Malaga 8/7
Vi er ved at være lidt fyldt af oplevelser og børnene ville gerne opleve aftenstemningen i byen, så aftalen blev at vi badede og slappede af om formiddagen og tog på tur sidst på eftermiddagen. Vandet var klarere i dag, men stadig ikke snorkelklart, og efter vi havde badet lidt kom det brune grums tilbage. Vi har en teori om at det bliver klarere om eftermiddagen, det må vi teste i morgen.
Turen ind til Malaga blev noget af en prøvelse, da vi lige var kommet ind i byen, var der vejarbejde og omkørsel. Så efter at have kørt noget frem og tilbage, tog vi det første det bedste p-hus og herfra startede prøvelserne for alvor, der var så smalt at det krævede flerepunktsvendinger bare at komme om et hjørne og vi brugte igen et stykke papir på højkant for at have en passende afstand til væggen, så vi ikke stak længere ud end højst nødvendigt…
Vi fandt uden større problemer først en isbar (med forøvrigt rigtig god is) og derefter Picasso museet, hvor vi ikke kunne få hunden med ind, så vi måtte blive ude på skift. Som de store kunstentusiaster vi er, var museet hurtigt gennemset.
Turen gik videre mod Alcazaba, Malagas borg. Udenfor borgen lå et gammelt romersk amfiteater og en glaspyramide, hvor man kunne se ned til at gammelt saltkar fra en fiskefabrik. Om katten der lå der også var fra romertiden, melder historien ikke noget om. Borgen er godt nok meget anderledes end noget vi ellers har set. Bygget i mursten, stor, velbevaret, flot, arabisk inspireret, spændende lofter og fantastiske haver. Små springvand, med vand der løber ned igennem gangsystemet, til Mikkels store glæde. Men ok, den er også fra 1100 tallet, hvilket jo gør den noget nyere end meget andet vi har set. Bjerggeden Jeppe hoppede op og ned, for langs alle ydermurene, var der smalle trapper op, så man kunne gå langs brystværnet. Inde i et af rummene stod der en model af borgen, så man kunne få et overblik over den. Der var enighed om at det var en af de bedre oplevelser vi har haft.
Udenfor borgen var det tid til aftensmad, og da vi ikke har været så gode til at prøve den spanske mad af, stod den på tapas. Vi endte med at bestille 11 forskellige slags og de fleste var et hit.
Sidste punkt på dagsordnen var molen, der er en kombination af lystbådehavn, butikscenter, promenade og turistfælde. Vi gik en tur og nød stemningen, Der var en stor Wipe-Out hoppeborg, som Jeppe fik en tur i. På vej væk fra butiksområdet havde de en bod med oppustelige sækkestole, så sådan en fik vi med os hjem… Vi gik langs havnen og testede et par legepladser på vejen, fandt på mirakuløs vis tilbage til p-huset uden problemer og stoppede ved den sidste bar inden, så børnene kunne få en kage, de mente ikke helt at tapas kunne erstatte aftensmad… Gik rundt om hjørnet og stod ansigt til ansigt med en meget lukket port til p-huset! Efter at Sara havde tjekket ugedagene efter på spansk, nåede vi frem til at vi burde kunne komme ind i dag, så der var jo ikke andet at gøre end at prøve at ringe på klokken. Efter et par ring kunne de høre nøgleraslen og der kom en vagt og lukkede os ind. Der var desværre en bil der havde parkeret ved siden af os, så for at komme ud stod vi tre og dirigerede, så Claus kunne bakke over på den ledige plads, der heldigvis var skråt bagved og efter en stribe mangepunktsvendinger, kom vi ud af p-huset og begyndte cirkusset med at komme igennem byens vejarbejde og omkørsler.
Fridag 9/7
Under morgenmaden kommer en entertainer med nogle børn forbi med en bue og nogle pile. Jeppe er straks klar og råber til manden om det er gratis, det er det og så råber Jeppe til ham: I’m comming, i shall just have some cream on! Da alle rundt om bordet kommer til at grine kigger han lidt betuttet på os. Var det ikke rigtigt? Jo, Jeppe helt perfekt og han fik lov til at løbe fra morgenbordet uden at hjælpe med oprydningen, og han fik solcreme på!
Vi fik også med møje og besvær noget luft i den nye ‘airbag’ Det er ikke så nemt som de reklamerer med, især når der ikke er nogen vind. Til gengæld ligger man heller ikke ret godt, hvis der ikke er luft nok i.
Eftermiddagen gik med minecraft, læsning og generel afslapning og sluttede med en tur på stranden, hvor Jeppe fik bygget et kæmpe sandslot, som bølgerne tog da det begyndte at blive højvande, imens fik Mikkel nogenlunde styr på at surfe gennem brændingen på maveboardet. Da Jeppe efterfølgende skulle lære det, tog han lige et styrt gennem brændingen, med efterfølgende øm skulder og skrammer i panden…
Da vi ikke havde nået at handle, blev pladsens restaurant testet til aftensmaden, overraskende god mad. Prisen svarede til hvad vi ellers har spist for. Det undrer os at man siger Spanien er billigere end Italien, vi oplever at priserne er minimum det samme og nærmere dyrere end billigere.
Mijas 10/7
I dag havde vi aftalt at køre til Mijas om formiddagen. Jeppe gik efter morgenbrød og havde stået ca en halv time og ventet på at de ikke havde tid til at sælge ham morgenbrød og Tanja var gået op for at se hvor han blev af, og fik at vide at det var lige ved at være færdigt, mens de serverede sandwich af samme brød for spisende kunder… En gang imellem er det fristende at være flabet, men det lod vi tjenerne om at være…
Da vi har været her 4 nætter var en grundig oprydning mm ved at være ret nødvendig og da der pludselig var så ryddet, tog vi en hurtig beslutning, campingvognen med til Mijas og derfra videre til Cordoba, hvor der ligger en campingplads i byen med pool… 40 min senere var vi på vej.
Vi fandt igen uden problemer byen og da parkering jo altid er spændende lavede vi en helgardering, der var et skilt med busparkering 300 m. Den snuppede vi. Flodhesten, som i dag har fået det mere flatterende navn Gloria, fik lov at trække godt til op af de ret lange 300 m, hvor vi hele vejen krydsede fingre for ikke at møde en bus på vej ned… Vi kom op til en stor helt fri parkeringsplads i bagende sol. Og begyndte så nedturen på gåben. Byen Mijas er flot, børnene følte sig hensat til Grækenland med alle de hvide huse. Alle var sultne, så vi ledte efter en restaurant. Den første vi fandt havde fin udsigt over bjergene og havet, men lå halvt bag et vejarbejde og da Jeppe, som den første, forcerede hegnet og fik skæld ud af tjeneren, gad vi alligevel ikke spise der og gik videre. I en lille stille gade fandt vi en hyggelig restaurant med borde udenfor og fik en god frokost. Terrassen vi sad på skrånede, så man skulle passe på ikke at skubbe til noget, det vælter altså nemmere når bordet står skråt ;p Før maden kom fik vi et fad med nogle boller med reven kartoffel, skinke og ost, det skabte lidt panik, da alt andet end Jeppes mad var blevet serveret og vi pludselig blev lidt i tvivl om det var hans mad vi havde spist… Det var det heldigvis ikke. Da vi skulle betale opdagede vi at de havde en hyggelig gårdhave inde bagved, hvor bordene stod lige;-)
God mætte gik vi videre ud og kiggede på byen og ledte efter æseltaxierne, som vi også fandt. Man kunne få en tur på æselryg for 10€ pr person eller i en lille æselkære for 15€. Jeppe ville som den eneste gerne prøve, men ingen kunne rigtig overskue gåturen med ham rundt i byen, så vi endte med at droppe det og begyndte i stedet opstigningen mod bilen. Denne gang med endomondo som makker og vores formodning var rigtig, fra skiltet med 300 m, var der næsten 600 m op. Hunden skulle næsten slæbes, den syntes også det var en hård tur. Længe leve bilens klimaanlæg!
Vi ankom til campingpladsen i Cordoba i ca 40 grader, samtidig med at poolen lukkede, hvilken skuffelse… Men vi fik os ind på plads og over den smalleste bro vores campingvogn kan passere!!! Der er masser af træer på pladsen, så skyggen er god nok og det er ret heldigt, da der står et træ midt på pladsen og forhindrer at markisen kan rulles ud. Børnene gik helt i stå, da her er wifi. Vi andre måtte lige reparere en stol, hvor vi åbenbart har mistet en dims til, da vi pakkede sammen på sidste campingplads. Men med et afsavet stykke af en tom rulle hundeposer, håber vi den holder til vi er hjemme igen og kan få en reservedel.
Aftensmaden stod på macdonalds, af den ene grund at den lå 400 m nede ad vejen. Desværre måtte vi side ude, hvor der ikke er aircon, da hunden ikke måtte komme med ind, sjovt så villige børnene pludselig er til at stå i kø og hente is…
Alle var en tur under bruseren, for at få vasket sveden af og blive kølet ned inden en meget varm sengetid. I nat skal vi nok nå at fortryde at vi ikke har aircon i vognen…
Cordoba 11/7
Efter en meget lang, varm nat, hvor Mikkel som den eneste mener at have sovet godt, var vi lidt trætte her til morgen. Selv hunden var træt og virkede utilpas. Claus måtte på langfart efter morgenbrød, det sælger de ikke på pladsen.
Vi besluttede at lade hunden blive hjemme med masser af koldt vand, blæseren og kølepuden. Hun stod og hang med det hele da vi gjorde klar til at gå, men vi nåede ikke engang at lukke døren før hun var på vej over i Jeppes seng for at sove…
Vi tog bussen ind til byen og efter at have passeret den gamle bymur, tog vi en lille (ikke planlagt) omvej i det jødiske kvarter, som også var et besøg værd. Og et pitstop i en souvenirbutik, hvor vi blev et par vifter og nogle nøgleringsmultitools rigere, inden vi fandt la mezquita, moske-katedralen, der adskillige gange i sin levetid har skiftet mellem moske og katedral, inden den i 1500 tallet endeligt blev katedral. Hvor den daværende hersker var så genial, at rive en stor del af moskeen ned indvendigt og bygge en katedral inde i moskeen… Vi kom ind i moske-katedralen gennem en port til appelsingården, med vandsystem, så de bedende kunne vaske sig inden de gik i moskeen, herefter kom vi ind i selve bygningen, der er på ca 14.000 m2 (hele området er på 23.000 m2). Det dominerende når man kommer ind er de rød-hvid stribede dobbelte rundbuer, hvor der er ca 850 tilbage, der var omkring 1300 i moskeens tid. Hele vejen rundt langs væggene er små kapeller med altre i traditionel katolsk stil. Da vi kom op i den anden ende var der et større kapel, som var katolsk, men malet af arabere. Efter det kom en udstilling af fragmenter fra tidligere tiders byggerier og en udstilling af katolske rekvilikier, herunder en gigantisk lampe og et alter, hvor det lykkedes Tanja at bilde drengene ind at det var kirkepirater, fordi der foran alteret lå en lille skulptur med et kranie med to krydsede ben under ;p. Herefter kom et stykke der var bevaret som bederummet i moskeen, med guld og snirklede arabiske mønstre. På vej tilbage mod indgangen, var der pludselig regnbuefarvet lys, der kom fra glasmosaikker højt oppe i loftet. Tilsidst gik vi ind i midten og så den ret store katedral, der var bygget derinde. Det vi var mest fascineret af var at orglerne havde horn! og at korets mange ‘stole’ havde unikke udskæringer.
Da vi kom ud var vi tørstige, og lige overfor lå en isbiks der også havde sandwich, smoothies og slush-ice, så var frokosten hjemme. På vej tilbage til bussen kiggede vi lidt mere på den jødiske bydel, lidt souvenirbikse og en ATM 😉
Vel hjemme på pladsen, var hunden blevet lidt friskere af noget søvn og vi hoppede alle en tur i en perfekt tempereret pool og nød at blive kølet af. Derefter fik hunden mere sovetid, mens vi kørte ud til borgen Almodovar. En rigtig gammel ridderborg, som fra ca 1900-1930 blev restaureret og genopbygget, så den nu står som den oprindeligt var, med tårne, kirke, fangekælder etc. Der er sat voksdukker og våben mm op, så man får et rigtig godt billede af hvordan soldaterne levede på borgen. Borgen har forøvrigt aldrig været indtaget, da den ligger rigtig godt på toppen af en stejl bakke og har derfor også været brugt som skatkammer. Der var også en lang og dunkel trappe ned til fangekælderen, hvor dukker viste hvordan fangerne var hængt op på væggen og derudover et hul i gulvet, hvor man kunne se ned i fangehullet, hvor der lå ‘rigtige’ skeletter!!!! Derudover havde borgen en fantastisk udsigt fra de mange tårne. Det var kun Claus og Jeppe der fik set udsigten fra alle tårnene… Vi havde ikke taget noget med at drikke og deres shop var lukket, så vi fik tyndet godt ud i mønterne i deres sodavandsautomat.
På vejen tilbage powershoppede vi i Carrefour, Sara og Mikkel nåede dog ikke med ind, da der lå en dyrehandel lige udenfor med hundehvalpe udstillet i glasbure. Dem ville de gerne redde, men der var ikke opbakning til projektet… Og vi nåede hjem til en halv time i poolen inden den lukkede. Efter et par timer tog vi os modstræbende sammen til at grille pizza til børnene og et stykke kylling til os andre. Men når det stadig er 35 grader kl 22, er der altså ikke megen appetit. Ananas og brombær røg dog lynhurtigt… Claus havde udvalgt en lækkert udseende 3-slags-chokoladekage til os til dessert, men sikke en gang fusk – det var en mazarinkage, med tre slags chokolade ovenpå… Der røg ikke ret meget og der var enighed om ikke at gemme det, så han gav resten til franskmændende overfor. Efter at have taget et lille stykke kom de pænt tilbage med resten og takkede… Så røg det ud!
Alle har været i koldt bad, det er så varmt at det ikke er nødvendigt at tænde for den varme hane i badet, man kan næsten komme til at fryse af et langt koldt bad og så satser vi på at vi er trætte nok til at sove godt i nat (Og at den franske lejrskole der ankom i dag med teenagere, sover om natten)
12/7 Granada
Dagen startede godt, mens børnene sov hentede Claus kaffe i automaten på campingpladsen og vi sad i ro og mag og nød (en meget sød) kop kaffe. Han havde også en snak med franskmændende overfor, de fortalte så at strejken i Frankrig var overstået og havde været det i en måned, hvilket betyder at strejken var slut, da vi kørte herned og tankede på hver eneste tank vi mødte i Frankrig…
Vi har diskuteret for og imod, vi er egentlig ved at være mætte af oplevelser, men vi er endt op med at vi kører til Granada i dag og tager byen (borgen) i eftermiddag. Vi har aftalt at vi ska hurtigt ud af pladsen, så vi kan nå byen i eftermiddag og derefter er det slut med (planlagte) byer og borge. Alle arbejder effektivt, så vi kan komme afsted. Claus er meget stolt over at få campingvognen over broen, uden at få nogle dæk på kantstenen denne gang. For os der stod udenfor, lød det ikke som om han var så glad for dækkene, da de hvinede mod kantstenen i begge sider… På vej ud af pladsen fik vi tømt det ene og det andet af vognen, igen hjalp alle pænt til, i hvert fald ind til der blev åbnet for spildevandet, det lugtede surt og så var der pludselig en hund, der skulle opvartes ;p
Turen fra Cordoba til Granada var utrolig flot, bakker/bjerge med gigantiske olivenlunde, hvor træerne står i snorlige rækker op og ned af bakkerne og hvor man kan undre sig over hvordan de kan få et køretøj op og ned langs dem. Goldt og grønt på samme tid, og hver en by har sin borg på det højeste punkt.
Vi tankede da muligheden bød sig, det gjorde den så i Kølerkildekøbing. På vej ind på tanken var vi meget i tvivl om den overhovedet var åben, der stod nogle skilte med bagsiden ud mod os midt i det hele. Tankstationen var bemandet og da vi først havde bakket og kørt over til den rigtige! stander, fyldte tankpasseren bilen op for os. Claus havde drømt om at få campingvognen vasket, men vi tænker der nok mest ville komme rust ud af dyserne i hans ‘vaskehal’ så det blev ikke i dag. Butikken stod fuldstændig tom, bortset fra lidt havestole til at sidde på og ovre i hjørnet havde han et skrivebord med reoler og det hele. Der var ingen aircon og det hele lugtede fælt af cerutrøg. Overraskende nok kunne vi betale med kort. På vej ud, måtte vi lige ændre taktik, for den normale udkørsel ud mod landevejen, var for tilgroet til at vi kunne være der, så vi måtte lige en tur rundt og så ud ved indkørslen. Det viste sig så at de skilte vi ikke kunne se, guidede os den rigtige vej, uden at vi skulle kunne komme i karambolage med evt nye kunder 😀
I Granada kom vi rekord hurtigt på plads (Sara fik en snap da vi stod i receptionen og da vi var færdige med at stille op og hun skulle læse den stod der modtaget for 9 min siden) og mens alle andre hjalp med at stille op, lavede Jeppe toast til frokost. Herefter måtte vi lige sparke os selv i gang for at komme ind og se Granadas borg Alhambra, der skulle være noget ud over det sædvanlige. Vi gik ned til bussen og da chaufføren så hunden fik vi et skarpt nej! Hurtigt hev vi bæretasken frem og så måtte vi gerne. Samme seance udspillede sig i bus nummer to. Da vi kom op på borgen stod vi længe (meget længe ifølge Mikkel) i kø for at få billetter. Der stod en vagt og styrede hvem og hvornår folk måtte komme ind til billetlugen. Der var ikke flere billetter, der var gyldige til det hele, så vi måtte nøjes med light udgaven. Da vi kom hen til indgangen blev vi blankt afvist – INGEN hund, heller ikke i bæretaske eller noget, så Tanja måtte blive ude og kigge på borgen udefra, hvilket viste sig at være ganske hyggeligt, da der nede gennem borgen gik en sti med oliven og figentræer og et lille hyggeligt vandløb. Resten af familien fik kigget på sommerpaladset og den ret fine park rundt om det, inden de gik ind på selve borgen, hvor det viste sig at i den anden ende var der åbent for alle også hunde… Så da Tanja kom om til de andre gav Jeppe en rundvisning i Carlos V’s palads, med den runde gård i midten. Og da børnene var færdige med at se selve borgen ude enden, hvor man skulle have billet, gik Tanja ind og fik en rundvisning af Claus, mens børnene fik en is. Vi talte lidt om at vi ikke synes det vi havde set var så fantastisk, det viste sig så da vi kom hjem at vi nok havde misset en tredjedel og Claus og børnene havde mødt nogle meget begejstrede danskere, der synes paladset var helt fantastisk, vi tænker det var noget af det vi ikke så, eller ikke havde billet til…
Rundt på borgen gik der flere meget tynde katte rundt og tiggede ved turisterne, man kan undre sig over at de var tynde. På vej ud af borgen fik vi så pludselig øje på en kat der havde snuppet en due! Bare det at det var lykkedes, kan man undre sig over, men det så nu ret sjovt ud, for katten havde fat i duens nakke og duen var ikke død og den svømmede butterfly med vingerne rundt om kattens hoved, for at slippe fri – det så ret sjovt ud.
Turen hjem igen viste sig at blive noget af en udfordring, for busstoppestedet var lige udenfor hvor vi kom ud af borgen, men de tre første busser ville ikke have os med på grund af hunden, som vi havde været så forudseende at putte i bæretasken inden bussen kom!!! Så holdt der taxier og på den seddel med busnumre vi havde fået på campingpladsen stod der at det kostede ca 10€ med taxi hjem fra borgen – men nej, vi var jo en for meget… Enden blev at Claus, børn og hund tog en taxi, så de kunne nå hjem i poolen inden den lukkede og Tanja tog bussen. Alle fandt på turen ud af hvorfor der kun kører minibusser inde i selve bymidten. Tanja kom hjem ca 1/2 time efter resten og forventede at finde familien i poolen. Men alle ved jo at når det først begynder at gå galt, så fortsætter det. Og her på pladsen skal man købe billetter til poolen, fair nok, Claus mente godt nok at de skulle have dem til halv pris, når der kun var en god halv time til poolen lukkede, det mente damen i receptionen ikke og glemte så til gengæld at udlevere billetterne, så livredderen ville ikke lukke dem ind! Da Mikkel så rendte ned efter billetterne, var receptionen lukket. Efter 5 minutter kom damen så tilbage, men der var Claus blevet så sur at han ville have pengene tilbage i stedet for. Det fik han også uden problemer og senere på aftenen fik han snakket med hende igen, for han synes nok han havde været lige hård nok mod hende, det synes hun dog ikke. Hun fortalte så at busserne er forpligtet til at tage hunde med, hvis bare de er i en taske… Og at hun selv kører motorcykel med hendes hund, men den er for stor til de tasker der kan sidde på motorcyklen, så hun har fået specialsyet en form for rygsæk til den…
Da vi syntes pladsens restaurant så lidt kedelig ud, gik vi over i centeret overfor, for at finde aftensmad, men der var kun junkfood, så det blev pladsens restaurant alligevel. Maden var egentlig okay, og vi fik endda en tapas inden maden. Børnene var trætte og Sara har vist fået lidt solstik, så de forsvand hurtigt efter at have spist. Der ligger en legeplads lige overfor vores plads, med karrusel, det synes drengene er hyggeligt. Vi andre sad og hyggede noget tid med maden inden vi gik ned og fik hældt en masse vand på Sara og puttet hende med en kold klud på panden, så håber vi hun har det bedre efter en god nats søvn. Her begynder i hvert fald at blive køligt her til aften. Og selvom spejderlejren ved siden af os er frygtelig støjende, så forventer vi der bliver ro til midnat, det er helt vildt hvor meget de kan larme hernede om aftenen, men når det bliver midnat, så er der bare ro!
Nu er vi jo gennem hele turen blevet ‘storket’ af storkene (Nej vi er ikke færdige med fuglevittighederne endnu), vi har set aber og hvaler, flamencoerne er også på ønskesedlen, jeg mener bare, lyserøde fugle i virkeligheden – what’s not to like ;p Så i morgen går turen ud til Almeria kysten, hvor der skal være godt vand til at dykke og så må der jo være håb for os der kan lide at snorkle og så er der naturpark med flamencoer
13/7 Jagten på snorkelvand og Flamencoer går ind – Almeria kysten
Med kun omkring 28 grader i vognen i nat, har vi sovet godt. Da vi vågnede fik børnene lov at ligge og hygge i sengene, mens vi andre gik over i supermarkedet og handlede. Lidt sjovt supermarked, de havde en kæmpe bland selv afdeling, hvoraf halvdelen var slik og resten var pasta, linser og lignende.
Vi fik hurtigt pakket sammen og begav os ud på den knap tre timer lange køretur ud til kysten ved Almeria. Det var en af de flotteste ture vi har kørt, vi kørte skråt igennem bjergkæden Sierra Nevada og så undervejs de flotteste bjerglandskaber, både helt golde ørkenagtige og grønne frodige. Vi passerede også grotterne ved Guadix hvor vi havde valgt ikke at ville stoppe, men vi kunne se en del fra vejen. Der var stadig mange olivenlunde og oppe i bjergene kunne man ofte se at de var inddelt i terrasser, hvor de har været dyrket tidligere. Til sidst på turen begyndte vi at passere alle de hvide plastikdrivhuse, hvor der var kyllingefarme eller grønt i.
Campingpladsen var valgt efter at den skulle ligge meget tæt på stranden, så stor var glæden, da skiltet mod campingpladsen førte os ned ad en lille vej, hvor stranden lå for enden! MEN vi skulle lige 400 m til højre først! 400 m over et lille bjerg med hårnåle sving og så smal en vej at spændingen var ret høj, for hvis der kom en modkørende, så skulle der bakkes…
Vi kunne bare vælge hvor vi ville ligge. De pladser hvor der var afspærringsbånd på, var reserveret til campingvogne og autocampere, så hvis vi ville ligge på en af dem, skulle vi bare bryde båndet. Vi skulle bare tættest muligt på stranden, så vi tog den ledige plads der var ved stien til stranden og lige overfor poolen. Da der var ret smalt, startede vi med mooveren. Vi havde bare gjort regning uden vært, for uanset hvor meget vi kørte rundt og ændrede mening om hvad vej vognen skulle vende, så kunne den ikke være under skyggehalvtaget! Til sidst måtte vi acceptere at slaget var tabt og gik om og kiggede op på den næste vej. Det var en klog beslutning, for der var faktisk både mere luft og lidt mere udsigt til bjergene på begge sider af pladsen. Vi forsøgte at koble på og trække vognen rundt, men der var ikke plads, så vi måtte køre den hele vejen på mooveren (i middagssolen). Det lykkedes os at få den ind uden skrammer, men vi må indrømme at der ikke hele tiden var plads til A4 arket på højkant… Og det er muligt at antennen har fået en skramme, men det er også en fejl at vi ikke har pillet den af…
Herefter stod den på frokost, og en lille siesta (Jeppe var noget stresset over den spændende ankomst) og så gik vi ned for at teste stranden. Superlækkert vand, dog lidt udfordrende at passere brændingen, da der dels var en del bølger og dels var halvstore sten som man skal balancere rundt på. Man kan også godt blive lidt ked af det, når man snorkler og kigger på fine fisk og der så mellem fine fisk og tang flyder rester af plastikposer mm. Men endelig fik vi snorklet. Vi håber vinden lægger sig lidt, så der ikke er så mange bølger i morgen. Bjerggeden Jeppe var også ovre og klatre på klipperne i siden af stranden og det viser sig at der ligger en vandrerute op over bjerget ved siden af campingpladsen. Den er 1,5 km lang og skulle tage en time at gå. Den skal vi helt sikkert op og prøve.
Resten af eftermiddagen spillede børnene Minecraft sammen, og der var pizza, svinemørbrad, majskolber og spansk tortilla på grillen til aften. Sara og Mikke synes her er meget koldt, Mikkel rykkede indenfor, mens Sara tog lange bukser på, inden hun alligevel også rykkede ind. Temperaturen ligger omkring 28 grader, men med chillfaktoren fra vinden svarer det vist til ca -10 grader ;p Nøj hvor skal vi sove godt i nat. Mens drengene vaskede op fik Claus den vildeste omgang hikke og Sara en god gang tæv i Backgammon…
Vandretur med camouflagehunden 14/7
Vi stod op til overskyet vejr i dag, det har vi ikke bestilt, men så kunne vi jo lige så godt udnytte situationen, så efter morgenmaden gjorde vi os klar til at tage på vandretur. Da alle var klar (kl 11.50) var skyerne forsvundet – god planlægning, vi tager på vandretur i middagssolen på en skyfri dag…
Afsted gik det, hundens hale var meget højt i vejret, den elsker vandreture og at ‘klatre’. Hurtigt kom vi til turens første udfordring, egentlig så det ud som om stien gik rundt om bjerget, men man kunne jo også gå over. Vi skulle da over, på vej op synes Mikkel alligevel at stenene rullede for meget, så han valgte at gå udenom. Da vi kom op på toppen var der udover en fantastisk udsigt også en varde, som vi fik lagt sten på. Da vi kom ned på den anden side, havde Mikkel opgivet at vente på os og var gået tilbage for at klatre over bjerget, så der gik lige lidt inden vi fik fundet ham og var samlet igen. Bjerggederne Jeppe og Tulle hoppede afsted og nød det i fulde drag. Tulle var i dagens anledning trukket i camouflagetøjet. Hun havde fuldstændig samme farve som jorden, men vi har også længe talt om at hun trænger til et bad. Ruten endte ved en borgruin, hvor man kunne gå helt ud til en stor klippe, der stak ud i vandet. Så var der jo ingen grund til at følge stien det sidste stykke, når man kunne gå nedenom borgen i stedet. Det er muligt at der på skiltet stod noget med usikker grund og adgang forbudt(men vi kan kun det spanske som Sara har lært sig selv), men der var masser af mennesker derude, så vi gik. Sara og Jeppe var henne og kigge ned i en kløft, hvor en mindre forsigtig hund end Tulle godt kunne have nået at tage den ud over kanten, så de måtte lige tilbage og følges med os andre… Det viste sig at alle de mennesker der opholdt sig ude på klippen kom inde fra stien, som lå lige bag borgen. Efter en fotoshoot og en pause med isthe og cookies, begyndte vi turen tilbage. Neden for borgen viste det sig også at der lå en lille havn, til en robåd, hugget ud i klippen. Stranden der ligger lige bag borgen er forøvrigt sandstrand så mange af dem der vandrer ruten fra campingpladsen har badetøj mm med og bruger så det meste af dagen på stranden derovre. På vej tilbage forlod hunden pludselig ruten og lagde sig ned ved siden af stien og kiggede på os. Så ved man den er træt, men efter en tår vand gik det igen. Da vi nåede det sidste bjerg inden campingpladsen, var der også en sti på ydersiden af det. Den mente Sara og Mikkel dog ikke så så fornuftig ud, så de gik ned til vognen med Tulle, mens vi andre tog en meget smal sti, med løse sten og en ret stejl skrænt ned til vandet. Tanja syntes det var lige til den vilde side, især fordi hun var i sko med nedslidte såler… Det mente Claus (i vandrestøvler) var en dårlig undskyldning ;p
Sara og Mikkel havde lige glemt at campingvognen var låst og de ikke havde nogen nøgle, så de var kravlet ind gennem forruden 🙁
Sara og Jeppe hentede pommes frites til frokost og så gik hele banden i poolen. Resten af eftermiddagen gik med afslapning, der er virkelig gået Minecraft i den. selv Tanja har prøvet at bygge et hus nu, til Saras meget store morskab! Mikkel syntes det var sejt.
Claus og Tanja gik op og kiggede efter information om hvor vi kunne finde de famøse flamencoer – det viser sig at de kun er her forår og efterår i et meget lille område, så godt vi ikke har begivet os ud for at lede…
Aftensmaden stod på campingpladsens restaurant. Ok mad, men ikke noget særligt og heller ikke specielt billigt, det virker som om campingpladsrestauranterne hernede mere er strandbarer end reelle restauranter. Derudover var vi tidligt sultne i dag, så vi gik op for at spise 19.40, men køkkenet åbnede først kl 20 og betjeningen var ikke hurtig, så vi ventede over en time før vi fik noget at spise. Fordelen var så at de havde wifi, så der blev lige tjekket mails, facebook etc.
Aftenen gik igen med hygge og afslapning og vi gik forholdsvis tidligt i seng, her er altså ikke ret varmt. Sara og Tanja spillede backgammon og til Saras store glæde lykkedes det hende endelig at vinde. Det virker som om vinden er ved at lægge sig, så vi håber bølgerne ikke er så store i morgen, så vi kan komme ud at snorkle.
