de af børnene der endnu ikke er blevet træt af det, vi andre fik en hel kylling 😉 Efter opvasken var der chokoladelagkage, vasketøjsophængning og spillehygge.
Hyggedag med naboerne 16/7
Endelig oprandt den længe ventede dag, hvor vi skulle mødes med naboerne. Især Sara og Jeppe har glædet sig til at være sammen med Josefine og Fiona igen. Så der var stor motivation for at komme op og ud af døren. Vi havde lovet at komme hurtigst muligt, så ved 11-12 tiden kunne de forvente os ;p Og vi var der allerede 10.50!!! Vi havde en hyggelig formiddag, hvor børnene var rundt og se området, hvor der leger osv, samt poolen blev testet. Efter en lækker frokost, blev Tulle og Esther-Marie hjemme med Mariannes forældre, mens vi andre tog på shopping i et nærliggende storcenter. Pigerne fik købt veninderinge og Jeppe fik et par nye svømmebriller i stedet for dem han mistede i bølgerne i går, og så blev der købt lidt praktiske fornødenheder, som en kjole til Tanja og et par idrætssko til Sara. Det vigtigste var nu at vi skulle op og have milkshakes i en restaurant øverst i centeret… Inden vi kørte retur havde vi fornøjelsen af en casting til et eller andet, der indebar en masse teenagere (pigerne i tårnhøje hæle) der spankulerede op og ned ad en catwalk. På vej tilbage passerede vi en sø, hvor der faktisk er flamencoer, så nu har vi set dem omend på ret stor afstand!
Tilbage i sommerhuset, stod den på mere hygge og mere pool, inden vi kørte ud til en kinesisk restaurant, med buffet. Sara og Josefine fik lov at køre med i Annette og Torbens cabriolet. Ud over den traditionelle kinesiske buffet var der også sushi og mongolian barbeque, med hele stykker kød, så man fx kunne få en hel steak, en laksesteak eller et helt kyllingebryst. Og så var der dessertbordet. Vi gik ikke sultne derfra og de voksne fik god tid til at spise færdig, da børnene rendte i kineserbiksene udenfor og kiggede på alt hvad de havde. Jeppe var noget skuffet over at vi ikke ville med ham ind og kigge på en skovl der kunne suge vand op… Claus og Tanja kom lidt senere ud fra p-pladsen end de andre biler, da de mødte en dansk familie med lejlighed hernede, der var meget fascinerede over at vi var kørt så langt og vist trængte til nogle andre mennesker at tale med…
Inden vi skiltes fik vi lige en godnatdrink på deres tagterasse med udsigt over havet, byen, saltsøen og det hele.
Hyggedag med naboerne #2 og vellykket flamencojagt 17/7
Vi måtte tidligt op i dag, da naboerne havde meldt deres ankomst ved 10-tiden. De er ikke helt på spansk tid endnu. Heldigvis har de også en teenager med, så vi nåede at være klar inden de kom ;p Efter en hurtig rundvisning i kaben og lidt koldt at drikke gik vi på stranden, desværre var der stadig gult flag, men ikke lige så meget strøm som første dag. Vi fik badet lidt og gravet en hel del i sandet, så der blev bygget nogle flotte slotte – der dog blev taget af bølgerne ret hurtigt… Vi (nok mest Tanja og Marianne) morede os gevaldigt over den (selvbestaltet) lækreste strandløve der nogensinde er set. Langt fodboldhår, på den gale side af ung, men rimelig veltrænet. Da han var færdig med at ligge i solen og se lækker ud, tog han sin fodbold og stillede sig ned i strandkanten og sparkede den ud og ventede på at den kom ind igen. I hånden havde han sin bærbare højtaler… Det blev kun bedre af at Mariannes mor kunne fortælle at han lever af at køre rundt på sin scooter om aftenen og sælge fodboldtrøjer til restaurantgæsterne…
Til frokost spiste vi tapas og toast i campingvognen, herefter stak Torben og Annette af, lidt senere blev Esther-Marie så træt at Marianne tog hende og pigerne med hjem, så hun kunne sove og pigerne hygge i fred. Vi skulle så følge efter efter et par timer, med kød til aftensmaden, de havde resten.
Vi har bøvlet lidt med en alarm på spildevandet, så vi har forsøgt at skylle spildevandstanken igennem i dag, da det ikke lykkedes, måtte Claus så ind og prøve at rense den, heldigvis viste det sig at der ikke var fyldt med alt muligt, men bare sad lidt skidt på måleren. Jeppe hjalp til, men var vist mest effektiv, da han hentede klemmer til næsen, fordi det ikke lugtede så godt, da der blev åbnet ned til den…
Italieneren på den anden side havde en del smerter i benet, så Tanja var igen ovre og snakke med dem, da det ikke tidligere var lykkedes at forklare elevation over hjertehøjde, lykkedes det denne gang at lave en stabelløsning på en stol i stedet, så benet kunne blive hævet. Det lindrede øjeblikkeligt og der blev budt på italiensk kaffe. Det måtte vi desværre takke nej til, da vi var på vej ud af døren. Det var ellers en sød familie, som vi kunne tale rimeligt med på trods af deres begrænsede engelsk. De synes det var sjovt at vi var danskere, da de for ti år siden havde kørt ‘hele Danmark rundt.’ Bølgerne ved Skagen var det de synes havde været det mest spektakulære. Meget sjovt at høre.
Da alt åbenbart lukker først på eftermiddagen, måtte vi i Carrefour for at handle – 25 min hver vej og resten af spanien var der også… Men vi fik nogle frisk grillede kyllinger, en minionslagkage og andre småfornødenheder. Da parkeringspladsen også var et stort kaos, tankede Claus og Mikkel, mens Tanja og Jeppe handlede. Tilbage i sommerhuset nød vi et festmåltid, som var blevet klargjort mens vi handlede og Jeppes minionslagkage var et hit.
Efter maden pakkede vi sammen for at køre til Tivoli i Torreveija. Det viste sig at være en større udfordring, da vi kørte i tre biler, hvoraf de to vidste hvor de skulle hen og den tredje skulle følge efter, men da bil nummer to drejede forkert ud af en rundkørsel, som bil nummer tre slet ikke var nået ind i, blev kaosset totalt. Da Tanjas telefon samtidig ikke havde dækning blev det ikke nemmere. Drengene var vist ikke utilfredse med at de muligvis havde kørt lidt ekstra, da det var deres tur til at køre med i cabrioleten… Til sidst endte vi dog alle på samme parkeringsplads og kom ind i tivoliet. De andre har været der mange gange før og reglen er 3 ture pr barn. A 3,5€ !!! Men til deres forsvar skal det siges at turene var meget lange og køerne korte. Mikkel kiggede ganske kort på de ret vilde forlystelser og konstaterede hurtigt at han hellere ville have en candyfloss, så det fik han. De andre fik hurtigt prøvet nogle ting, Jeppe valgte Superjumperen som nummer to ting, men turen var så lang at han selv bad om at komme ned – og var så dårlig af først at snurre rundt og derefter hoppe at han lige måtte over til kanten og kaste op. Det er de åbenbart ikke uvante med, for vi blev hurtigt gelejdet over til det rigtige sted, hvor han med et skuldertræk viste at de havde rengøringsremedierne klar… Imens var Claus og Mikkel henne og skyde og det lykkedes (muligvis med lidt hjælp fra en anden der havde lidt ekstra point, som han stak dem) at vinde en kæmpe pink flamenco – så nu kan vi sige at vi har været tæt på en flamenco:D Herefter gik vi om bagved, hvor der var masser af boder. Mikkel fandt den højtaler han har kigget på længe på nettet og var henne og spørge om prisen. Desværre er der forskel på 16€ og 60€ – også på engelsk. Så kunne han godt undvære den. Pigerne brugte meget tid på at kigge på smykker, tasker etc. Pludselig fik Claus set på klokken og opdagede at der var 40 min til porten lukkede. Torben kigge på ham og sagde, hvis i skal nå det, skal i køre NU. Så det blev en meget brat og meget hurtig afslutning på en hyggelig weekend. Men vi nåede lige nøjagtig ind, selvom vi ikke var den sidste der kom ind…
Monsterkøredag 18/7
Jeppe stod op allerede 8.30 og gik op for at hente morgenbrød, men de åbnede først kl 9.00. da vi havde spist, gjorde vi klar til at køre og så hoppede Jeppe, Tanja og Claus en sidste hurtig tur i Middelhavet, mens Sara og Mikkel klarede det sidste oprydning.
Da vi skulle tanke var der også stemning for frokost, men det eneste de havde at byde på på tanken, var fabrikssmurte trekantsandwich, så vi kørte videre. Mikkel var efterhånden godt sulten og selvom Claus gjorde et ihærdigt forsøg på at trække tiden (det viste sig at han havde den bagtanke at han ville finde en macdonalds) var vi til sidst nød til at køre ind. Der hvor vi kom ind havde de så også halvdyr mad, så vi ville nøjes med deres frisksmurte sandwich. Heldigvis blev vi enige om at vi godt kunne gå ud i vognen og drikke bagefter, for bare sandwichene kostede 30€, til gengæld var de så heller ikke noget særligt. Og lige efter vi var kørt fra rastepladsen kom der en macdonalds… Det havde været både bedre og billigere.
Pauser er nødvendige, dels for at strække ben og dels for at få fyldt op på drikkevarer. På Spaniens ulækreste resteplads gjorde vi et kort holdt, der også viste sig at blive et af de sjoveste vi har haft. Ved siden af os holdt en bus, der viste sig at have en flok fra Taiwan med. Nogle af dem begyndte at tale med os og så skulle de da også have billeder med os og campingvognen. En af dem ville også have et billede med Tulle, så hun løftede hende op i forbenene og holdt ryggen ind mod sin egen mave, så hun fik et billede, hvor hun holder en hund, der har halen mellem benene. Imens de gik i bussen måtte vi smide Sara ind i campingvognen, for hun havde så meget grineflip at det var helt pinligt 8D – vi dyttede og vinkede, da de lidt senere kørte uden om os.
Næste pause var ingen succes, det var blevet istid og da vi skulle ind i bilen igen havde Tanja så travlt med at snakke med Sara, kalde hunden til sig og spise is at hun trådte skævt på den ret høje kantsten, med fine hudafskrabninger til følge. Især det ene knæ er ret hårdt ramt. Kan man så få erstatningsferie? Da vi kom ind i bilen formåede Sara at hælde al chokoladen fra hendes isvaffel ned af hendes hvide bluse… Vi skulle vist ikke have holdt lige netop den pause…
Vi kom op i bjergene, vejen til Andorra er ikke ret stor og går igennem en del småbyer. Men hold op hvor var det en flot tur. Vi fik set masser af borge, ruiner, floder osv. På et tidspunkt var der en høj dæmning hvor de lavede strøm. Senere kom vi til et stort bjerg, hvor der nok hang 40 paraglidere, det så helt vildt ud. Ankomsten til Andorra gik gennem en bygning hvor der var grænsekontrol, udkørslen fra den var ikke bygget til campingvogne som vores, men vi kom igennem uden skrammer igen takket være vores dygtige chauffør. Netop som vi kom ind i landet bimlede smserne ind. Velkommen til Andorra, det er ikke med i 3like home, så priserne er dyre! Krise på bagsædet!
Campingpladsen ligger inde i hovedstaden, som forøvrigt er den højest beliggende i Europa, vistnok i 1095 moh. Vi kom lidt stressende på plads, for det første var det op af en smal stejl bakke til pladen og vi måtte bakke to gange, da der kom biler ned, der ikke syntes det var relevant at flytte sig for os, for det andet havde vi to x campingfatter der konkurrerede om at dirigere mens Claus bakkede og da det samtidig var op og ned af bakke, var det ret sjovt…
Vores plads lå lige over det kommunale stadion, hvor der var god gang i fodboldtræningen, så det brugte drengene noget tid på at studere, inden vi gik ned for at spise. Børnene var enige om at der var macdonalds på menuen – det var vi andre ikke. Men da der ifølge skiltet max kunne være 500 m fik de lov til at gå selv, mens vi spiste lækker mad på pladsens restaurant… Efter maden måtte vi så ud og lede efter vores børn der ikke var kommet retur endnu. Det viste sig at macdonalds ikke bare lå lidt op ad vejen, men efter en opringning og en ruteinstruktion, mødte vi dem, da de var på vej tilbage og de havde hygget sig!
Andorra og mere kørsel 19/7
Efter en hurtig morgenmad med stående buffet, da vi ikke havde gidet tage borde og stole ud, gik vi en tur op for at kigge i byen, ud over skisport, er det vist shopping der er nationalsporten. Det viste sig dog at priserne i shoppinggaden ikke var specielt billige i vores øjne, så ud over en nøglering til Jeppe, blev det ikke til mere. Da vi passerede macdonalds blev alle tre børn hundesultne, det måtte mindst være frokosttid! kl var ca 11.30, vi plejer dårligt at være færdige med morgenmaden der… Nå men de fik deres mad og vi gik tilbage mod campingpladsen mens vi ledte efter casa del ville, som dog viste sig at kræve en guidet tur at komme ind i og det gad vi ikke. Hvad seværdigheden bestod i står stadig hen i det uvisse, men det er set og vi kom igennem en gammel hyggelig bydel og fik set nogle af de mange skulpturer som byen åbenbart er kendt for.
Tilbage på pladsen stod den på pool for den del af familien der ikke havde hul i knæet. Bare en kort tur, da vi skulle være ude af pladsen inden kl 15. Der var nu ikke meget at pakke sammen, da vi hverken havde markise, tæppe eller bordet fremme.
Vi fik tanket meget billig diesel på vej ud og så blev vi ellers vinket ind i tolden til kontrol… De ville ikke se pas, men de ville gerne ind i vognen, efter at have åbnet badeværelsesdøren spurgte han om vi havde alkohol eller cigaretter med og så måtte vi køre videre. Det sidste var bare lettere sagt end gjort, da vi først skulle bakke ud og de blev ved med at vinke folk ind til siden de skulle tjekke og de holdt så bag vores vogntog, men ud kom vi da til sidst – og så stod den ellers på massiv bjergkørsel de næste mange timer! Når man kommer til et skilt hvor der står 10% ned de næste 13,3 km, så kan man godt blive lidt bekymret. Claus tog det nu i stiv arm, på trods af vi to gange stoppede med at trække vejret, da vi passerede store modkørende lastbiler, der ikke kunne holde sig i deres egen vejbane på de smalle, snoede veje. De var MEGET tæt på. Bare for at gøre det hele endnu sjovere var der flere små landsbyer med små smalle veje og masser af trafik, parkerede biler og fodgængere. Der var heldigvis regelmæssigt holdepladser i siden, så vi kunne køre ind og lade halen komme forbi. En enkelt gang var vi også inde og få lidt at spise og drikke, samt nyde den fantastiske udsigt. Der var ellers god underholdning i form af en helikopter der fløj op og ned langs bjerget med byggematerialer. Grænsen til Frankrig kom som lidt af en overraskelse, da vi kørte ud af en lille landsby, stod der pludselig et skilt med de franske hastighedsgrænser…
Det var en lettelse da vi kom ud på den anden side af bjergene og begyndte at køre mod motorvejen, desværre opstod der nu et nyt problem. To bagsædepassagerer havde drukket for meget og sad med meget våde øjne. Vi var begyndt at lede efter en Carrefour, som der blev ved med at stå skilte om at der var ti min til, samtidig opstod der en meget langsomt kørende kø pga et uheld. Der blev diskuteret om det var forsvarligt eller ej at gå i campingvognen mens køen kørte langsomt. Heldigvis var uheldet ikke ret langt fremme og efter det gled trafikken igen, vi kom til vores afkørsel, men bagsædets trængsler var ikke slut, for selvfølgelig, skulle lige netop dette indkøbscenter have en indkørsel, hvor man skulle rundt om det hele, med rundkørsler for hver 100 m og alle indkørslerne inden den store parkeringsplads, havde bomme over i 2 meters højde. Så da der endelig kom et indhak i vejen, var der ingen tvivl om at vi stoppede der, inden vi kørte ind og fandt en parkeringsplads!!!
Der var heldigvis god plads, både til at køre ind og til at holde på på Carrefours parkeringsplads, så vi kunne gå ind og handle. Der holdt en dansk VW Lupo med en meget stor tagboks – og så synes folk vi er tåbelige at køre så langt med campingvogn…Vel inde i centeret var der flere kandidater til toiletterne ;p Carrefour var et mareridt, vi må have ramt den franske ulvetime, men vi fik fyldt op af vand og danskvand, handlet til aftensmad og lidt snolder. Vi havde besluttet at vi ville køre en times tid mere og så finde en campingplads og grille aftensmaden. Claus og Sara fandt en grillpakke, som de helt sikkert mente levede op til forventningerne om god mad på grillen. Det gjorde den også.
Efter maden talte vi med det engelske par der lå overfor os. De var fra Newcastle og havde holdt ferie i Frankrig i 30 år. Så vi fik lige en snak om at køre med campingvogn uden gale side af vejen. Og om hvilken side af vejen der er den gale ???. Fedt at se at vores børn tør åbne munden på engelsk. Derefter gik vi en tur langs den kanal pladsen ligger ud til, det er altså dejligt at få bevæget sig efter en (halv) dag i bil.
Frankrig i nordgående retning 20/7
Da vi kun havde taget bord og stole ud i går aftes og Claus havde pakket stolene sammen igen pga en meget grå himmel, var morgenmaden stående taffel igen. Til tanjas store sorg er vi løbet tør for havregryn, men det hjælper nu lidt at der er franske baguettes til morgenmaden. Kl 9.10 gjaldede højtalerne ud over hele pladsen, mon ikke de mente det var tid til at stå op der? Vi gjorde hurtigt klar til at køre. Jeppe meldte sig til at hente frisk vand. Sara kom grinende og fortalte at han havde spurgt en medarbejder på en golfvogn om hvor drikkevandet var og medarbejderen havde givet ham et lift på golfvognen. Desværre røg lidt af glæden da Claus ikke var voldsomt fascineret over at han fyldte vand fra en slange der lå og flød rundt i et stoppet afløb. Mikkel og Tanja fik gjort vanddunken ren i køkkenet, men vi endte med at opgive at finde drikkevand, da de drenge der vaskede op i køkkenet ikke kunne svare på om det var drikkevand eller ej…
På motorvejen var der mange lastbiler, som lå og overhalede hinanden, vi havde i starten meget glæde af en, der næsten ikke kunne slæbe sig op ad bakkerne, men til gengæld overhalede alle dem der lige havde overhalet ham, når det fik ned ad… Det var lidt træls med alle de overhalinger, når vi ikke har fået fyldt vandtanken op, vognen bliver lidt levende, når den er for let foran. Da vi var inde for at tanke var der en autocamperstation, vi kunne desværre ikke få vand på, men vi fik så tømt det grå vand af og tjekket dæktryk.
Til frokost kørte vi ind på en rasteplads der viste sig at være gigantisk, der var en separat p-plads til campister, hvilket havde været fint nok, hvis bare indkørslen havde været lidt mere end 2,5 m bred, eller de bare havde klippet buskene langs indkørslen. Der holdt en anden dansk campingvogn der, så nu er vi ikke længere alene?. Børnene ville gerne have macdonalds, men da vi endelig fandt den i den modsatte ende af rastepladsen, var det halve af Frankrig der, så de kedelige voksne nægtede og vi gik tilbage til campingvognen. På vejen købte vi en frisk baguette og så lavede vi selv sandwich i stedet. Om eftermiddagen holdt vi en pause på en rasteplads med legeplads i en lille skov, det bliver man aldrig for gammel til, så mens Claus tog en powernap, blev børn og hund luftet. På et tidspunkt begyndte Claus at kede sig, så bilens indbyggede gps blev kørt op og ruten hjem indtastet – det varede ikke længe før han blev tvunget til at slukke den igen. Dels fordi de to gpser konkurrerede om opmærksomheden (mens vi hørte De 5 bog nr 517) dels fordi de ikke var enige om vejen! Det er lidt forstyrrende når den ene siger hold til højre og den anden siger hold til venstre…
Aftensmaden blev ved simpelt flertal indtaget på macdonalds lige inden grænsen til Tyskland – de har været sjældent vilde med macdonalds på denne tur. Nogle af os har ikke behov for at smage deres mad foreløbig… Herefter var det tid til en af de helt store beslutninger. Tanja har hele vejen leget med tanken om at vi skal over Legoland Tyskland hjem. Men børnene var ikke informeret og vi havde egentlig afskrevet det pga tidspres – men hun kunne ikke slippe tanken og da vi kun tog en nat i Andorra, ville det faktisk kunne nåes. Vi vendte den med børnene, som vi havde talt heide park med, men den kan vi nå i en weekend eller efterårsferien. Så det blev Legoland Tyskland i stedet. Der var 4 timers kørsel og ifølge børnene var det ikke noget problem at køre til kl 2 om natten… Så vi kørte afsted, det værste der kunne ske var at vi skulle køre et par timer inden vi kommer i Legoland i morgen. 2.15 ankom vi til autohofen tæt på Legoland, efter at have cirklet rundt fandt vi en plads. Desværre ved siden af en lastbil der havde en meget støjende motor tændt i flere timer inden den endelig kørte. Det var så hele vognen vibrerede.
Legoland Tyskland 21/7
Efter en hurtig morgenmad og 4 min og 25 sekunders kørsel over til Legoland, var vi klar. Vi havde åbenbart fribilletter til en express pass, så vi kunne komme hurtigt igennem køerne til de store ting. Vi tøffede rundt og prøvede de ting børnene gerne ville prøve og kiggede en del på miniland, der er noget anderledes end derhjemme. Da vi begyndte at blive sultne, ville vi have spist på deres asiatiske ting, men da det for alvor begyndte at trække op til regn der og de ikke havde overdækkede borde, fik børnene deres vilje og vi gik i pizzariaet. Det viste sig at være en god beslutning, for lige efter vi var gået derind begyndte det at regne og så begyndte der at komme mange og så blev det for alvor regnvejr – så vi havde godt tid til at spise. Heldigvis havde vi nået at opdage at de havde et menutilbud, hvor man fik en pizza, en stor sodavand og dessert for samme pris som en pizza og en almindelig sodavand, ikke dårligt, når måltidet gerne skulle tage lidt tid. Vores børn gad nu ikke sidde så længe, så de smuttede ind ved siden af, hvor man kan bygge legobiler og så køre om kap ned ad en rampe med dem. Bagefter gik vi ind og så et show med det kinesiske nationalcirkus. Det var helt fantastisk og ikke lige ting vi havde set før. Mens vi ventede på det startede, havde Sara lyst til at stå på hænder og mente at en håndstandskonkurrrence ville sjovt lige nu. Hun turde dog ikke starte den, og da en af artisterne i showet havde vist sine evner, så havde Sara ikke længere noget ønske om en håndstandskonkurrence. De havde et par klovne, der bandt hele showet sammen og samtidig viste sig også at kunne ballancere og kaste med store krukker (på hovedet). Bagefter var vi ovre og bygge med teknik LEGO, det mener Mikkel også godt de kunne tilbyde derhjemme. Og da alle havde fået prøvet de ting de gerne ville, gik vi ind og så en 4D film på tysk inden vi gik ud til hunden. Jeppe var dog lige blevet lovet en tur i shoppen på vej ud, så han blev lidt feriepenge fattigere.
Traditionen tro kørte vi over på det tyske gasthaus på den anden side af motorvejen og fik en lækker middag inden vi begyndte turen hjemover. Vi diskuterede lidt frem og tilbage. Anne Marie og Laust som vi startede ferien med er nu på en campingplads ved Sønderborg, det kunne være sjovt at slutte af med en overnatning ved dem, men vi måtte acceptere at det krævede at vi skulle køre til kl 2 igen i nat og ovenpå en nat med en kølebil og 8 timer i Legoland, så var det mere end vi kunne holde til. Det blev i stedet til en autohof et par timers kørsel fra Legoland. Denne gang på et ret skrånende underlag, men vi kom da til at holde så vi kunne sove, det var lidt værre med at få afløbsvandet til at løbe ud af vasken…
