13/7-18 Nafplio
Vi startede dagen med at bade. Mikkels maske er blevet for lille, så han kan ikke holde vandet ude af den, så han gider ikke rigtig snorkle og gad egentlig heller ikke bade fra morgenstunden. Tanja overtog boardet fra Claus og tog en lang tur (1km) på SUP og de andre snorklede langs klipperne ved siden af campingpladsen. Der var dog lige lidt krise først, da elastikken i Saras maske sprang og måtte nødrepareres. De syntes det var så fantastisk at Tanja sejlede ind og hentede Mikkel, som så overtog boardet og padlede med ud til de andre, så Tanja også kunne snorkle. Det var virkelig fantastisk. De havde fundet en grotte som både Claus og Jeppe svømmede ind i. Vi andre turde ikke…
Her er vildt varmt, så vi holdt en lang siesta, inden vi tog ondt til byen. Første stop på vejen var den parkeringsplads vi vendte campingvognen på i går. Da Tanjas campingvognsnøgle er forsvundet og den var sidst i brug der. Den blev dog ikke fundet, og nu er der udsat dusør å den… Næste stop var en en bådbutik, hvor vi oprindelig ville se om vi kunne få et SUPboard mere, men i mellemtiden var der jo også opstået behov for to nye masker. De fik to ens masker, hvilket nok skal give forviklinger, men heldigvis er deres snorkler ikke ens, så mon ikke de kan kende forskel, Claus fik et par svømmefødder, Jeppe var temmelig fortørnet over hverken at måtte købe knive eller våben. Sara og Tanja fik generelt testet tålmodigheden. Butikken solgte alt! Gummibåde (af den slags med motor), SUPboards, tilbehør til både, snorkeludstyr, legetøj, ting til jagt og fiskeri, køkkenmaskiner, køkkener, sovesofaer, dyretilbehør, elektronik, mobiltelefonen etc.
Da vi kom ind til Nafplio parkerede vi lige neden for de1000 trappetrin, fandt en kiosk og købte sodavand til alle og par ekstra flasker vand til opstigningen. På trods af vi var sidst på eftermiddagen, var det stadig for varmt til turen, så der var indlagt en del pauser på vejen op. Heldigvis er der en fantastisk udsigt der kan bruges som undskyldning for at stoppe op og få luft… Da vi nåede toppen og indgangen til borgen Palimidi, var konklusionen at den havde vi set før og vi gad ikke betale for at komme ind igen. Udsigten var lige så god udenfor borgen og det er udsigten man går op for…Så vi vendte bare om og gik ned igen…
Næste punkt på dagsordenen var vi en del der havde set frem til. Ifølge tripadvisor har Nafplio den bedste italienske is uden for italien, og sjovt nok kunne vi uden problemer finde den butik. Jeppe var af den overbevisning at vi ALTID får tre kugler is! og efter de 1000 trappetrin, var hans mor ikke svær at overbevise. Og den is er bare SUVERÆN!!! Mens vi 4 spiste is, forsvandt Claus ind i en butik og kom ud igen iført en ren t-shirt, med sejlbåde på. Man kan så overveje om det var sejlbådene eller lugten der gav behovet for t-shirten. Vi gik en tur i de små gader og kiggede på turistbutikkerne. De har mange smykkebutikker, med lokale smykkedesignere, og Sara besluttede sig på at bruge nogle af feriepengene til en ankelkæde. Til sidst lykkedes det hende også at finde en helt enkel sølvkæde der passede hende. Jeppe blev som altid fristet af alverdens ting og var noget frustreret over at der blev holdt på hans penge. Derudover sælger de mange håndlavede lædersandaler og i en af butikkerne har de værksted i butikken, så man se dem blive lavet.
På vej hjem fra byen stoppede vi i Lidl og fik købt lidt småting inden vi kørte hjem for at lave aftensmad.
Vi måtte dog lige ud og teste de nye snorkelmasker inden maden. Selvom det var tusmørke, var konklusionen at man ser væsentlig bedre.
Aftensmaden stod på tilpasset græsk salat, da vi både manglede løg og peberfrugt, grillede majskolber og nogle ringe kyllingefileter. Det var vist ikke det bedste supermarked vi handlede kød i forleden. Claus syntes vi skulle have et glas vin til maden, så han havde været i campingpladsens supermarked og købt en flaske kold hvidvin, uden at opdage at det var retsina. Så det fik han bare lov at hygge sig med selv. Hunden havde nydt at komme ud og blive motioneret, men var så træt at vi måtte vække den, så den kunne finde det mad der blev tabt fra bordet af!
Vi sluttede aftenen af med at spille kort og kom temmelig sent i seng. Jeppe som den første til midnat. Klokken var 2 inden alle var i seng.
14/7-18 Borgruinen ved Kastraki (Akropolis of ancient Assini)
Vi sov ret længe i dag, efter vi gik så sent i seng i går. Efter en omgang hvor der blev støvsuget indenfor, fejet udenfor, tømt toilet, spildevand og fyldt vand på, gik formiddagen med at snorkle ud langs klipperne ved siden af campingpladsen, vi var helt rundt om pynten, hvor der ligger en fin lille vig mere, som også er snorkelvenlig. Vi var dog ikke helt inde i den. Igen var det en fantastisk flot oplevelse og der er utrolig meget liv. Stimer af forskellige slags fisk. Det var hyggeligt at være ude allesammen sammen for en gangs skyld, selvom man ind imellem kommer til at stå i et virvar af plaskende svømmefødder. Inden vi gik op var der også mulighed for en tur på boardet for dem der havde lyst.
Sara lavede toasts til alle til frokost og kastede sig derefter over netflix, da hun har masser af data der ikke er brugt og der bliver nulstillet om 2 dage. Mikkel forsvandt om i den ene hængekøje i skyggen bag vognen. Der blev læst, set film, slappet af og Tanja udnyttede at baren ligger lige ved siden af og hentede god græsk iskaffe, samt det gode net til at begynde at lægge billeder op på hjemmesiden.
Sidst på eftermiddagen gik Claus og Tanja ned og badede en gang mere og derefter gik vi op og kiggede på den borgruin der ligger ved siden af campingpladsen. Den er ca fra 300 før kristus. De har haft et fantastisk overblik fra den, mange store opbevaringsmuligheder for vand og den er også blevet udnyttet under 2. verdenskrig. Der er ikke så meget der står mere, men udsigten var også det hele værd. Når vi passerede et træ fløj cikaderne(?) op fra det og flagrede rundt om os. De ligner ikke noget der burde kunne flyve og det virker som om de bare dør i luften og falder til jorden indimellem. Man bliver lidt overrasket, når der lander sådan en kanonkugle ved siden af en… Der ligger også en kirke deroppe, men den fik vi ikke set, da der var gjort klar til bryllupsreception. Vi spiste i den restaurant der ligger nedenfor, med udsigt til den vig vi snorklede over til og så kunne vi jo følge lidt med i bryllupshalløjet samtidig. Endnu en gang god græsk mad, for dem der ikke spiste spaghetti bolognese.
Resten af aftenen gik med at lære børnene at spille tændstik.
15/7-18 Gensyn med Epidauros.
Endnu en formiddag med skøn snorkeltur langs klipperne og gang i SUP boardet, primært for Mikkels vedkommende. Vi fik også vasket. Vi holdt lang siesta og da kl var omkring 17 var vi klar til at køre til Epidauros. Lige som vi kørte kom en familie gående og kiggede på pladser. Vi snakkede om at de lignede danskere og ganske rigtigt oppe ved reception holdt et dansk vogntog.
Der var heldigvis kun en god halv time ud til Epidauros, og som håbet var der kun ganske få biler derude. Vi ville gerne have haft noget koldt med at drikke, men vi kunne nærmest kun få slush ice til overpris. Vi startede med amfiteateret, som er helt fantastisk. Omkring 90% af det står i oprindelig stand, her 2500 år efter det blev bygget. De nederste 34 rækker var til præster og andre vigtige folk. De øverste 21 rækker til almindelige borgere. Teateret rummer ca 15.000 mennesker og har en akustik, så man kan stå øverst oppe og høre en der taler almindeligt nede fra midten af scenen. Det er helt vildt, at de har kunnet regne ud hvordan det skulle bygges, for at opnå den akustik. Sara kunne som sædvanlig ikke opføre sig ordentligt og blev fløjtet af af kustoderne! Det er åbenbart meget forbudt at stå på hænder på en scene…
Efter amfiteateret gik vi en runde på museet og resten af sitet, men det er nu hurtigt overstået, da det mest består af spredte sten, vi ikke kunne se hvad havde været. Der var dog rester af en bygning der formentlig har været et af verdens største hoteller, samt et stadion, som man heller ikke var i tvivl om hvad var. Her var der også gang i en international sommerskole i oldtids skuespil!
Planen var at finde et supermarked på vejen hjem, men det viste sig at have lukket, måske fordi det var søndag, så vi endte med at køre på Trendy Grill (Grækenlands svar på fastfood) og købe pita gyros to go med hjem. Vi endte så også med at spise dem halvkolde, da den danske familie havde lagt sig lige bag os, så der skulle lige udveksles lidt erfaringer. De var lige kommet fra færgen og ville gerne ud og spise, så vi anbefalede dem den restaurant vi spiste på i går. Vi fik spillet tændstik færdig fra i går og hygget os inden de andre danskere kom tilbage og vi mødtes i baren for at udveksle flere erfaringer. Det er sjovt at møde en anden familie der rejser på samme måde som os og virkelig kommer rundt omkring. Deres børn er på alder med drengene og Mikkel og deres dreng nåede da også at få snakket og spillet lidt Meier sammen.
16/7-18 – Klosteret Agia Moni og Tiryns borg
Vi sov længe og efter sen morgenmad, stod den på snorkling helt om i den anden vig. Vi nåede dog kun et stykke rundt om pynten, før vi vendte om, da der var skygge på den anden side, og derfor ikke lige så godt sigte. Men vandet her svigter aldrig, så endnu engang var der dømt masser af forskellige fisk i små og store stimer. Klipperne har også masser af bevoksning, der er spændende at se på. På vejen tilbage mødte vi den danske familie, der var på vej ud og snorkle. De havde en lille gummibåd med, så Mikkel svømmede ind efter paddleboardet og så gik der leg i den for drengene. Imens fik Claus vist den grotte frem som ham og Jeppe har dykket i og han slog hul på et søpindsvin, så vi kunne se fiskene flokkes om det og spise det. Da vi endelig kom ind, havde Tanja svømmet 1200 m, så det var forståeligt nok at vi var godt brugt.
Tidligere på ferien har vi diskuteret campingvognsindretning. Det er vist en offentlig hemmelighed at der er stor forskel på børn og voksnes mening om hvor genial vores vogn er her i familien. Vi nævner i flæng: for små køjer, for små vinduer, for mørk vogn, manglende aircon og kun en siddegruppe er blandt klagepunkterne. Vi har så også snakket om hvorvidt de nye typer vogne med hæve/sænke dobbeltseng er smarte eller ej. De andre danskere har sådan en og det er smart og fungerer væsentlig bedre end vi havde troet. Da de så også har en lysere vogn, 2 siddegrupper og aircon, var vores børn klar til at bytte på stedet…
Da vi jo ikke fik handlet i går, tog vi ind til Trendy Grill og spiste pita gyros til frokost, inden turen gik til nonneklosteret Agia Moni. Det var nu temmelig tillukket, så vi så det kun udefra. Heldigvis lå den kilde, som siges at være livets kilde og der hvor den græske gudinde Hera årligt bekræftede sin jomfruelighed udenfor klosterts mure, så den fik vi da set. Klosteret havde også en fantastisk udsigt over Nafplio.
Herefter gik turen videre til Tiryns borg der også er et oldtidsbyggeri og på UNESCOs verdensarvsliste. Borgen er også kendt som kyklopernes borg, da den har mure der er mellem 7 og 20 meter tykke og sten der vejer op til 14.000 tons. Hvordan de har formået at rykke rundt med dem i oldtiden er et mysterium.
På vej tilbage til campingpladsen fik vi handlet i et af de gode supermarkeder, vi aner ikke hvad det hedder, da det kun har et græsk navn… Efter aftensmaden stod den på Meier, da de andre danskeres dreng kiggede forbi, blev han inviteret med, så hentede Jeppe lillesøsteren og så blev forældrene også inviteret til et større spil Meier og så gik der hygge i den, så vi kom ret sent i seng igen…
17/7-18 Gammel Korinth
Dagen hvor der var dømt afgang fra den bedste snorkelstrand. Vi tjekkede ud og pakkede sammen og fik lov at blive til 14-15 tiden. Det passede os fint, da vi så kunne trække tiden på turen til Gammel Korinth til eftermiddagssolen. Så Tanja, Claus og Jeppe gik ned for lige at få en sidste snorkeltur. Den endte med at tage et par timer, da de andre danskere også var ude og snorkle…
Turen til Gammel Korinth tog kun ca 1,5 time og vi havde overraskende nok ikke parkeringsproblemer. Fra parkeringspladsen var der trapper direkte op til en restaurant, som blev der hvor vi spiste frokost. Vi skulle bare have pita gyros og så blev Claus fristet af en tallerken med noget bagt feta i tomatsovs. Det smagte nu også godt. Herefter gik vi ud i byen for at finde sitet. Det viste sig ikke t være så svært, da gaden gik langs med det. Vi fandt en kiosk og fik tanket op på kolde drikke og gik op for at købe billetter. Det viste sig at vi ikke måtte have Tulle med ind, selvom der allerede gik en fri hund rundt derinde (og vi mødte et par stykker mere derinde). Så Claus blev ude med hende, mens Sara måtte være guide, da hun var den eneste der havde nået at læse i guidebogen. Vi startede i museet, der udover at have den sædvanlige variation af krukker og redskaber også havde flere kister og grave med skelletter i. Derudover havde det en gedigen mængde kustoder, der havde meget travl med at vi ikke måtte drikke vores colaer inde på museet. Derefter gik vi ud på sitet, hvor vi primært så de 7 søjler der stadig står fra Apollon templet, den store handelsgade, som Jeppe efter en længere snak med en kustode kunne fortælle at den havde været 3 km og havde gået hele vejen ned til vandet. Vi så også resterne af den bygning, som anses for at være en af de største bygninger i oldtiden. Den var meget lang og har været i 2 etager. I den romanske tid blev den bygget om, med større rum end den oprindeligt havde. Tilsidst så vi Peirene brønden, som ifølge myten var opstået fordi en kvinde havde grædt ustoppeligt efter at have mistet sin søn. Man kunne stadig se hvor smuk den havde været.
Herefter gik vi ud for at finde Claus og få den lovede bountyis. Vi fandt ikke Claus og der var ingen der var sultne nok til at ville have is. Sara og Jeppe gik ned til campingvognen for at finde Claus, Mikkel og Tanja fandt en ATM og fik tanket lidt penge og en cafe med freddo cappucino, inden de også gik tilbage til campingvognen.
Turen ud til camping Tsolis gik hurtigt og smertefrit af motorvejen, ved ankomsten blev vi guidet ned til de ledige pladser og kunne så selv vælge hvilken vi ville have. Vi var hurtigt på plads og gik en tur ned for at bade. Sara og Mikkel nåede aldrig i vandet da det var koldt. Jeppe syntes det var fedt at springe i vandet fra badebroen og fik også en lektion i at springe med snorkeludstyr. Stranden er stenstrand med mange søpindsvin, den er ikke ret dyb, men lige for enden af badebroen, går det nærmest lodret ned og bliver så dybt at man ikke kan se bunden!
Her er mange frie hunde, og de kommer hen for at snakke med Tulle, sjovt nok bliver hun ikke sur på dem, heller ikke selvom hun er i snor. Den ene af dem legede hun ligefrem med.
Aftensmaden indtog vi i restauranten, selvom vi ikke huskede den for at være noget særligt. Maden var nu OK og vi hyggede os, mens vi regelmæssigt jagtede de andre hunde væk. Drengene fik endelig smagt pastitsio og det var et hit og nu officielt den nye græske yndlingsret.
Vi sluttede aftenen af med et spil Matador, hvor Jeppe for en gangs skyld ikke vandt!
18/7-18 Camping Tsolis
Sidste hele dag i Grækenland var afsat til hygge og bade, men pga det kolde vand kom Sara og Mikkel kun ud og soppe. Vi endte så med at have Tulle med nede og bade. Hun holdt stædigt fast i den vanlige strategi, med kun at svømme ind mod land, men hun virker egentlig ikke bange, bare mere som i uvante omgivelser.
Vi brugte også lidt tid på at steder de to schweitziske landrovere med hhv tagtelt og en meget lille campersektion bagpå. Der stod afri4x4 på dem, så vi talte om om de måske var på vej rundt om middelhavet eller om de skulle længere ned i Afrika. Vi nåede ikke at tale med dem, men gætter på de får en spændende tur, med meget lidt komfort…
Til frokost tog vi ind til byen for at finde pita gyros, men alt var siesta lukket, så efter at have tømt et supermarked for alle forventede fornødenheder til hjemturen, kørte vi hjem og lavede tzatziki til de indkøbte pitabrød og så fik vi pita med tzatziki dip til frokost.
Om eftermiddagen tog Tanja, Claus og Jeppe en ekstra badetur, hvor vi snorklede langs med den dybe afgrund langs stranden. Temmelig grænseoverskridende at svømme, hvor det er så dybt, men også virkelig flot, med store sten og masser af fisk.
Planen var egentlig at køre ind til byen og finde en god restaurant, men der var ikke rigtig stemning for at køre, så vi endte med at gå op og spise på campingpladsen igen, hvor vi startede med at få skældud af campingmutter for at være gået i går, inden hun kom med et fad vandmelon til os, så vi måtte love ikke at gøre det samme igen.
Vi sluttede aftenen af med Ligretto og Mikkel tog en nat mere i hængekøjen.
19/7-18 – Færgen
Da der var afgang senest kl 11, hvor vi normalt dårligt er klar med badetøj på, måtte vi være effektive fra morgenstunden. Der skulle tømmes og påfyldes af div væsker, vaskes op, ryddes op etc, så vi var klar til den lange hjemtur. Ved fælles hjælp blev vi klar og kom afsted til tiden. Den eneste der ikke hjalp til var GPSen, der valgte at guide os af landevejen og gennem byen fremfor på motorvejen og direkte ned til færgehavnen… Endnu en interessant tur på veje vi ikke burde have kørt på, heldigvis var Claus for optaget af at køre til at se hvor meget klokken var blevet.
Da vi kom ind på færgehavnen blev vi enige om at køre direkte i check in køen. Da de ikke lukkede de holdene biler igennem, endte Tanja med at gå op og spørge om vi var det forkerte sted, det var vi, vi skulle 200m tilbage og ind i bygningen og checke in. Tanja og Mikkel gik tilbage, da al trafik var ensrettet. De blev dog indhentet af de andre der fandt en vej tilbage. Mens Tanja stod i check in køen, hentede Mikkel hende en sidste freddo cappuccino og vi fik vores skilte med Ancona og Camping On Board. Vi fik også at vide at gaten var ‘sealed’ indtil kl 14. Vi ved ikke hvad sealed betyder på græsk, for vi kørte direkte ned til gaten og gennem sikkerhedskontrollen kl 12.15! Da vi ikke havde fået at vide hvor vi skulle køre hen, kørte vi bare hen til de øvrige campere og parkerede ved siden af dem. De havde heldigvis også Ancona skilte. Vi holdt ved siden af en ældre autocamper, der var ved at åbne vinduer hele vejen rundt, da der rullede et kæmpe lokum af en luksus camper op bag dem, han stak hovedet ind af døren til os og informerede om at ‘biografen åbner om ti minutter’ mens han pegede på luksuscamperen.
Vi nåede at spille nogle spil, spise vores vegetar onepot lasagne (de havde ikke hakket kød i supermarkedet) (og brændt den så godt på at konklusionen blev at gryden var en billig ikeagryde, der ikke var værd at redde) inden der gik grækerpanik i den. Der var ankommet et par færger mens vi havde holdt der, men nu var vores der og alle racede med åbne vinduer (og konen i campingvognen) hen mod der hvor vores færge lagde til. Der kunne vi så sætte os til at vente igen.
Vi kom rimelig hurtigt om bord og var lidt trætte af at komme til at holde i anden række. Omvendt var vi glade for at vi ikke var kommet hurtigere op, for de første der kom om bord kom til at holde under åben himmel, hvilket betyder absolut ingen skygge. Skråt bag os kom luksus camperen til at holde. Da han var guidet på plads med grækernes vanlige 10 cm mellem køretøjerne, blev han lige holdende med motoren kørende og øjnene i spejlene, indtil dirrigenterne var optaget af noget andet og så bakkede han lige en halv meter, stak hovedet ud af vinduet og sagde grinende ‘same procedure as every year!’ Man kan ikke undgå at være misundelig på sådan en camper, men vi var også nød til at spørge hvordan det er at køre rundt med i Grækenland. Hen grinede og sagde at det kræver lidt tålmodighed og at man som tysker lærer at bremse.
Vi så udsejlingen fra vogndækkets åbne bagende og gik efterfølgende op og kigge lidt på færgen. Vi måtte ikke have hund med i cafeerne, så Tanja indledte en længere jagt rundt på færgen efter den åbne nedgang til camperdækket, mens resten af familien mæskede sig i kager. Da hun endelig kom tilbage, spiste børnene en kage mere i sympati med hende. Drengene blev først trætte af at sidde og se ud af vinduet og gik ned, derefter stak pigerne også af. Claus blev siddende så længe at drengene nåede op igen.
Ellers gik færgen med film, bøger og hygge. Vi endte med at gå op i cafeteriet og spise en rimelig aftensmad, lige inden at færgen lagde til i Igoumenitsa. Vi nåede op på dækket lige bag broen og så indsejlingen derfra og bagefter gik vi ned på vogndækket og så hvordan de læssede de sidste biler og campere på færgen. Her faldt vi i snak med en italiener, der blandt andet mente at alt i sydeuropa er så kaotisk, fordi solen koger deres hjerner, så de ikke bruger dem. Han havde rejst i skandinavien og var meget fascineret af hvor organiseret alting var. Bla beskrev han malerisk og begejstret hvor genialt det havde fungeret at tage med færgen fra Puttgarten.
For en gangs skyld var alle i seng inden midnat.
