Fredag d 12/7 Afgang
Endelig kom dagen vi har ventet på. Mens drengene i den grad har udnyttet deres ferie til at lave ingenting hele ugen, har vi andre arbejdet temmelig mange timer. Claus var for en gangs skyld den der var først hjemme og begyndte at svinge pisken, inden Tanja også dukkede op. Efter et par hektiske timer var huset nogenlunde klar til at være alene hjemme. Claus måtte lige tage en ekstra tørn med håndopvask, da ingen havde opdaget at opvaskeren havde kørt uden at vaske rent, men det gav så Tanja en chance for at nå at pakke, da hun var den eneste der ikke havde nået at starte inden fredag…. Tanja var hjemme lidt efter 15.30 og 17.15 kørte vi, så det var da trods alt gået rimelig hurtigt. Efter et stop i Fakta efter basismadvarer til turen og et stop på tanken for at regulere dæktryk, gik det stille og roligt mod Skandivian Park. Her blev vi lidt bekymret for hvordan vores køretur skulle gå, da det jo er store rejseweekend og der var voldsomt mange biler på parkeringspladsen. Vi kom dog forholdsvis hurtigt igennem og fik også klaret en gang Burger King til aftensmad. Turen gennem Elbtunnelen forløb også fint. Og så fik vi en opringning fra Clauses kollega, der var foran os og som vi havde en halv aftale om at mødes med til overnatning ved Dineren. De havde brugt en time i en 5 km kø 40 km før autohofen, så de ville anbefale os at tage en alternativ rute. Vi plejer ikke at have succes med at køre af motorvejen, men både google maps og vores egen gps var også enige i at der skulle en alternativ rute til, så vi endte med at tage chancen og kørt fuldstændig gnidningsfrit udenom køen. Da vi nåede Dineren var de andre ankommet og sov sødt.
Lørdag d 13/7 Køredag
Claus stod op og aftale morgenkaffe inden afgang med de andre, drengene hørte ingenting, så det endte med 4 voksne alene på Dineren til morgenkaffe, dejlig rolig start på dagen. Nogle udnyttede også muligheden for morgenmad. Derefter vinkede vi farvel til de andre og fik vækket drengene, så vi også kunne komme derudaf.
Det varede ikke længe før vi kørte ind i den første kø, en halv times tid, hvor vi lå og trillede med mellem 30-80 km/t. Frokosten blev indtaget i vognen og snart efter var vi på vejen igen. Der har ikke været det store behov for pauser, da vi hjemmefra fik drengene lokket med på at vi alle skulle høre London kalder. Den har fænget i en grad så der har været brok over at vi godt ville høre trafikradio! Senere på dagen mødte vi endnu en kø, igen en halv times tid med svingende hastighed mellem 30-80 km/t. Omkring aftensmadstid nåede vi Legoland Tyskland og kom tidsnok til at tale om at der jo ligger et godt gasthaus overfor, så vi kørte af og fik lækker aftensmad.
Dagens mål var egentlig Topstop, på grænsen mellem Østrig og Italien, men vi trak forældrekortet og stoppede på den næstsidste rasteplads i Tyskland. Vi var trætte og havde kørt mere end 800 km og trængte til at komme ordentlig tid i seng. Claus konstaterede at de var 12 grader, det er ofte deromkring temperaturen også er når vi kører på skiferie…
Søndag d 14/7 Morfar
Vi vågnede tidligt fordi det stod ned i stænger. Og det blev ved. I en pause i regnen fik vi købt Vignette og gjort klar til at køre og allerede 9.15 var vi på vejen igen. Efter et kort rådslagning var vi blevet enige om at starte med at besøge Morfar der pt er i Merano. For en sikkerheds skyld ringede vi til pladsen og tjekkede at de havde plads, jo det regnede de da med, hvis vi ikke kom for sent, for de var jo en populær plads!
Heldigvis var der plads til os da vi kom, også rimelig tæt på Morfar. Vi kom hurtigt på plads og fik fundet frem til frokost. Efter lidt hyggesnak og en tur i poolen fra Claus og Jeppes vedkommende, gik vi op for at se på byen og få en is. Claus skulle desuden introduceres for Aperol spritz.
Merano er en gammel kurby, der ligger i en dalsænkning der giver middelhavsklima trods det at den ligger oppe i bjergene. Husene er gamle og der er en hyggelig stemning over byen, det virker som om alle italienerne taler flydende tysk, men vi er jo også i Tirol. Vi nød is og kolde drikke på en bar i gågaden og gik derefter og kiggede i gaderne. Vi kom blandt andet forbi byens ret flotte kirke, som vi var inde og kigge i. Udenfor stod en fontæne med drikkevand. Vi kunne konkludere at det var rent kildevand, for da vi satte hunden op på kanten, drak den af det. Morfar synes vi skulle tage den lille stolelift op til en restaurant med panorama udsigt over dalen, så det gjorde vi. Hunden var fuldstændig upåvirket af at sidde i en stol højt over jorden. Det udløste så en opringning fra en ‘lettere’ fortørnet Sara, der helt klart havde en mening om snapchat i kombination med den type transport af hendes hund ;p Efter en lækker italiens middag, hvor der var stor fokus på den fantastiske udsigt gik turen ned med stoleliften igen. Vi tøffede ned gennem byen og måtte lige ned op soppe i floden som så mange andre. Vandet var iskoldt, men igen ville hunden gerne drikke det, så rent må det jo være. Jeppe synes det var sjovt at klatre rundt derude. Tanja tænkte det var smart at udnytte at den knap så hvide hund soppede i vandet og fik den med ud hvor der var dybt nok til at den blev helt våd. Bagefter gik den så op og rullede sig i sandet og så var vi lige vidt. Tanja og drengen nåede også lige en tur i en kineser biks, hvor de solgte alt, fra lightere til brudekjoler. Resten af aftenen gik med hygge og afslapning, mens vi kunne se skyerne trække sig sammen og det i den grad begyndte at blæse op.
Mandag d 15/7 Merano stadig med Morfar
Tanja vågnede tidligt og kunne ikke sove mere, Mikkel var i løbet af natten rykket ned i siddegruppen, så der var ingen steder til at sidde og læse, så hun tog dynen og bogen med ud og startede dagen i fred og ro med udsigt over bjergene. Lidt efter var morfar også stået op, så han hentede kogegrej og serverede kaffe. Da alle var oppe blev der lagt planer for dagen, der var ikke stemning for at skulle køre i dag, så planen blev at gå op og kigge i div sportsforretninger og derefter finde et supermarked og handle til at grille i aften.
Merano er en hyggelig gammel by, der har været kursted for de rige langt tilbage i tiden. Den ligger i en stor åben dal med middelhavsklima. I dag er det friluftsfolk der dominerer billedet, hvorfor butikker med ‘spejderudstyr’ er i overtal. På vej ind til byen mødte vi lige en gammeldags isenkræmmer der iflg drengene havde et større antal varenumre end Bauhaus, og som også kunne holde Claus beskæftiget i længere tid. Inde i byen bar menneskemængden præg af at butikkerne igen havde åbent, der var nogle flere end i går. Vi startede med deres julebutik, som er overfyldt med smukke håndmalede julekugler, div julekugler i sjove udgaver og andet hængende julepynt. Og drengene startede med en is. Herefter begyndte Claus jagten på nye shorts og Jeppe jagten på et bælte, mens andre jagtede deres tålmodighed… Mikkel og morfar endte med at finde en cafe over for den sidste sportsforretning, hvor de ventede på Tanja fik trukket de sidste to med ud. Som belønning var der lækre pizzaer til frokost, de kan nu noget med pizzaer de italienere. Herefter rippede vi det lokale supermarked og begav os hjemad igen. Vel hjemme stod den på siesta, rcbiler og Claus og Jeppe nåede endnu en tur i poolen. Efter aftensmaden, der bestod af så store straks at størstedelen ikke kunne spise op, gik vi en tur i nærområdet, startende ved gelateriaet.
Tirsdag d 16/7 Videre sydpå
Efter fælles morgenmad, gik vi hver især i gang med at pakke sammen. Morfar ville nordpå og vi vil sydpå og vi havde fundet en campingplads helt ud til stranden, snorkeludstyret og paddleboardsene trækker. Der var dømt ca 6 timers kørsel, så jo før vi kom afsted jo bedre. Køreturen gik fint, bortset fra at Jeppe blev køresyg et par gange, hvilket gjorde at vi måtte holde lidt flere pauser en planlagt. Desuden skal vi lige have styr på det italienske rastepladssystem, hvor man risikerer ikke at kunne komme til at tanke, hvis man kører forkert ind til p-pladserne, det gjorde at vi holdt pause på den ene rasteplads og først tankede på den næste…
Vel fremme ved campingpladsen var de noget udfordret på at finde en plads til os, trods de i telefonen havde sagt at de havde ledige pladser, så efter først at have kørt Tanja og derefter Claus en tur ned og se de to ledigepladser med deres golfvogn, endte vi med at sige ja tak til tilbuddet om at ligge på deres p-plads. Det er så til gengæld lige op ad børneklubben med dertil hørerende støjniveau. Men de to øvrige pladser lå hhv meget indeklemt og lige op ad toiletbygningen og så lå de på den anden side af den campingplads, der ligger klemt inde imellem denne campingplads! Så man skulle også gå ret langt for at komme til stranden. Derudover ligger campingpladsen klemt inde mellem den store vej og jernbanen. Mens vi andre stillede op hentede Jeppe pizzaer til os. I modsætning til resten af campingpladsen, så var deres pizzaer virkelig lækre. Efter maden gik vi en tur ned for at kigge på stranden, som ser fin ud. Resten af aftenen gik med at finde ud af hvor vi skal hen i morgen, for her gider vi ikke være. Mens dagbogen bliver skrevet er der stadig underholdning på scenen. Claus gik forbi efter at have været i bad og kom tilbage og fortalte at de trak tilfældige publikummer op på scenen.
Onsdag d 17/7 Endnu engang videre sydpå
Vi vågnede godt nok til en rimelig rolig plads, men alle var enige om at vi skulle videre, så efter morgenmaden pakkede vi sammen og drog afsted. Tanja var den eneste der stemte for den campingplads der kun lå ca 100 km sydpå, da den ikke havde noget animationsprogram, resten af familien stemte på den der lå nede ved Bari, på trods af risikoen for støj igen.
Lige omkring frokosttid kom vi forbi en IKEA, så vi tog en hurtig beslutning og drejede ind for at spise frokost. Bagefter fik vi også købt lidt småting til turen, bla et stort lagen, så vi kan lave mere skygge under markisen. Der var overraskende få mennesker, så vi kom hurtigt igennem.
Resten af køreturen foregik ret smertefrit, indtil mindre end 1 km før campingpladsen, der kom vi igennem en lille smal vej med flere 90 graders sving kort efter hinanden. Det var et af de steder, hvor man bagefter tænker at det virkelig ikke kan passe at vi ikke ramte noget!
På campingpladsen fik vi en rundvisning, med valgmuligheder, alle (to) var uden skygge, så vi valgte den med mest luft og mest ro, selvom det ikke så ud til at vores ledning ville være lang nok. Det var den heldigvis. Og nu ligger vi helt yderst, som vi bedst kan lide det. Derefter skulle vi endelig ned for at bade. Drengene var noget utilfredse med at de ikke måtte få paddleboards med fra start, men det er stenstrand og der var ret kraftige bølger, så det var ikke lige det rette tidspunkt. Da vi kom ned på stranden var der ikke andre end os og vi endte med ikke at turde gå i vandet pga bølger og sten. Der var lige nogle der måtte sluge en kamel eller to der…
Resten af ‘eftermiddagen’ gik med at få badet alle af, læst og kigget ud over havet, inden vi gik op for at spise i pladsens restaurant. På bedste grækermaner fik vi bestilt, hvorefter tjeneren kom tilbage og informerede om at de desværre var løbet tør, for lige netop de to retter. Belært af erfaring spurgte vi så, hvad de havde, hvilket gav i alt to valgmuligheder… Men maden smagte godt, selvom der var for mange grøntsager til Jeppes smagsløg, så han måtte ned og have en rugbrødsmad bagefter.
Efter maden, smuttede Mikkel på stranden for at tage billeder af bla den flotte røde måne og ellers sluttede vi aftenen af med UNO.
Torsdag d 18/7 og Fredag d 19/7 Badedage
Torsdag skulle vi endelig i vandet, det er lidt udfordrende at komme ud over stenene her, men her til morgen hvor bølgerne var næsten væk, kunne vi komme op og ned. Vi havde taget Tulle med ned til stranden, men inden alle tre drenge var kommet i vandet, var børneklubben dukket op, hvilket gjorde at Tulle tog en hurtig beslutning og trak Tanja hele vejen op igen. Så hun fik lov at få sin formiddagslur i campingvognen (samme show gentog sig fredag). Vi kunne konstatere at vi er lidt rustne i paddleboard balancekunsten, og at vandet ikke er så klart som vi godt kan lide, men der er masser af fisk at kigge på. Om eftermiddagen var der flere bølger igen, men ikke flere end at vi stadig godt kunne komme i vandet, nu vi kendte vejen gennem stenene.
Imellem badeturene har vi klaret hverdagens småopgaver, handlet, læst, spillet spil og ikke mindst har drengene spillet computer. Alt i alt har vi mest af alt slappet af.
Torsdag aften gik vi en tur langs standpromenaden, der mest af alt var teenagernes showroom. Mikkels lyse hår tiltrak en del blikke… Når vi kommer udenfor campingpladsen, som er ret hipster-agtig, så virker det som om vi er i et ret rigt kvarter.
Fredag eftermiddag skulle der ske lidt mere, så vi tilføjede shopping i Puglia Outlet til indkøbsturen, mest i håb om at kunne få en god is, da det ikke umiddelbart er noget vi kan få her. Outlettet har flest italienske mærker, som vi ikke kender. Men vi fik en stribe billege jeans til Claus og Mikkel og en jakke til Jeppe i Levi’s butikken og lidt andre småting rundt omkring. Lindt butikken, havde lindt nutella, det måtte claus prøve og da vi havde handlet fik vi at vide at der fulgte en gratis kaffe med, så claus fik en espresso med lindt chokoladeske og et stykke chokolade mere ved siden af. Det smagte ret godt.
Tilbage på pladsen var der livemusik med et band der spillede ‘heavy’ rock. De spillede rimeligt, men kunne absolut ikke synge. Claus gik op for at høre det og sagde at der var ret god stemning. Der er flere af barerne rundt om der spiller høj musik, så det bliver spændende at se om de fortsætter hele natten…
Lørdag d 20/7 Sara slutter sig til os
Hele dagen, var alle lidt trætte og vi fik mange opringninger og sms’er fra Sara om den nuværende togstatus. Vi fik også badet og slappet af, det er vi virkelig gode til i år, delvist fordi der ikke rigtigt er det store at opleve i området.
Da vi står på vej ud af døren for at hente Sara, ringer hun og siger at hun tror hun kommer frem en time før, hun kan i hvert fald ikke få tiderne til at passe med dem i køreplanen. Det gør at vi får temmelig travlt lige pludselig, da der er ca en halv times kørsel til Barletta, hvor hun skal hentes. Eftersom vi efter hun er steget på toget har erfaret at vores plan om at hun skal hentes inde i Bisceglie, som er den by vi er i, ikke holder. For toget springer alle de stationer over, som godt nok står på planen, men som der ikke er tidspunkter ud for. Da vi kommer til Barletta er vi heldige at finde en Volvovenlig parkeringsplads tæt på stationen, i mellemtiden har Sara fundet ud af at hun ikke er med toget en time før. Så vi går en runde og finder en gelatobar og får is mens vi venter. Vi når dog kun lige at få isen, inden Sara ringer og siger at nu er hun her, så render vi en tur rundt om hinanden på stationen, inden vi finder hinanden. Gensynsglæden er stor, selvom Sara er jævnt skuffet over hundens manglende reaktion… Men resten af Tanjas is, hjælper på humøret. På vej hjem finder vi et supermarked og får handlet til grillen. Da vi kommer tilbage på campingpladsen, er Saras største ønske at komme ud på paddleboardet, og begge drenge melder sig frivilligt til at gå med hende. Campingpladsejeren var også nede at bade der, så ham fik de også en god sludder med. Efter en god gang aftensmad er det kollektivt tidligt i seng, da alle er trætte. På trods af at de samtidig skruer op for nabo diskoteket, får de fleste af os en ok nats søvn.
Søndag d 21/7 Endnu en badedag.
Vi havde egentlig talt om at køre videre i dag, hvis Sara var frisk til det og det var hun egentlig også, men så var de vi fandt ud af at det var søndag, og så er der tit mange weekendgæster på campingpladsen og derfor får man sjældent en god plads hvis man flytter sig i weekenden. Så vi blev enige om at tage en bade dag mere.
Om eftermiddagen får Claus og Jeppe luftet der RC biler. Claus starter med at flække sin egen storetånegl med sin egen bil og slutter med at få noget der mest af alt mindede om et åbent benbrud (hvis man spørger ham) på den ene storetå, da Jeppe kører ind i ham. På den positive side skal det siges at det denne gang ikke krævede nye reservedele til bilerne.
Da Claus og Sara var ved at begive sig ud på indkøbsekspeditionen fik de alligevel tjekket butikkernes åbningstider og konstateret at de fleste har søndagsåbent. Google maps bliver konsulteret for at finde spisesteder i nærheden og valget ender med at falde på den sandwichbar der ligger lige overfor og som åbenbart også er et pizzaria. Drengene tør godt stole på at vi kan vælge pizzaer til dem og bliver hjemme. Da vi kommer derover starter Claus med at teste deres hinkerude, mens Sara er ved at krybe i jorden. Efter en god gang gætterier over menukortet, mens vi kan se at de laver ret små pizzaer, ender vi med at vælge fem forskellige. Det viser sig dog at de små pizzaer var noget piroglignende, som de solgte i sandwichafdelingen, så vi kom ikke til at mangle pizza. Mens vi ventede på maden måtte deres bordfodbold testes. Claus mente han var stjerne, men Tanja insisterede på at bytte banehalvdel midtvejs i kampen, mest fordi bordet hældede temmelig meget til den ene side. Det viste sig at være klogt, for efter at have været bagud det meste af kampen, endte hun med at vinde!
Resten af ventetiden blev brugt på at snakke med den italiensktalende pizzadame om tulle, hun havde angiveligt en i samme race og ellers studere den ret hyggelige restaurant, hvor der på murene hang billedrammer om div kogegrej og i træerne hang en masse gamle emaljegryder.
Efter vi havde spist ville vi spille Yatzy, det viste sig at ingen af børnene overhovedet kunne huske det, og at de havde ret gode evner for det. Mikkel kunne nærmest bare sige hvad han villle have og så fik han det.
Da vi var ved at gøre klar til at gå i seng, skulle Claus lige lege lidt mere med hans bil. Det syntes nabobørnene, der legede med lommelygter var vældig sjovt, så det endte ud i en leg, hvor Claus styrede bilen rundt efter hvor børnene lyste. De var ikke ret gamle og hvinede og hoppede af fryd, det var ret sjovt at se. Samtidig var de hunderæd for bilen og turde ikke komme tæt på den, selv da han holdt den frem.
Vi glædede os til at komme i seng og få en god nats søvn, for nu måtte weekendens diskotek da være lukket – eller også fortsatte de til kl 3 igen…
Mandag d 22/7 Flyttedag
I dag ville vi videre, vi har besluttet os for et gensyn med Trullihusene, som vi også så på vores drømmetur i 2010. Og i stedet for at køre de lidt over 100 km hver vej, har vi fundet en plads i området. Det viste sig at være en klog beslutning at rejse videre, for ved udtjekningen måtte vi af med 380€ for 5 nætter. Godt nok betaler vi voksenpris for alle børn nu, men 85€ for en nat nærmer sig vores prismæssige rekord. Og godt nok er det en dejlig plads med en sød ejer, men der er koldt vand i opvaskehanen og hverken brædder eller papir på toileterne, så det var ikke just det prisleje vi havde forventet…
Efter at have pakket ned i smeltende sol (bagsiden ved en plads uden skygge) gik vi lige en hurtig tur ned og bade og blive kølet ned, inden vi kørte videre. Vi skulle heldigvis kun køre lidt over 100 km. GPS frøs godt nok et par gange undervejs, men vi kom da frem og heldigvis ind på plads lige inden siestaen. Vi måtte selv vælge om vi ville ligge nede ved vandet eller have en plads i skyggen. Trods erfaringen fra morgenens nedpakning i stegende sol, var der flertal for vandpladsen, hvor der var mest luft. Det er endnu en wannabe luksusplads, der er nøgle til porten til stranden og badekort til den bygning der har varmt vand i bruserne. Dog er der stadig hverken papir eller brædder på toileterne og prisen har vi regnet frem til ca 63€ pr døgn, hvilket vi betragter som værende i den høje ende.
Vi kom hurtigt på plads og Jeppe fik lavet toast til den sultne familie, herefter stod den på lang (tiltrængt?) siesta inden vi gik ned for at tjekke vandet. Tanja og Sara mente helt bestemt at de skulle ud på deres daglige træningstur på Paddleboardene, så de blev også pumpet op, trods at vi kun skal være her to nætter. Stranden liger stadig ud til adriaterhavet og har en del klipper, men den har også en lille (udgravet) lagune, med sandstrand i bunden, så det var let at komme i vandet, som var helt klart og stillestående. Mikkel gad ikke bade, så han havde taget kamera og hund med derned, og vandet var så roligt at Tulle bare vandrede efter familien ud i vandet og først vendte om, da hun ikke kunne nå bunden mere! Det er aldrig set før!!!
Tanja og Sara padlede superprofessionelt ud af lagune og så var der ellers bølger og strøm, så de kom meget hurtigt ind igen. Men Mikkel nåede vist at få taget en stribe instagramegnede billeder af dem i lagunen. Herefter stod det på almindelig badning indtil Claus og Jeppe fik fortalt at der var masser af fladfisk, fjæsinger og noget de beskrev som Saras billede af en dragefisk. Det tog toppen af glæden ved det ellers lækre vand.
Efter badet var der ingen der gad gå på jagt efter den bygning med varmtvandsbruserne, så vi tog alle kolde bade i en meget behagelig temperatur. Derefter var der ingen vej uden om at der skulle handles til aftensmad og alle mand drog afsted. Tanja og JEppe startede på apoteket og fik nye forsyninger af allergipiller, inden lagret går helt i bund og så også lidt salve til hhv soleksem og myggestik. Derefter indhentede de resten af familien, der var på jagt i kølediskene. Efter 15 ture på kryds og tværs af supermarkedet og med en hund der helt sikkert må have fået stimuleret lugtesansen, kom vi endelig til kassen, hvor der sad den mest ugidelige ekspedient. Det blev ikke bedre af at vi havde glemt at veje vores vandmelon.
Hjemme igen oplevede vi en sand myggeinvasion, så der blev sprayet så grundigt at Mikkel der sad i den modsatte ende af markisen fik myggespray i øjet. Vi fik også liv i grillen og fyldt de igen tomme maver. Og så genoptog vi gårsdagens succes med at spille yatzy, trods alle var så trætte at vi nok bare burde være gået i seng. Mikkel lavede nu ikke mindre end tre yatzyer i spillet, så helt dumt var det vist ikke at prioritere at spille alligevel.
Forøvrigt ligger der en anden dansker på pladsen, det er lidt sjovt, nu vi er derude hvor der stort set kun er italienere. Og der kom en østrigsk familie og lagde sig ved siden af os i siestaen.
Tirsdag d 23/7 Gensyn med Trullihusene
I dag stod den på gensyn med Trullihusene, som vi så på vores drømmetur i 2010. Ingen af drengene kunne huske dem, hvilket sådan set er fair nok, da de var 3 og 6 år dengang.
Vi startede med at sove længe, og havde lidt svært ved at komme i gang. Men kort før middag, fik Tanja, Mikkel og Jeppe stablet sig op til at gå ned og bade. Mikkel ville gerne have en tur på paddleboardet, selvom det kun kunne være i den lille lagune. Han vendte dog om med det, da han så hvor mange mennesker der var i vandet og så kom han tilbage og fik en hurtig dukkert. Da Mikkel gik op, kom Claus i stedet ned (han skulle lige være færdig med sin bog først) til Tanja og Jeppe der snorklede og kiggede på fisk. Sara ville egentlig gerne med, men hun var også bundet til stolen af en god bog… Efter frokost holdt vi siesta, bare for at sikre os at vi ikke blev overanstrengt. Claus blev logget på vores mofibo abonnement, så han kunne komme i gang med 2. bog i hans serie og Sara fik sneget Tanjas reader til sig, og var ikke helt hooked på at give den tilbage. Sara og Tanja nåede også at få spillet lidt backgammon inden vi skulle på tur.
Turen ud til Trullihusene havde et flot landskab og undervejs kunne vi se flere Trullier, i meget forskellig stand. Inde i byen fik vi en central p-plads og begav os ud og se på de små idylliske huse. De er blevet bygget helt tilbage siden 1500-tallet og var formentlig overnatningshytter for hyrder. Man begyndte i området at bruge dem som beboelse som en form for skattesvindel. Det er lidt uklart om det var fordi at overnatningshytter ikke var skattepligtige eller om det er fordi Trullierne er samlet uden nogen form for bindemiddel og derfor nemt kunne pilles ned, hvis myndighederne kom for at indkræve ejendomsskatter. Uanset hvad, så er der en hel bydel i Alberobello, der er bygget op af Trullier. I dag er det primært et turistområde med souvenirbutikker. Men nogle af dem er stadig beboet. Jeppe har vist været i stort set samtlige butikker, men så fik han også fundet det helt rigtige viskestykke til samlingen. Mikkel havde kameraet med og fik taget en masse billeder. Vi fik også set kirken, der også delvist er bygget på Trullimaner, dog er den noget større indvendig. Da vi var færdige besluttede vi os for at finde en restaurant og spise tidlig aftensmad, da det viste sig at der i denne uge var lysfestival. Så efter en gang gode pizzaer, vandrede vi igen op i byen i tiltagende mørke og fik set dels Trullierne med lys på, men også forskellige kunstinstallationer med lys. Herunder kirken, hvor der var sat en stor projektor op, som man kunne stå og bevæge nogle farvede plader i forskellige figurer og så blev de på kalejdoskopisk vist kastet op på hele facaden. Det var ret fascinerende og også ret morsomt at hunden var skrækslagen for disse plader og desparat forsøgte at komme væk derfra…
Turen hjem ad de smalle italienske landeveje, blev ikke mindre spændende af at det var blevet bulder mørkt og trods at stemningen i bilen var at Claus ikke behøvede at køre hurtigere, så blev vi overhalet gentagne gange og trak en hale efter os flere gange.
Onsdag d 24/7 Campingpladsen der ikke var nogen vej til…
Efter en rolig morgen med gang i bøgerne og en efterfølgende sammenpakning i smeltende sol, stod den på ca halvanden times kørsel til den næste campingplads. Lidt frustrerende at køre helt forbi Trulli husene på vejen. Omvendt var der ikke plads til at parkere med campingvogn. Nu turen var så lang, måtte vi lige ind og have en frokostpause på halvvejen. De italienske landeveje er ikke oplagte til at holde pause på.
Vi fandt forholdsvis nemt vejen som campingpladsen skulle ligge for enden af… Altså… Først skulle vi under jernbanen. Vejen under jernbanen havde sådan cirka forløb som et U – stejlt ned og nåede ikke at blive fladt før det gik stejlt op igen – til gengæld var ‘broen’ henover så ikke særlig høj. Ret spændende og endnu et af de steder hvor vi satte pris på at have kraft nok. Nå men for at få spænding nok, så var den vej GPS’en sendte os hen til hegnet ind og låst af, men de havde heldigvis udlagt et grusareal ved siden af som vi kunne vende på. Det indhegnede område hed Torre Serena Village og vores campingplads hed Torre Mattoni, så måske det indhegnede også dækkede over en campingplads, trods den store parkeringsplads og golfvognsbusserne. Der holdt en mand uden for og da Tanja spurgte ham om det også var en campingplads derinde, svarede han ja, så mens Claus gik igang med at vende vogntoget igen, fik Tanja sneget sig ind gennem porten, da der kørte en bil ud. Hun fandt også en reception, men de benægtede at der var campingplads. Heldigvis var der en bil mere på vej ud, så hun også kunne komme ud igen. Så gik der et større vejfindingsarbejde i gang med både google maps, apple maps og gps og vi nåede frem til at der også skulle være en vej i den anden side af det vi i mellemtiden havde erfaret var en ‘ferieby’ med 400 ferielejligheder… Der viste sig også at være en smal hullet grusvej og et skilt mod tørre mattoni, så vi skrumplede ned af den mens skepsisen steg. Stor var glæden, da det rundt om et hjørne pludselig dukkede en stribe autocampere op. Lidt mindre var glæden, da porten var lukket. Ingen måtte Tanja ind gennem den åbning der trods alt var i porten. Hun fandt en italiensk talende gammelfar uden for ‘receptionen’ og fik med fagter at vider at porten bare kunne skubbes til side. Da vi først var inde, forsøgte han at informere os om en masse ydereligere, hvor Sara ved hjælp af hendes spanske kunne konstatere hvilken retning havet lå og at drikkevandet var gratis. Campingpladsen viste sig ikke at ligge helt ned til vandet, trods det så sådan ud i appen, så vi valgte det mest skyggefulde sted der var fri og skyndte os at få slået op, så vi kunne komme i skyggen. Selvom her var rimelig skygge, så var det blæsten der gjorde det udholdeligt, for der var godt nok varmt.
Efter siestaen skulle stranden testes, man går gennem en skov/park som viste sig at indeholde både stor legeplads og klatrepark. Og så var der en virkelig dejlig temperatur. Der var også et par der havde fundet vej derind med hængekøje, liggeunderlag og bøger, det virkede behageligt.
Stranden er en stor bred sandstrand, med klart vand og lette bølger. Til den ene side ses Taranto og kysten videre ned langs støvlehælen. Til den anden side kan man følge kysten, men ikke se ned langs støvlens tå. Så selvom Italien ikke ser stor ud på et kort, så er der alligevel lang vej rundt.
Mikkel gad ikke bade og havde derfor taget Tulle og kameraet med derned. Tulle overraskede igen med at gå ud i vandet. Denne gang ville hun dog kun soppe. Sara overvejede om det var det værd at gå op igen og hente et supboard, men der var alligevel for langt. Jeppe snorklede som altid rundt. Claus så flere gange springende fisk og på et tidspunkt, hvor vi alle kiggede, sprang en kæmpestor fisk op ad vandet i en stor bue, det så vildt ud.
Brusebadene viste sig at koste 1€ for 2 min. Det krævede lige lidt søgning og lidt veksling at have mønter til alle mand. Nærigheden slog igennem så alle kunne godt nå at bade på 2 min. Dyr var ikke den store stemning for at tage ud at handle og der er ingenting på pladsen (udover underholdningsprogrammet for fuld speaker fra feriebyen) så vi hev den sidste pakke hakket oksekød ud af fryseren og fik trullihuspasta med kødsovs. Jeppe fik kørt lidt i mørke med hans bil og så sluttede vi aftenen af med Ligretto. Det var Saras tur til at vælge.
Torsdag d 25/7 Mislykket turdag.
Efter en rolig morgen hvor Sara lige rullede sig ud og serverede pandekager og frisk frugt til morgenmaden, tog vi på stranden for at bade. Mikkel og hunden blev dog hjemme. Claus og Jeppe ville snorkle og Tanja og Sara ville ud på paddleboards. De endte med at ro to km, begge uden at falde. Der måtte dog et par frivillige afkølinger til undervejs. Vandet er utrolig klart her, så det var virkelig flot at sejle henover og se bølgernes spil på sandbunden. Der er en del vandmænd, som vi mener at have fået identificeret som blå lungegopler, der er aldeles ufarlige, men stadig kan skræmme livet af det meste af familien. I en af afkølingspauserne, konstaterede Tanja at der bare ikke er nogen elegant måde at komme op på et board på og afsluttede sætningen, med ‘der er gople lige foran det board, Sara’ konklusionen var at der er en elegant måde – hvis man flyver op! Inden vi gik op, brugte Sara og JEppe noget tid på at øve sig på at surfe rigtigt i de ‘store’ bølger.
Efter frokost og siesta, i temmelig stillestående varm luft, gik turen mod Massafra, der viste sig at ligge længere væk end forventet. Her skulle være nogle grotter dre har været brug til opbevaring af lægemidler og i nogle af dem skulle der være kirker. Det ville vi gerne se. Der var bare ikke nogen specifik vejledning på hvordan man fandt dem, så vi kodede centrum ind og drog afsted. Da vi nærmede os bymidten, opdagede vi skilte mod historisk centrum og begav os afsted mod dette. Det førte os da også derhen, hvor vi gerne ville, men u-sving i bykørsel, på gader der er så smalle at det næsten var nødvendigt at slå sidespejlene ind. Det er altså lige mere spændende end sjovt er… Heldigvis fandt vi en p-plads på et lille torv i gåafstand, fra slottet, hvor vi forventede adgangen til grotterne var. Og endnu mere heldigt lå der en isbiks, så vi fik lige tanket op på hjemmelavet is og kaffe og ikke mindst benyttet toilettet, der både havde bræt og papir (Vild luksus!!!) Herefter bevægede vi os mod slottet og stødte på vejen ind i en turist information, der kunne fortælle os at de guidede ture til grotterne kun var om formiddagen. Slukørede gik vi hen og kiggede på slottet, der var i noget ringe stand, og indeholdt byens bibliotek. Omgivelserne så ud til at blive anvendt af hjemløse, så det var ikke det mest interessante sted at bevæge sig rundt. Så vi tøffede tilbage til bilen. På vej ud af byen så vi nogle låger ned mod kløften med grotterne og trods vi igen fandt en p-plads, var der ikke åbent til at man kunne komme derned. Vi begav os ud på den 3 kvarter lange tur tilbage til campingpladsen og ville finde et supermarked undervejs. Sara googlede og fandt en større coop lidt forbi campingpladsen, så den kørte vi efter og fik fyldt op på basis fornødenhederne. På vej tilbage frøs gps’en, så vi missede afkørslen, hvilket medførte en tur på kryds og tværs gennem små ensrettede gader i et boligkvarter. Til sidst fandt vi dog ud og tilbage til pladsen. Her gik hele familien, incl Mikkel med kamera ned for at bade. Sara skulle bruge et billede af at hun stod på hovedet på SUPboardet til Morten. Først soppede hunden og tilsidst endte vi med at tage den med ud på boardet. Overraskende nok virkede den ikke rædselsslagen og efter at være sat på land igen, valgte den slev at gå op på boardet, da det kom helt ind til den igen. Vi kunne også få hende til at gå fra det ene board til det andet. Men hun nægtede at hoppe i vandet. Hun fik så også fræset i sandet. Da alle var færdige med at bade og Jeppe havde fået stoppet en voldsom omgang næseblod, gik vi op igen for at lave aftensmad. Sara forbarmede sig over hendes stakkels forældre og lavede aftensmaden helt uden hjælp. Menuen stod også på noget så avanceret som stegte kyllingefileter og tomatsalat;p
Vi sluttede aftenen af med Ligretto – efter Jeppes valg!
Fredag d 26/7 Gensyn med Pompei
I dag skulle vi videre til Pompei. Og da vi vidste vi skulle pakke sammen i stort set fuld sol, var det bare om at blive klar fra morgenstunden. Vi havde desuden besluttet at vi ikke ville gå ned og bade inden vi kørte, delvis fordi der var langt, delvis fordi vi bagefter ville skulle bruge 1€ pr mand på at komme i bad. Sara var noget skuffet over denne beslutning, men kunne alligevel godt se det fornuftige i det. Da vi tjekkede ud fik vi en positiv overraskelse, 40 € for 2 nætter. Men mere havde også været urimeligt, når strømmen var trukket med ledninger til fordelerstik liggende løst på græsset og pladsen mest af alt mindede om en midlertidig festivalplads. Heldigvis viste køreturen sig ikke at være så lang som vi havde forventet. Til gengæld bød den på frodige landskaber, grønne marker, byer på bjergtoppe og pinjeskove, alt i alt en rigtig flot tur.
Vel fremme ved Pompei viste pladsen sig at ligge nærmest lige overfor det torv hvor indgangen til Pompei er, så det var noget af et cirkus at få lirket os igennem det sidste stykke. Inde på campingpladsen, fik vi tildelt en plads op ad toiletbygningen og lige ved bar og pool. Poolen var grunden til at vi valgte denne af tre pladser i Pompei og viste sig at være en stor udgave af en havepool… Og man skal have badehætte på i den… Vores plads var lang og smal, så der var ikke plads til markisen, så vi var hurtigt på plads. og nåede en hurtig tur i poolen, inden vi begav os op for at se Pompei.
Heldigvis måtte vi have hunden med, så den blev luftet ved samme lejlighed. Byen var lige så stor og overvældende, som vi huskede den. Sara kunne stort set kun huske forgængerfelterne og synes det var vældig sjovt at gense dem. Drengene kunne intet huske fra første gang vi var her og så det hele med nye øjne. Vi havde ikke lige fået vand med, da vi havde fyldt op lige inden vi gik og egentlig troede varmen var ved at aftage. Det var den så ikke, og luften var fuldstændig stillestående, så vi var godt opkogte, da vi endelig nåede cafeen, hvor der blev fyldt på med is, kolde drikke og kaffe. Så var der lidt mere energi at bevæge sig gennnem resten af byen med. Claus havde fundet en app med en audioguide, så vi kunne høre lidt om de forskellige huse. Konklusionen var at vi absolut ikke altid gættede rigtig på hvad husene var blevet brugt til.
På vej hjem gik Claus og Mikkel (der er aircon) i det nærtliggende Carrefour og handlede til aftensmaden, mens vi andre gik hjem og kølede af. Efter aftensmaden ville drengene sove i deres hængekøjer, trods her er mange myg. De endte begge med at komme ind i løbet af natten, grundet megen uro på pladsen. Ikke at vi andre sov ret meget mere, da der var varslet 30 grader hele natten og det føltes også sådan.
Lørdag d 27/7 Gensyn med Vesuv og Herkulonæum
Efter en varm nat, hvor vi vendte og drejede os og egentlig først fik sovet okay til sidst, sov de fleste længe. Vi havde egentlig aftalt at stå tidligt op og køre senest kl 9. Men Tanja nænnede ikke at vække dem der endelig sov godt. Så selv om vi var hurtige, da alle først var oppe, kom vi først af sted ved 10 tiden. I går havde Claus fundet Vesuv og sagt at der kun var 15 min. Men da alle sad i den varme bil, kunne vi ikke finde ruten. Efter lidt tid fandt Tanja den og vi begyndte at køre. Det viste sig bare at være en rute til det gale hjørne af nationalparken, og da vi så endelig fandt den rigtige opkørsel, var der mere end en halv times kørsel derhen, lidt mere hvis man tog ruten langs nationalparken. Vi var dog meget enige om at den måtte være mere spændende end bare at køre ned på motorvejen. Den var også spændende. Først og fremmest er Volvoen ikke bygget til italienske veje og igen har vi mødt veje, som vi ikke mener der bør køre biler på. Derudover mødte vi på en ret trafikeret vej (med skilt mod hospitalet) en bil der så ud til at køre civil udrykning. Den havde i hvert fald fuld fart på og katastrofeblink og lavede nogle (i danske øjne) meget hasarderede overhalinger. Men så fik vi også lige styr på at det faktisk er lovligt at køre civil udrykning i Danmark!
Da vi endelig kom op på Vesuv og havde klaret os gennem alle hårnålesvingene op, blev vi stoppet af politiet. Der skulle betales for parkering og så kunne vi ellers køre ned ad en lang vej og finde en ledig plads langs den ene side af vejen. For derefter at vandre op til politiet igen. Herfra kunne opstigningen til den p-plads vi holdt på da vi var her i 2010 foregå til fods eller i shuttle busser. Da vi jo nærmede os middagssolen, var der stor enighed om at shuttlebusserne helt klart var en af de udgifter der ikke var værd at spare væk. Det hjalp så også på det at det kun kostede 2€ pr person. Herefter mødte vi så billetsælgeren, 10€ pr mand for at komme op på vulkanen og den første vandsælger, der qua hans laveste placering også havde de laveste priser. Og så kunne vi begynde opturen. Hunden begyndte hurtigt at opføre sig som at gammelt øg i varmen, så det endte med at den blev båret en stor del af vejen… Vi andre kunne så pruste afsted i de løse lavasten, sammen med en million andre mennesker. I starten var det lidt surt og uoverskueligt. Men udsigten over Napoli var bjergtagende og vi undrede os over at der kun bor knap 1 mio mennesker, for den strækker sig over et gigantisk område. Endelig kom den første hytte med forsyninger og efter en gang colaer og tur kiks til priser der alligevel gjord at man måske god havde gidet slæbe på en varm rygsæk, var humøret i top og alle glædede sig til at komme op og se krateret. Glæden blev kun større, da de viste sig at vi faktisk næsten var ved kanten af krateret og vi fik travlt med at kigge ned i det. Jeppe var lidt skuffet over at man ikke kunne se flydende lava dernede, men det var hurtigt glemt i fascinationen af det der var. Mikkel konstaterede at der stod en slags vejrstation som han kunne huske fra sidst! Sara var lidt skuffet over at vi ikke kunne se røg, det kunne vi sidst vi var her (okay, det var nok småskyer i krateret, men røg lød bedre;p ) Resten af turen langs krateret gik med at kigge, pege og opleve. Der var lidt skuffelse igen, da vi nåede enden af stien og Jeppe fandt ud af at man ikke kunne komme hele vejen rundt. Men på vej tilbage fik de lov til at genskabe billedet fra 2010, hvor de alle tre stod i en lille grotte, det er dog en genskabelse med modifikationer, for de kunne ikke være derinde allesammen mere. Turen ned bød også på en paraglider der var ved at gøre klar til at hoppe ud fra vulkanen, vi så desværre ikke mere til ham. Det gik nedad i rask trav, mens vi glædede os over at kunne mærke lårmusklerne frem for lægmusklerne. Tanjas kondisko kunne åbenbart ikke tåle den varme lave og begyndte at afstøde dele af sålerne. Mikkel konstaterede tørt at han altid havde troet at sorte sko ikke kunne blive beskidte så man kunne se det.
Tilbage på campingpladsen satte vi Jeppe og Tulle af og kørte i carrefour for at købe stort ind. Det lykkedes os da også næste at fylde en indkøbsvogn, så vi kunne komme hjem og få frokost og en kort siesta, inden vi skulle afsted igen.
Vi var lidt trætte af at opdage at Herkulonæum lå halvvejs tilbage til Vesuv, men det er prisen man må betale, når man tager en ting ad gangen… Vi efterlod hunden hjemme til muligheden for at få sovet ud, det viste sig at være et godt valg, for på Herkolunæum er hunde ikke velkomne.
Ved indgangen til Hercolunæum fik vi snuppet os en lille guidebog, der desværre ikke havde et oversigtskort, så vi missede vist en del. Men vi var også ret trætte, så alle var klar på at tage den hurtige tur. Sara snuppe hurtigt guidebogen og sørgede for at holde os alle opdateret på diverse detaljer fra hvert enkelt hus. Herkulonæum ligger midt i et beboelsesområde, med højhuse hele vejen rundt om, og så ligger det ligesom nede i et krater, da det jo er gravet ud under askelaget og efterfølgende tiders jordlag ovenpå, så man har følelsen af at gå rundt nede i et hul. Det var sjovt at se forskellene fra Pompei til Herkulonæum, det var tydeligt at der var mere luft og udendørs arealer her i badebyen end i storbyen Pompei. Og så var der alle deres fantastiske mosaikker samt rester af de oprindelige trædøre og metalgitre for vinduerne. De malede vægge fængede ikke så meget, og Jeppes fokus lå på at komme ned til det der havde været kysten, hvor vi kunne se en masse skeletrester. I Herkolunæum havde de åbenbart kunnet nå at flygte, så en del havde søgt ned mod kysten og ud i vandet, hvor de efterfølgende blev slået ihjel og skyllet tilbage ind på land, hvor der så nu ligger skeletter fra ca 300 mennesker. Det viser katastrofen fra dengang på en meget visuel måde. Fra den gamle kyst går der en tunnel ind under jorden, som vi selvfølgelig måtte undersøge, selvom vi stadig manglede omkring 1/3 af byen. Tunellen viste sig at være udgangen og dermed også slutningen på turen for os. På vej ud studerede vi huske ud mod den gamle kyststrækning og undrede os igen over hvordan de kunne bygge dengang. Mange af deres huse var store palæer i et omfang man først har set meget senere i danmark…
Da vi kom ud igen havde alle boder lukket , så vi måtte drømme om en kold drik til vi var hjemme igen. Claus og Jeppe nåede lige poolen inden den lukkede, og så besluttede vi at vi var for trætte til at lave mad og ville i stedet teste pladsens restaurant. Inden da pakkede vi alt ned vi kunne undvære, da der var lovet meget regn både hele natten og i morgen formiddag.
Restauranten viste sig at have ret god mad, trods dens triste udseende og mens vi ventede på maden fik drengen spillet et længere spil bordtennis.
Tilbage i campingvognen konstaterede vi at hundens madskål var blevet angrebet af myrer. Der havde været optræk til myrer i køkkenet flere gange, men denne gang var det alvor. Så der måtte lige ordnes lidt rundt om madskålen og tørres myrer op.
Søndag d 28/7 Videre til Lago de Trasimeno
Vi startede dagen med at konstatere at aftenens indgreb mod myrer langt fra havde været tilstrækkeligt. Så mens vi andre gjorde os færdige og klar, gik Mikkel i Carrefour for at købe mere myregift og myrelokkedåser, så vi kunne komme dem til livs.
Vi havde igen ikke sovet specielt godt på grund af varmen og det kombineret med rengøring af myrer gjorde det lidt omstændigt at få gang i morgenmaden, så trods vi stort set var køreklar, efter sammenpakningen i går, tog det os lidt tid at blive færdige. Vi nåede dog lige at blive klar til at hoppe i bilen samtidig med at regnen begyndte. Den hollandske familie der lå ved siden af os og systematisk havde nusset rundt og pakket telt sammen hele morgenen, fik pludselig et helt andet tempo på ;p
På vej ud fra campingpladsen, skulle vi endnu engang til venstre på den smalle overtrafikerede vej, da pladsforholdene ikke var optimale, var Claus trukket lidt ind mod midten i udkørslen, for at kunne få bagenden med rundt. Det passede så ikke en mand der skulle ind på campingpladsen, og i stedet for at holde tilbage og dermed spærre trafikken i den ene side og dermed hjælpe os ud, valgte han at kile sig ind i indkørslen, for derefter at begynde at give claus tegne til at vi holdt og spærrede, så han ikke kunne komme ind… Da vi jo hverken kunne komme frem grundet biler fra begge sider og heller ikke ville dreje den modsatte vej, som manden mente var en god ide, endte han med at blive sur og mase sig igennem. Claus sprang ud af bilen som trold ud af en æske og Tanja efter. Heldigvis viste det sig at han var kommet igennem uden at ridse campingvognen, men der blev brugt store armbevægelser. Herefter kom vi heldigvis rimelig hurtigt ud og afsted.
Vel ude på motorvejen bar turen præg af REGN, der kom gentagne voldsomme byger, så folk kørte med katastrofelys tændt og nogle gange var det nødvendigt at komme helt ned omkring 30 km/t for at kunne se vejen frem.
Frokosten blev til sandwich fra en motorvejscafe, hvor der var så meget kaos af mennesker at vi valgte at tage dem med ud i vognen, fremfor at spise i støj.
Resten af turen forløb smertefrit, fraset lidt flere byger og vi fik også en god plads med både udsigt over søen og ikke mindst god skygge. Ikke at vi havde nogen gavn af skyggen, for efter at være kommet på plads var der flere byger og vi endte med at spise aftensmad inde i vognen, da markisen ganske enkelt ikke var stor nok til at vi kunne sidde og spise under den uden at nogle blev våde. Heldigvis havde vi også fået handlet til en gang spaghetti og kødsovs den anden dag og Sara meldte sig igen frivilligt til at lave mad.
Inden aftensmaden nåede vi dog at teste badevandet, altså det vil sige børnene sejlede rundt på paddleboardsene og kiggede på det grumsede søvand og syntes ikke det lignede noget der kunne bades i…
Vi sluttede aftenen af med et enkelt spil Meyer.
Mandag d 29/7 Svømmemaraton.
Jeppe holdt fast i at han gerne ville deltage i campingpladsens stort opslåede 42. svømmemaraton fra isola di maggiore til campingpladsen. angivelig 1500 m. Så efter at have købt to par svømmebriller blev han og Tanja meldt til.
Formiddagen gik med at bade og padle, vandet er trods dets udseende ganske fint, men man skal ikke tabe noget, for gennemsigtigt er det ikke!
Efter frokost og en for nogle ultrakort siesta, var det tid til at møde op ved båden der skulle sejle os over. Men først skulle de over 130 deltagere råbes op en efter en og have udleveret en hat med nummer på. Derefter skulle alle sejles over, hvilket krævede at de fleste både sejlede flere gange, så der var temmelig megen ventetid. Da vi nærmede os at være klar, stod vi på en bådebro og ventede sammen med nogle hollændere og belgiere, der havde deltaget en del gange før. De gav lige Jeppe lidt gode råd med på vejen Tanjas største udfordring var at der skulle hoppes i vandet og der var mere end en meter, men med mange mennesker bag var der heldigvis ikke megen tid til at overvej eller fortryde. Da vi kom ned i vandet blev Jeppe noget overrasket over hvor store de små bølger egentlig var og hvor hårdt det var at svømme i dem. Men han var sej og kæmpede hårdt, så det lykkedes ham at gennemføre. Tanja målte ruten til 3,4 km. Men den så også lidt zigzagge ud ;p Men det var en stolt dreng der kom på land og fik taget billeder mm. Mikkel stod klar med et varmt håndklæde til ham og kort efter kom Claus og Sara også ind. De havde fulgt med en stor del af vejen på paddleboardsene og ydet moralsk opbakning. Claus havde så også ageret pausestation og opsamling for flere undervejs. Efter at have fået tanket op på mad og vand, stod den på en velfortjent pause.
Efter aftensmaden var vi tvangsindlagt til at gå op til campingpladsens diplomuddeling. Først viste de film fra dagen, det var ikke os alle der nåede det, da vi prioriterede at få is først. Man kunne derefter gå ned i en stor bunke og finde billeder af en selv (gribbene kastede sig over bunken) herefter blev alle råbt op, gav hånd til hele animation teamet og campingpladsens ejere (tre søstre), nogle kindkyssede også, derefter fik man sit diplom og fik taget billeder med en eller flere søstre. Spørg lige om det tog lang tid. Da alle havde fået diplomer, gik de over til pokaler for de 3 hurtigste, den ældste, etc. Sara og Mikkel forsvandt hurtigt. Vi andre var ligesom nød til at holde ud til den bitre ende, indtil vi også kunne gå ned og nyde roen hos os selv.
Det viser sig at der også ligger et diskotek ved siden af campingpladsen her. Det underholdt til kl 2.30, sammen med Tulle, der hellere ville sidde og kigge ud over vandet og blive nusset end at gå i seng. Så Tanja fik først lov til at sove ret sent.
Tirsdag d. 30/7 Bryllupsdag
I dag havde vi planer om at tage ind til Tuoro og se museet med Hannibal og elefanterne. Derefter ville vi tage videre til det nærliggende outlet, der har ry for at være et af de billigste i europa.
Da vi havde sovet længe og hygget over morgenmaden, nåede vi ikke andet end en kort badetur og lidt frokost, inden vi tog afsted. I bilen fandt vi så ud af at museet kun har åbent om søndagen, så planen blev lynhurtigt ændret til at vi kørte direkte i outlettet. Her var primær målene nye sko til Sara, da hendes ikke overlevede interrail og nye løbesko til Tanja, da sålerne på de gamle ikke overlevede (den smeltende lava på) Vesuv. Det blev til lidt mere og der blev købt is, først i deres gelateria, lige da vi kom og til sidst i Lindt, inden vi skulle hjem. Det er jo synd at starte med at købe chokolade når det er så varmt. På vej hjem fandt vi et supermarked, der bød på spidgrillede varme kyllinger, så der blev tidlig aftensmad, mens kyllingerne var varme. Derefter gik alle ned for at bade. Det endte med at Tanja og Sara først padlede en tur og derefter Mikkel og Tanja, Claus og Jeppe fik badet igennem imens.
Efter opvasken, var der planlægningsmøde. Vi ville egentlig have været ud til middelhavet og havde også fundet en plads, men efter at have talt lidt på fingre, viste det sig at vi skulle køre 4 timer i morgen, for at kunne bade om eftermiddagen/aftenen og så begynde hjemturen i overmorgen. Derefter snakkede vi om at tage en dag eller to i alperne, men det lukkede vejrudsigterne for. Så der måtte lige sluges et par kameler og tages en beslutning om at her er godt padle vand, så vi tager en hyggedag mere her i morgen og så starter vi hjemturen herfra i overmorgen…
Vi sluttede dagen af med Yatzy.
Onsdag d 31/7 Endnu en badedag
Morgenen startede igen stille og roligt, efter morgenmaden badede og padlede vi. Siestaen gik og derefter var Sara og Tanjas plan at padle over til øen i søen. Desværre er vores store board punkteret og tror adskillige lapninger stadig ikke tæt. Claus pumpede det helt op og så plejer det at kunne holde nogle timer uden problemer, men lyden af luften der ser ud, gjorde alligevel at kyllingekortet blev trukket. De turde simpelthen ikke ro så langt ud, hvis luften løb hurtigere ud end forventet. Så i stedet blev det til en tur langs søen, forbi den lille lystbådehavn og videre langs sivene, hvor Saras fantasi fint kunne se at der kunne være krokodiller ;p. Vel retur var alle drengene færdige med at bade og Mikkel stod klar til at padle en tur med Tanja. Han ville gerne samme vej, men opdagede undervejs at der i molen ud til færgen til øen, var et hul man kunne ro igennem, så det skulle prøves. På tilbagevejen konstaterede vi at begge boards kunne være der samtidig og så måtte vi forøvrigt over til det skilt der er stort set lige ud for campingvognen og hvor vi på en tidligere tur har konstateret at der ikke står noget, for at se om vi også kunne sejle under det. Det kunne vi, hvis vi lå ned og undgik at støde på grund og sten i vandet samtidig…
Resten af eftermiddagen gik med afslapning og en konstatering af at selv om vi stadig kan mange af bogstavernes rim i Halfdans ABC, så er der vist lige så mange vi har helt glemt… Derudover blev der lagt planer for hjemturen og besluttet at aftenens menu var pizza. Vi endte dog med at droppe at gå op i byen og i stedet hente pizzaer på pladsens restaurant. Tanja og Jeppe gik op for at bestille, men Jeppe ville ikke sidde og vente sammen med sin mor, så hun blev sendt på hundeluftning, mens han ventede på pizzaerne, som også viste sig at være ganske gode. Og når der så er cola til med citronskiver og isterninger, så bliver det ikke meget bedre.
Efter aftensmaden måtte drengene lige ned og bade en gang mere, mens Claus og Sara ryddede op, og bagefter gik Claus og Tanja en lang tur med hunden på pladsen. Og så sluttede vi aftenen af med Ligretto, hvor Sara og Jeppe nærmest ikke kunne deltage, fordi de havde mere travlt med at klaske myg, så det blev ikke til så mange spil.
Torsdag d 1/8 Med fare for at jinxe det…
Så har vi altså haft en forbløffende mangel på ting der er gået galt i denne ferie.
Opgørelsen indeholder:
1 myreangreb
1 juice der faldt ud af køleskabet og tabte låget i faldet
1 Tzatziki der ikke var lukket ordentligt og væltede i køleskabet
1 utæt SUP board, trods 3-4 lapninger
1 saltbøsse hvor låget røg af ud over aftensmaden på TopStop hvor pizzeriaet var lukket.
Vi startede dagen med den sædvanlige nedpakningsrutine, hvor vores irske, italiensk gifte enke var noget overrasket over hvor hurtigt vi pakkede sammen (vi slog ingen rekorder). Hun var forøvrigt enormt hyggelig, og vidste vist også alt hvad der foregik på pladsen, men når man både taler flydende engelsk og flydende italiensk og pladsen primært er fyldt op med lokale fastlæggere og hollændere, der kommer år efter år, så har man også gode muligheder for at være informeret. Da alt stort set var klar, hoppe Claus, Tanja og Jeppe en sidste tur i søen og blev kølet ned inden køreturen. På trods af vores manglende begejstring for underholdningsniveauet på pladsen i almindelighed og deres meddelelses højtalere i særdeleshed, måtte Tanja nu tage hatten af for søstrenes måde at få deres gæster til at føle sig velkomne på, for ved udtjekningen, blev der både spurgt ind til om man havde haft det godt hos dem og ønsket god rejse og der blev givet et varmt håndtryk med ekstra klem af den anden hånd og smil og øjenkontakt hen over disken.
Inden vi nåede motorvejen, måtte vi lige ind i et supermarked og handle til hjemturen. Supermarkedet viste sig at have lune pizzaer og lasagne, så trods at vi dårligt var startet på at køre, holdt vi frokostpause på deres parkeringsplads. Nu var vi også sikre på at have vand nok til hele hjemturen og vi kan også klare en enkelt gang aftensmad.
Mikkel var i bilen gået i gang med ønskesedlen til den kommende fødselsdag og manglede inspiration, resten af bilen var vældig godt underholdt med at komme med mange gode forslag…
Derefter gik der fællessang i den, med gode gamle danske sange, inden Claus, Tanja og Jeppe fortsatte den meget lange bog de har gang i. Bortset en tank, tis og køb kaffe og kage pause, blev de 550 km kørt uden de store afbrydelser.
Vel fremme på TopStop fik vi en plads med strøm og fik prøvet at tjekke ind her, vi har aldrig prøvet at ankomme i deres åbningstid før. Og så gik vi ellers over for at få den pizza som Claus havde fabler om hele dagen. Desværre viste det sig bare at pizzeriaet var under renovering, og det nærmeste man kunne gå til lå 1,8 km væk, hvilket vi syntes var lige langt nok, med de truende skyer på himlen. Men så var det jo heldigt at vi havde handlet til mad. Altså indtil Tanja ville komme salt på den næsten færdige mad og låget af den nyligt fyldte saltbøsse røg af og hele indholdet havnede i stegepanden… Så mens Tanja skar nye grøntsager, skyllede Sara alle kyllingefiletterne, så de kunne steges færdige med de nye grøntsager…
Efter bøvlet opvask, grundet en prop der åbenbart ikke kan passe i vasken mere, fik vi spillet et par overtrætte spil Meyer og så gik familien ellers til ro, til lyden af regn på taget og med glædelig forventning om kun 15 grader i nat.
Fredag d 2/8-19 Dagen hvor vi ikke kom nogen vegne
Natten havde budt på et flere timer langt tordenvejr, hvilket havde gjort at Tanja havde siddet i sofaen med en panisk hund og dermed ikke fået en god nats søvn, som resten af familien og var lidt muggen fra morgenstunden ;p Vi udnyttede muligheden for at tømme spildevand og toilet og fylde vand på inden vi kørte og så var det ellers bare derud af. Hele familien elsker at køre gennem Alperne, der er så meget flot at se på. Der var så også god tid til at se på det, for vejen var mere end fyldt med biler, så tempoet var ikke ret højt.
Vi havde aftalt at køre ind på en campingplads ved 3-4 tiden og så helst finde en med bademuligheder, så køreturen hjem ikke bliver så massiv. Men vi var stadig omkring München da vi nåede dertil og der var kollektiv enighed om at vi ikke var nået langt nok til at vi havde lyst til at køre ind.
Da vi nåede aftensmad tid, skulle vi finde noget. Mikkel stemte for MacD, da de har wraps hernede, men var i undertal. Vi googlede og fandt et burgermeisterei ikke så langt fra motorvejen, så det kørte vi efter. Turen var flot og midt i det bakkede landskab var der overraskende nok en del klipper. Efter at have kørt lidt rundt i den lille by, fandt vi en stor parkeringsplads ved et hospital/klinik, hvor der var plads til os. Herfra var der kun 500 m op i byen. Restauranten havde udendørs servering og vi fik et fint bord. De havde så også hurtig betjening, så der gik ikke længe inden vi sad med lokale colaer, 4 store burgere og en pizza. Det var virkelig lækker mad, så vi nød det i fulde drag. Regningen var så også derefter, 93€. Så det var godt der lå en ATM overfor, for de tog ikke kort og efter at have betalt havde vi ikke længere euro nok til hjemturen. Vi gik en tur gennem byen på vej tilbage til campingvogne og kiggede på hyggelige huse mm, der lå desuden en lille borg på klippen over byen, som vi gerne ville have været oppe at kigge på. Claus prøvede at finde byens campingplads på telefonen, men den viste bare en masse forskellige campingpladser. Så aftalen blev at vi kørte et par timer videre og så kørte tidligt ind for at sove. Det tog så tre afkørsler til rastepladser og autohofs, før vi fandt en plads der krævede at vi bakkede ind, men det er jo heldigvis ikke noget problem, så det var godt at vi startede tidligt.
Lørdag d 3/8 Hjemtur
Efter en nat hvor alle andre end Claus havde sovet fra motorvejsstøjen, kom vi afsted i rimelig tid. Altså Claus havde nået at købe et par sko i det outlet der åbenbart også var på autohofen, hunden var luftet og der var tilbudt bad, men ingen gad det. Vi fik også tanket inden vi kørte ud, så vi var max klar til en lang dag i tæt trafik igen.
Heldigvis var alle lastbilerne sat af på rastepladserne grundet sommerweekendtrafikken, så vi kunne køre derudaf uden de store udfordringer. Omkring frokost kom der en autohof, der så vidt vi husker har et butikscenter. Vi ramte bare ikke den rigtige afkørsel og mod givent råd valgte Claus at tage den næste – der var motorvejen mod Berlin. Det udløste en hel del kommentarer fra resten af bilen og gjorde at han på en eller anden måde pludselig havde lovet at give macdonalds mad til frokost. Børnene kørte den fuldt ud og krævede milkshake til maden. Vi valgte dog at tage den med ud i campingvognen at spise, der er altså hyggeligere end i restauranten. Så fik vi også sunget fødselsdagssang for mormor. Vi var lidt udfordret på parkeringen, da det var på en lastbilparkering, med timetakst. Den første time var gratis, så der var tid på pausen og derudover sad biletautomaten i førerhushøjde, så det var godt at det var Claus der kørte, for bilens øvrige chauffører havde ikke kunnet nå!
Vi kom heldigvis nemt tilbage på den rigtige motorvej og fortsatte turen nordpå. Da vi skulle tanke blev vi lidt udfordrede, vi var kørt af på en autohof, da vi havde erfaret at der var temmelig meget at spare på en tankfuld (ca 20 cent/L) da udkørslen fra tanken var spærret, så alle, også de andre campingvogne, måtte vende på parkeringspladsen for at komme ud igen. Det gav lidt virvar, men vi nåede da også at tisse af, hente småting i vognen og lufte hunden imens.
Vi havde en skjult dagsorden, som heldigvis lykkedes og som børnene først gennemskuede fem minutter før ankomst. Så aftensmaden var på Dineren. Inden vi gik ind for at spise, var vi dog ovre ved campingforhandleren og kigge på autocampere. På Dineren udnyttede børnene igen situationen og fik milkshake, det er jo de bedste milkshake!!! Tanja var så den heldige der fik sin burger pyntet med flagene fra hele familiens mad… Tulle charmerede sig ind hos tjenerne og blev nusset af dem på stribe.
Herfra gik turen videre nordpå og diskussionen om hvorvidt vi kunne nå helt hjem eller ej bølgede. Nu er det heldigvis stadig forældrene der bestemmer og vi er ikke fan af at komme hjem omkring midnat. Så vi stoppede ved Skandinavien park omkring kl 22. Tanja meldte sig frivilligt til at lufte hund, mens den øvrige familie gik ind og snoldede. Konklusionen på dette arrangement var at mi må finde et nyt sted at handle. Historien går på noget med tre kg pølser på glas og hvor hurtigt man kan spise dem og man kan drikke vandet bagefter og andre sjove historier. De havde i hvert fald haft en fest. Og var blevet lovet snolder til aftenens spil. Vi sluttede ferien af med Ligretto. Sidste spil og the winner takes it all! Og vinderen er – Tanja 🙂
