Cadiz 1/7
Efter en hård nat med myggejagt, tog vi en afslappende morgen. Hyggede over morgenmaden og fik dagens læsning klaret. Herefter gik turen ind til cadiz – lige på den anden side af floden, – og lidt til… Endnu en ufattelig flot by. Det er lidt uklart hvorfor vi skal se den, men i bogen er den mærket med gult og derfor anbefalet af det spanske turistkontor på ferie for alle. Fra Google Maps, kan vi se at der fra halvøen som byen ligger på går en tange ud, med noget der ligner en borg. Vi takker endnu engang vores guidebog, der ikke har noget om borgen… Vi finder efter at have kørt noget tid et p-hus, hvor der står max højde 195 cm. Det kræver noget mod at køre derned, for det ser meget lavt ud og vi er alle i tvivl om det er Claus eller bilen der er højest. Vi kan heldigvis være der og går op i byen. Første stop er uden tvivl et toilet, vi har tanket godt op til turen i varmen. Vi finder en markedsplads med toiletter under. Hele vejen rundt om den indvendige markedsplads med bla fisk ligger der en åben gang med boder der sælger mad på begge sidder og nu vi er i Spanien får vi henholdsvis pizza og burgere til frokost…
Herefter vandrer vi ud af noget der mest af alt minder om den kinesiske mur ud til borgen. Langs med muren er der både små strande og klipper på begge sider. Da vi når næsten ud til borgen er der en flok teenagere, der muntrer sig med at hoppe i vandet fra muren. Claus er tæt på at gøre dem selskab, vandet ser godt ud! Vi når dårligt ind på borgen, før der kommer en vagt og smider hunden ud, så Tanja må gå ud med den. Desværre er det meste af borgen spærret af, så der er ikke meget at se på. Til gengæld er der en fantastisk udsigt, sandsynligvis helt til Tarifa.
På vej tilbage til bilen passerer vi en svensk familie med et lille barn i klapvogn, som er fuldstændig færdig af grin over hunden. Det er første gang vi har set andre skandinaver på turen. Ikke engang de allesteds nærværende hollændere har vi set mange af. Det er lige ved vi ser flere briter end hollændere.
På vej hjem rippede vi endnu en carrefour, den viste sig at ligge i et center, så mens de voksne handlede, gik børnene ud og spiste is (og de store forbarmede sig over Jeppe og gik med ham i toys’r’us).
Vel hjemme på campingpladsen blev den lettere punkterede gummibåd og krokodillen pustet op og alle drengene gik på stranden og derefter i poolen, mens pigerne læste.
Aftenen blev kort, da vi var trætte ovenpå nattens myggejagt, så efter aftensmaden, med børnenes nye grill- favorit, pizza, gik alle lige så stille i seng. Det er lidt sjovt at når vi synes det er sengetid, vågner den i dagtimerne helt øde campingplads op og er pludselig fuld af liv.Som at køre i CalifornienIndsøerFlot broDet er ikke pænt at grine ad andre!Smalle gaderMarkedSpisesteder rundt om markedFantastisk sandkunstUdsigt fra broenLang broPort til borgHer må komme store skibeSpringvand i centerTeltvogne kan også komme langt omkringMinionskage!!!
Tarifa 2/7
I dag skulle vi tidligt op og afsted, og dygtige som vi er, var vi også ude af pladsen inden 12… Der var dog lidt drama på vej ud, da der pludselig kom en fugl og lavede en mavelanding ved siden af os, mens den baskede fortvivlet rundt. En spanier prøvede at kaste den op i luften og den lavede da også nogle fortvivlede vingeslag, før den lavede en ny mavelanding. Så trådte Sara i karakter, giv mig en skovl, så afliver jeg den! Den lider! Claus mente nu det var mere humant at brække dens nakke, så det klarede han, imens Jeppe og de spanske børn udvekslede navn og alder på engelsk. Herefter kom vi afsted, der var lidt kø på motorvejen til at starte med, men den gik rimelig hurtigt i opløsning. Lige før vi nåede campingpladsen lå der en anden campingplads, som vi havde fravalgt pga manglede skygge, på trods af at den lå i terrasser, så man fik god udsigt.
Vi kom en til et kaos på den udvalgte campingplads, hvor man skulle gå ind og finde sig en plads før man tjekker ind. Samtidig stod der en svensker og fortalte en masse, på svensk, så Claus måtte referere bagefter. Samtidig er det en af de fantastiske campingpladser, hvor man skal have armbånd på 🙁 Til gengæld koster den så også 62€ i døgnet, men så er der heller ikke varmt vand til opvask eller toiletpapir… Men vi kom ind og fik en plads uden skygge og klinet op af faslæggernaboen, hvis støtteben står på ‘vores grund’ Her er ikke just meget plads, men markisen kan lige nøjagtig rulles ud, så vi har lidt skygge.
Endelig skulle vi i Atlanterhavet for alvor, store bølger og ok temperatur. Det var ret højvande, så vi måtte bade med sko, da det viste sig der var klipper i vandkanten. Men både krokodille, gummibåd og snorkeludstyr blev luftet. Drengene nåede også at teste poolen.
Resten af dagen gik med afslapning, spil, leg, is, opdatering af hjemmeside mm.
Total fridag 3/7
Dagen i dag har stået på afslapning, vi forsøgte dog at komme på hvalsafari, hvilket var aflyst pga vind. Men nu har vi booket os ind på en tur i morgen. Og det har blæst så meget at der var periodisk sandflugt på stranden og campingstolene væltede. I løbet af dagen tog alle weekendgæsterne hjem, til gengæld er der kommet tyskere, franskmænd og belgiere. Vi har også undret over hvor alle de tyskere og hollændere vi plejer at møde gemmer sig, men nogen af dem er her. Aftensmaden blev indtaget på campingpladsens restaurant. Derefter gik vi en lille aftentur langs skrænten ned mod havet. Der er faktisk lidt rester fra Atlanterhavsvolden. Og så kan man se både Marokko og gibraltarklippen (tror vi) herfra.Trappen ned til strandenNed mod den store strandOp mod campingpladsenUdsigt fra vognen – bemærk naboens vognClauses madGlade drengeFlot aftenAtlanterhavsvoldenTja…Er der mon slanger?
For 200€ tortur aka hvalsafari 4/7
Vi måtte sætte vækkeuret til kl 8, så vi kunne nå hvalsafarien der startede kl 10. Føj, det var tidligt… Men vi nåede det. Båden vi skulle sejle med var til 60 personer, men vinden havde lagt sig og vandet så fladt ud, så alt var godt. Der var forøvrigt 2 hold danskere med ud over os på turen, så vi er ikke de eneste hernede. Vi havde ikke sejlet ret længe før vi mødte en stime tun der springer på bedste delfinmaner. Derefter kom delfinerne og svømmede og sprang langs båden og foran den. Det var virkelig festligt. Herfra blev Jeppe så søsyg og fandt ikke resten af turen sønderlig interessant. Vi kom langt over mod Marokko, hvor de lokale fiskere sejler ud i små både, hvorfra de må fange en tun om dagen. Der var virkelig mange af de små fiskerbåde, med påhængsmotor og 3-4 mand i hver. Her svømmede spækhuggerne rundt også og snuppede nogen gange tunene fra dem, så blev de jævnt sure. Vi kunne se op til 6-7 spækhuggere ad gangen. Det var ret vildt. På det her tidspunkt var både Tanja og Mikkel også søsyge. Mikkel klarede det bedst, han lagde sig på en bænk med lukkede øjne. (Efter turen spurgte vi ham om han stadig mente at familien skal have en gummibåd og sejle ud i, der var svaret NEJ, han har dog trukket i land siden.) På vejen tilbage så vi pilothvaler, der en stor delfinart. Og fik en del ‘hvornår er vi der?’ fra drengene. Der er delte meninger om turen Claus og Sara syntes heldigvis den var fantastisk. Tanja har meldt ud at hvis hun nogensinde skulle få den ide igen at familien skal opholde sig på vandet i over 3 timer i noget der er mindre end en færge, så vil hun gerne mindes om hvalsafarien. Forøvrigt har vi ifølge vores telefoner været i Marokko, fair nok, bortset fra at Tanjas telefon, der konsekvent ikke kan få internetforbindelse, på trods af at hun har frit internet i hele europa, godt kunne få forbindelse på det marokkanske net og derfor har brugt 41 kr der. Tror lige vi skal have en snak med 3 om den regning når vi kommer hjem!!!
Inden vi returnerede til campingpladsen, fandt vi en biks hvor Jeppe fik et ‘maveboard’ til at surfe på og vi fandt lidt andre småting som vi akut stod og manglede (læs klemmer og lappegrej til Mikkels gummibåd). Efter frokost og siesta gik vi på stranden, hvor det faktisk lykkedes os at få hunden til at gå med ud hvor bølgerne slog op over dens fødder flere gange. Det lykkedes til gengæld ikke for nogen at surfe på ‘maveboardet’ Børnene sluttede med at bygge Tulles palads med rød løber (som hun rent faktisk gik ned ad) og det hele. Inden Tulle var færdig med at gå rundt der, var det vist nærmere Tulles ruiner. Drengene sluttede endnu engang af i poolen.
Aftensmaden skulle have været på grillen, men kødet var frossent, så vi gik op i campingpladsens restaurant og fik os en pizza, før vi gik tidligt i seng, alle var trætte.
Gibraltar 5/7
Dagens plan var at køre forbi grænsen til Gibraltar og så tage den første campingplads vi mødte. Ifølge vores campingguide var den nærmeste 25 km op ad kysten og det havde vi svært ved at tro på. Men først skulle vi ud fra Tarifa Camping, med deres sans for logik, kunne man selvfølgelig ikke tjekke ud før man holdt foran bommen og spærrede for alle andre. Vi kørte nærmest halvdelen af vejen ud af pladsen på mooveren og fik betalt vores 190€ for tre nætter!
Næsten lige efter vejen mod Gibraltar, var der et skilt mod en campingplads, så vores teori om at der skulle være noget tættere på holdt. Claus bakkede hurtigt vognen ind på plads og en, to, tre havde vi støtteben nede, tagluger åbne og solcreme på. Gibraltar her kommer vi, det er helt klart et af turens højdepunkter, som vi har set frem til.
Vi var blevet fortalt at vi kunne forvente alt op til to timers kø for at komme ind i Gibraltar (Er det et selvstændigt land? Eller tæller det som at vi har været i England?) Vi kørte nok i kø en halv times tid, hvor der blev lidt begyndende panik i bilen, for nok havde Tanja som aftalt taget familiens pas med, men hundens… Derudover havde vi glemt guidebogen, men da den alligevel stort set ikke indeholdt nogen informationer udover myten om at briterne vil miste Gibraltar den dag der ikke er flere aber på klippen, tog vi chancen og kørte gennem ‘intet at deklarere’. Sjov oplevelse at køre tværs over Gibraltars lufthavns startbane lige efter grænsen. Vi ledte efter parkeringspladsen, til cable cars op på klippen, men da vi missede den, fortsatte vi bare opad og endte ved Europa Point, hvor vi startede med frokost og derefter gik rundt og kiggede, dels på udsigten, dels på det gamle forsvarsværk og fyrtårnet. Ved Europa Point ligger der en nyere ret flot moske, som blev bygget, da Franco i protest mod at gibraltarerne stemte imod at komme ind under spanien, blokerede grænsen så spanierne ikke kunne arbejde i Gibraltar, derfor kom der arabere op og tog arbejdet i stedet og så mente kongen af saudi arabien at de skulle have en moske, som han betalte. Da vi ville til at fortsætte mod Upper Rock, hørte vi en taxaguide stå og sælge hans tur til nogle andre turister, det lød faktisk ret godt og på trods af prisen på 142€ blev vi enige om at tage med ham i stedet for at køre selv, hvad det også viste sig at vi ikke måtte. Det viste sig at være en rigtig god investering. Adrian, som guiden hed, vidste alt og fortalte vidt og bredt. Den tyske familie der også var med, viste sig ikke at fatte en brik på engelsk, og virkede ikke til at få meget ud af turen. Han startede med at køre os til St Michaels Cave, en stor drypstenshule, der blev indrettet som hospital under 2. verdenskrig, men aldrig taget i brug. I dag holdes der koncerter i det store rum i sommerhalvåret og der er opsat lysshow, der er afstemt efter den baggrundsmusik de spiller. Det gav en virkelig flot og meget speciel oplevelse. Da vi kom ud mødte vi de første aber. Og guiden stod klar foran indgangen som lovet, lige klar til at køre os videre. Så kørte vi videre op til aberne. Tidligere var det militæret der passede dem, for at sikre at de ikke døde ud. Churchill satte ekstra ud under 2. verdenskrig, for at sikre dem. I dag er det en privat organisation der står for pasningen af dem. Hvis aberne forvilder sig ned i byen bliver de kørt op på klippen igen og de lægger frugt og grønt ud til dem flere steder, så det ikke kun er de stærkeste aber der får mad. Han fortalte også at vi skulle holde os på afstand af aberne, især ungerne, da mødrene godt kunne blive agressive, hvis man kom for tæt på. Hvis man fodrer dem, risikerer man de bliver sure når der ikke er mere mad. Desuden skulle Tulle blive i bilen, for hende ville de helt sikkert æde og oppe ved aberne, skulle der være en i bilen ved hende, så hun ikke begyndte at gø og opildne dem. Turen derop var ikke for sarte sjæle, lodret klippe meget langt ned, lige ved siden af meget smal vej! Og forøvrigt må man ikke køre derop selv. Vel oppe ved aberne blev Tanja ved hunden, de andre gik ud og vupti havde guiden sat en abe op på skulderen af en meget benovet Jeppe, der da også endte med at smile til fotografen, Mikkel og Sara fik også lov til at holde den bagefter. Guiden fortalte at de unge aber var så legesyge at de godt kunne lokkes til sådan noget og vi var ikke i tvivl om at var vant til at håndtere aberne, han havde nødder med til bestikkelse og de kendte helt klart rumlen, og var muligvis også på vej ned i hans lomme nogen gange 😉 Ud over aberne var der også en helt exceptionel udsigt, vi var helt oppe på klippens ryg og kunne se nærmest lodret ned til begge sider. Som han sagde, når man kigger på et kort ser Gibraltar ikke særlig stor ud, men når man begynder at gå er der langt.
Efter aberne, som helt klart var dagens højdepunkt for børnene, gik turen forbi Great Siege Tunnels, der var bygget for at forsvare Gibraltar mod Spaniernes invasion. Den var primært lavet ved håndkraft, så det var noget af et bygningsværk. De havde stillet voksdukker op og havde indrettet flere af rummene med dukker og kanoner etc, så man fik et rigtig godt billede af hvordan det havde set ud dengang. Tunnelen stod først færdig under 2. verdenskrig og har vist aldrig rigtig været brugt til det formål den oprindelig blev bygget til.
Adrian var så sød at gøre holdt ved en ATM på vej tilbage til parkeringspladsen, da vi var lidt i bekneb med kontanter til at betale ham. Den ATM han holdt ved havde kun gibraltarpund, så der skulle vi af med 110 gibraltarpund, det rettede han senere til 100, men der havde vi hævet 110, så resten fik han som drikkepenge/hundesitterløn. Han var meget glad og takkede, Claus mener vi slap væsentligt billigere, ved at betale i gibraltarpund, det bliver spændende at finde kursen og se om han har ret. Adrian ville meget gerne have at vi anbefalede ham videre og vi talte lidt om vi skulle sige til ham at vi drev en rejsehjemmeside og ville anbefale ham der – men det er vist lidt ondt 😉
På vej ud af Gibraltar tankede vil lige, da dieslen virkede væsentlig billigere, end hvad vi ellers har betalt. Og sørme om ikke også tanken havde en is… Gibraltar har været en kæmpe oplevelse, desværre glemte vi at få købt et viskestykke til samlingen… OG vi kom ud uden nogen opdagede at vi, måske, har haft hunden ulovligt med ind.
Hjemme på campingpladsen var vi en tur i poolen. Sara gad dog ikke og blev ved hunden. Det var så absolut heller ikke den reneste pool vi har set. Mikkel og Jeppe badede længe, mens de voksne gik en tur i poolbaren, hvor vi fandt ud af at der kan være rigtig mange valgmuligheder forbundet med at bestille en cappucino… Ved siden af poolen lå der en svensker, som viste sig at være den samme som vi mødte på sidste campingplads, hvad er odds lige på det? Konen havde været faldet ved poolen og havde nu en forstuvet fod, så nålene blev fundet frem, så må vi håbe det gavner hende lidt.
Campingpladsen har en thai restaurant, der virkede langt mere fristende end at lave mad selv, det viste sig dog at når der står på skiltet at de har lukket om tirsdagen, så betyder det faktisk at man ikke kan spise der om tirsdagen… Det viste sig også at vores sidste tomat var et æble, så var det lidt svært at lave tomatsalat, og flute var vi også udgået for, så aftenens kulinariske oplevelse stod på koteletter med bearnaisesovs og agurk… Godt vi ikke var særlig sultne… Vi skal vist handle i morgen når vi kører videre. Sara er godt træt af myggestik og da hun og Mikkel havde opvasketjansen, blev de enige om at det skulle gå hurtigt og de slog da også alle rekorder 🙂
Middelhavet 6/7
Efter en god nats søvn var vi klar til næste ryk. Nu ville vi til Middelhavet, det er altså tid til at finde noget snorkelvand. Planen var egentlig en plads nær Marbella, men det blev undervejs til Malaga i stedet. Vi ville ind og handle i en Carrefour på vejen, men deres parkeringsplads var ikke lige bygget til campingvogne. Så vi sneg os rundt om hjørnerne, med to vagter der hoppede rundt, ikke for at hjælpe os, men for at holde øje med at vi ikke lavede skader på kundernes biler og stak af fra det. De havde måske været til lidt mere gavn, hvis de havde hjulpet os med at holde øje med alle hjørnerne, for på et tidspunkt kunne der i hvert fald ikke være mere end et stykke papir imellem en parkeret bil og Kaben. Til orientering for dem der går op i den slags, så var den fine sorte bils kofanger stadig skinnende sort, da vi havde passeret og der var heller ikke noget på campingvognen. Claus er dygtig og han har aldrig før været så tæt på at koble af og køre campingvognen ud på mooveren, som han var denne gang!
Vi fandt en MacD, hvor vi kunne parkere på en ret skrånende grund ved siden af. Men vi har jo masser af overskud, så hele vogntoget blev listet op på toppen og parkeret før vi gik ind og spiste frokost – mest fordi vi havde brug for deres gratis wifi til at finde en campingplads ved Malaga, der levede op til kravet om strand. Det lykkedes også og eftersom der fulgte en is med Jeppes Happy Meal, mente de to andre også at de skulle have is – der var måske ikke lige nogen der vidste at en Macflurry Party ikke bare var en tidsbegrænset variant, men en kæmpevariant med is nok til mindst 4 – og de fik en hver!!! Så alle fik is nok og resten gik ud.
Vores GPS kunne ikke finde campingpladsen, så vi endte med at forsøge at taste koordinater ind og fik at vide at destinationen lå på en færgerute! Så vi endte med at taste et tilfældigt sted på den rigtige vej og kombinerede det med rutebeskrivelsen og fandt også campingpladsen uden flere problemer og selvom der er en vej imellem, så ligger pladsen lige ud til stranden, og de har endda en undergang under vejen, hvor man går i et udtørret flodleje.
Vi har fået en fin plads, med udsigt over bjergene, hvis man står op, så man kan se over muren ;p Men her er skygge og luft og rart nok til at vi bliver her minimum weekenden over, så vi kan nå at se alle tingene her i området. Det tager os ikke mange minutter at komme på plads og der var god stemning for den siesta, som børnene for få år siden så som en straf og nu elsker. Herefter trak vi i badetøjet og gik ned for at teste stranden, der er fint egnet til snorkling. Helt klart vand, bliver ret hurtigt dybt og lidt sten, hvor der gemmer sig fisk, så i morgen slæber vi hele udstyret med derned. Sara forsøgte at lære hunden at gå i vandet og det lykkedes at få den til at få våde tæer flere gange. Herefter de gik vi andre i poolen og hun gik hjem med hunden. Skal vi ikke bare sige at man ikke kommer til at fryse i poolen… I modsætning til flere af de andre vi har set hernede var den dog ren.
Da det ikke lykkedes os at handle tidligere på dagen, gik jagten på et supermarked ind og vi fandt også et, desværre et mercadona, som ikke just er vores favorit, men det lykkedes os at finde de mest nødvendige ting, herunder pizza og en gigantisk chokolademousselagkage, så vi kunne grille til aften og få dessert bagefter. Aftenen gik med hyggesnak over middagsbordet.
Cueva de Nerja og Tulles fødselsdag 7/7
Tulle fandt ikke noget behov for at stå tidligt op og fejre fødselsdag, men tog dog gladeligt imod en skive brød da vi andre havde spist. Vi fik ringet til farmor og sunget fødselsdagssang for hende også.
Formiddagen trillede roligt afsted, vi fik badet, men vandet var grumset/fyldt med alger i dag, så vi gad ikke ret længe (da vi senere kørte på tur, sejlede der en rundt og samlede algerne op). Sara havde taget godbidder med ned. Tulle kan så godt soppe, når der er godbidder som belønning!
Mens drengene spillede Minecraft og vi andre spillede Ligretto, udnyttede Tulle chancen og strejfede en tur rundt på campingpladsen. Ups…
Eftermiddagens tur gik til drypstenshulerne i Nerja, der skulle have den største ‘sal’ i verden. Vi havde lidt problemer med at finde indgangen og blev af forskellige medarbejdere sendt frem og tilbage, før vi endelig fandt den og kom ned. Stor og flot og som altid er disse huler temmelig fascinerende, især tanken om hvor mange år de har været om at blive dannet, men også hvordan fortidsmennesker har boet der. Den levede ikke helt op til vores forventning, det billede vi havde skabt i vores hoved ud fra guidebogens beskrivelse, var anderledes… Sara var dog i tvivl efter vi var gået derfra om der var flere huler og vi kun havde set den ene, da hun havde set et skilt, hvor det så ud som om der stod noget mere.
På vej hjem kørte vi i El Ingenio, et stort indkøbscenter. Og nu vi ikke havde hunden med, havde vi tid til at shoppe, så mens Tanja og Sara fik suppleret Saras garderobe i H&M, hjalp drengene Claus med at finde nye t-shirts. Herefter mødtes vi i Dunkin Coffee, hvor den stod på kage. Børnene mente ikke deres mor skulle have Kaffe, medmindre de så fik milkshake eller kakao, så pengene blev gemt og brugt i Desigual i stedet… Inden vi kørte hjem handlede vi en rum tid i deres supermarked og fik nogle af de ting vi har ledt efter et stykke tid, herunder en forlængerledning, så blæseren kan sættes i et af de stik vi ikke bruger til andre ting.
Vel hjemme tog en glad og delvist udsovet hund i mod os. Glæden blev dog endnu større da den fik sit fødselsdagskødben, som blev grundigt gennemgnasket mens hele familien slappede af. Aftenen stod på mad (og pizza) fra grillen, kaste gris og fødselsdagslagkage :p
