12/4 Afgang
Efter en hård uge med mange ting i kalenderen, var det lidt presset for alle at få pakket fredag. Klokken blev så mange at det endte med at Sara meldte sig til at lave onepot lasagne inden vi kørte. På vej ud af byen skulle vi også lige have fyldt luft i sommerdækkene på campingvognen, det ene trængte temmelig meget.
Påskeferien er jo der hvor vi gerne kører foråret i møde, og i år har vi glædet os ekstra meget, der er større chance for varme sydpå, når påsken ligger så sent. Men Saras hold skulle lige til en konkurrence i Svendborg søndag eftermiddag, så det blev første stop på ferien. Claus havde som den eneste nået at kigge på campingpladser, førstevalget faldt på Rantzausminde Camping, den ligger helt ud til vandet og kun 5 km fra konkurrencen. Vi nåede også frem inde lukketid kl 21 (ja 10 min før er godt nok). Desværre viste det sig bare at de mente det bogstaveligt, når de skrev at de åbnede til påske. Det er åbenbart ikke det samme som at de åbner til påskeferien. Men så er alt jo som det plejer for os. Claus huggede lidt over at han jo havde sagt at han syntes vi burde ringe og tjekke at de havde plads og campingmutter var virkelig ærgelig over at hun ikke kunne tilbyde os at komme ind.
Heldigvis havde Claus også en plan B, så en halv time senere ankom vi til DCU pladsen Åby Skov. Denne gang havde vi ringet og fået lovning på at vi måtte komme ind. Vi fik også en plads helt ned til vandet så alle var glade.
13/4 Besøg af morfar
Lørdag morgen gik med hygge og afslapning. Det trængte alle til. Mikkel fik testet hans nye kamera og Jeppe fik testet div moon cars på pladsen. Sara og Tanja tog på jagt efter en bager og brunsviger. Turen ind til Svenborg er virkelig flot, men tager lang tid, da det er en af de nye ensporsveje. Derudover fik de en rundtur gennem Svendborg, da det ikke var så nemt at gætte at det var en venstresvingsbane, der var et følge vejen. Tanja gik alene ind til bageren, da der ikke var ordentlig parkering ved bageren og stor var krisen efterfølgende, da hun kom ud med kun en brunsviger(kage) på trods af at den var på tilbud til kun 25 kr. Sjovt nok var der fuld enighed blandt alle børn om at når kagen er sat så meget ned, så køber man to!
Heldigvis kom morfar en tur forbi på motorcyklen og Jeppe udnyttede straks at færdselsreglerne ikke gælder på campingpladsen, så han fik et lift ned til campingvognen.
Til frokost gik der et større omeletprojekt i gang, men det endte da med at alle blev mætte. Det gode påskevejr var ikke rigtig kommet til Svendborg, til gengæld var der masser af blæst og sibirisk kulde, så eftermiddagen gik med en tur ind og tømme Føtex i Svendborg. De havde den mest fantastiske grønt afdeling, så vi fik både dragefrugt, stjernefrugt og kokosnød med medfølgende sugerør med hjem. På vej retur kørte vi til Thurø og så hvor Michael og Nulle havde boet, Thurøstuen og en rundtur på resten af øen. Sara deler nu Tanjas begejstring for sydfyn. Brunsviger og bindingsværkshuse, hvad mere behøver man i livet?
Retur på campingpladsen skulle de spændende frugter testes. Kokosmælken var Jeppe yderst begejstret for, hvorimod stjernefrugten ikke faldt i børnenes smag og vi andre måske huskede den lidt mere spændende. Hunden spiste den dog gerne men nægtede pure at smage på dragefrugten! Sara havde fået dragefrugt i Kina og syntes det var fantastisk, det var den vi købte ikke, men om den var umoden eller overmoden er der ingen der kunne finde ud af. Kokosnøden var klargjort tila t den kunne flækkes, så mens nogen kiggede ud af vinduet og blev vældig underholdt gik tre børn ud for at flække den med en sten. Jeppe rendte troligt frem og tilbage til stranden indtil der var fundet en egnet sten og kokosnøden var flækket. Herefter måtte morfar så i gang med at undervise i at få kødet ud. Frisk kokos er nu godt, det var Tulle også helt med på.
På grund af vejret, ville morfar gerne tidligt hjem, så vi lavede tidlig aftensmad, så han ikke både skulle være kold og sulten på motorcyklen. Efter han var taget afsted, var der så også god tid til at Claus og Tanja kunne kæmpe sig gennem den gedigne opvask vi havde formået at kreere i løbet af dagen. Aftenen sluttede at med et spil Rommy, hvor reglerne blev differentieret til at Claus først måtte lukke efter tre runder!
14/4 Konkurrence
Søndag morgen var Jeppe tidligst oppe. Han havde sovet i blafrende telt, hvilket gjorde at han ikke havde fået ret meget søvn og at planerne om at sove i telt i et helt år nu er skrinlagt.
Sara og Tanja havde sat vækkeuret, da Sara skulle møde kl 9.30 med alle hendes piger og de øvrige trænere. Så mens Sara knoklede rundt og hendes piger lige vandt både guld, sølv og bronze i samme pulje, med mor på tilskuerrækkerne, fik Claus vasket bil og med drengenes hjælp klaret alt det der skulle ordnes for at vi kunne vende snuden sydover mod nogle forhåbentlig bedre varmegrader.
Efter et kort stop, på en rasteplads, hvor der blev brygget kaffe, skiftet tøj og pakket trænergaver ud, gik turen mod den vanlige shoppetur i Scandinavian Park. Børnene står ved at de ikke vil spise på Burger King, så vi kørt videre mod en McDonalds, mens vi håbefuldt snakkede om at spise sen aftensmad på dineren. Efter en tankning og en mad til Sara, besluttede vi os for at aftensmad kl 21 på dineren var en god plan. Hvilket det også var indtil kort før Elbtunnelen, hvor der var sket en ulykke, så vi lige fik lagt en halv times kø oveni. Så da vi endelig ankom til dineren, var vi godt sultne. Til alles store glæde måtte vi gerne tage Tulle med ind, så Sara og Mikkel hentede hende i campingvognen og hun tog det som hendes personlig ansvar at sørge for at støvsuge gulvet for pommes frites. Vi var lidt bekymrede for hvor længe vi skulle vente på maden efter den dårlig diner på vej hjem fra skiferien men her fik vi bord med det samme, hurtig betjening og maden kom også hurtigt. Uheldigvis er der lige det med sproget, så der kom ingen mad til Claus… Men det fik de hurtigt rettet op på.
Efter den sene mad gad vi ikke køre videre, så efter at have flyttet campingvognen væk fra den kølevogn vi hold ved siden af, kun for at konstatere at den næste plads stank af tis, fik vi en god oplyst plads næsten helt oppe ved tanken. Og børnene fik en køretur i campingvognen!
15/4 De 5 på eventyr igen
Efter en nat hvor alle børn har sovet godt og begge voksne har hørt alle lastbilerne køre, gik diskussionen på om vi var hurtigt færdige, eller om vi først var færdige kl 10.00 og så kunne nå over til campingforhandleren inden vi kørte. Da de havde en del autocampervans stående var der fuld opbakning fra Sara, Mikkel mente de kunne byde ind med en bedre router, og så havde Tanja jo pludselig flertallet på sin side. Så Sara nåede et bad, hvilket senere skulle vise sig at være en klog prioritering og Claus fik kogt æg og besøgt damen på tanken tre gange (han var ved at være bange for at hun troede han bagte på hende) inden vi gik til campingforhandleren og til Tanjas store glæde fik suppleret op på de geniale elefantfødder vi købte for nogle år siden OG fik dimser der kan sættes på markisen, så der kan hænges håndklæder eller lagner op for skygge. Derudover fik vi studeret div vans mm inden vi begav os ud på dagens 698 km lange etape (Claus havde i går gættet på at der var 702 km endnu, så der er blevet diskuteret en del om hvorvidt det er tæt nok på til at have gættet rigtigt).
Til frokost kørte vi ind på en stor rasteplads for at spise, og så snart alle var færdige skyndte vi os videre, solen skinner og vi ved der er varmere i Turckheim, så vi vil gerne videre. Derudover høres der Engle og Dæmoner på forsædet og den er fængende.
Vi nåede dog nærmest kun lige ud på motorvejen før bilen lød forkert og Claus meddelte at han havde motorfejl. Kort efter dem der en lille rasteplads, hvor vi kørte ind for at prøve at slukke og starte igen. Det hjalp dog ikke, men vi kørt videre og begyndte at google nærmeste volvoværksted. Det lå 25 km væk i Kassel. Vi måtte dog hurtigt konkludere at motorfejlen betød nedsat trækkraft og at vi helt sikkert ikke havde motorkraft til Kassel bakkerne, men Claus fik listet os gennem nødsporet til næste lille rasteplads. Belært af tidligere erfaringer, fik vi taget et billede af dens navn på vejen ind. Falck blev kontaktet og ville sende en vogn ud efter os. De kunne så ikke få en der kunne rumme os alle, så der ville komme en taxa efter resten af familen. Vi nåede dog at spille lidt backgammon få kaffe og Claus og Mikkel fik kigget på motor mens vi ventede. Og så tog Claus afsted med bil og campingvogn. Det er virkelig underligt at stå der på en lille rasteplads og se vogntoget forsvinde uden at vide hvornår man selv bliver hentet. Efter en halv time ringede en dame fra taxa og sagde at taxaen havde været der, men at der ikke var nogen! Det kunne vi så forvisse hende om at den ikke havde! Heldigvis kørte den ind på rastepladsen efter et par minutter. Chaufføren levede op til alle fordomme om en taxachauffør. Sad og råbte af de forbipasserende, jamrede over at centralen havde sendt ham det forkerte sted hen, slog ud og lavede fagter med begge arme, mens han kørte 180 på motorvejen, havde ikke helt styr på hvor vi skulle hen og ville samtidig gerne snakke med os.
Claus havde i mellemtiden fået bilen på værkstedet. Men værkstedet havde lukket for i dag og ingen af de mange mænd i arbejdstøj havde kigget på bilen. Vi kan forvente den er klar i morgen inden 13.00 hvis de altså har reservedelene til den… Så nu camperer vi på parkeringspladsen til et nedlagt byggemarked ved siden af Volvoforhandleren i Kassel.
Taxachaufføren fik dog et enkelt pluspoint, for lige inden vi drejede ned af vejen til Volvoforhandleren, sagde han at den restaurant der lå der var både god og billig. Så efter at have nydt eftermiddagsolen uden for campingvognen, gik vi op for at spise kinesisk buffet på Phoenix. Og det var buffet i en noget anden størrelsesorden end vi er vant til hjemmefra. Derudover var restauranten kæmpestor, enormt flot udsmykket og virkelig gennemført. Der var både de sædvanlige kinesiske retter, sushi, mongolian barbeque (med kanin, struds, miniblæksprutter, kænguru og krokodillekød), salatbar og kæmpe dessert udvalg med både chokoladefontæner, frisk frugt, is og masser af kager. Så vi gik ikke sultne fra bordet. Den kinesiske tjener ville gerne lave sjov med os og havde svært ved at tro at Jeppe kun var 11 år og troede da også at Mikkel var gammel nok til at få øl. Da han fandt ud af et Jeppe ikke kunne tysk, men kun engelsk, slog han over i engelsk og snakkede og fortalte en masse som ingen af os rigtig forstod…
Heldigvis ligger der et par supermarkeder lige rundt om os, så vi fik lige købt frisk vand og juice inden vi gik tilbage for at sumpe og slå mave i campingvognen.
16/4 Venter på bilen
Vi startede dagen med at gå op og snakke med værkstedet, i håb om at blive klogere på hvornår vi kunne få bilen og komme videre. Desværre var det ikke den mest samarbejdsvillige værkfører vi talte med. De kunne nu have den klar kl 15, under forudsætning at der ikke var andet galt end det de forventede. Og vi skulle bare være taknemmelige for at kommen så hurtigt til, for deres faste kunder skulle booke mindst 2,5 uge i forvejen, Vi spurgte dem om de havde haft sat den til en computer, det havde de ikke. Så grunlæggende havde de ikke andet viden om hvad der var galt end hvad vi havde fortalt dem, da vi kom med den i går… Tanja var pænt muggen og ringede til SOS international, hvor der heldigvis var mere imødekomne personer at tale med. Lynhurtigt var vores sag oprettet og ville blive sendt videre til den der skulle behandle den, så nu kunne vi vente på en opringning og så finde ud af hvordan vi stod. Sara var i mellemtiden i gang med at undersøge muligheder, og da hun som den sidste havde været i bad i går morges, var der almindelig enighed om at et badeland var en bedre ide end de øvrige seværdigheder. Men før vi havde hørt fra SOS, stod vi ligesom bare i venteposition. Der gik heldigvis ikke længe førend Claus havde dem i røret og men han talte med sin nye bedste ven, Pernille fra SOS, blev Tanja ringet op at Falck, der dog hurtigt meldte ud at hvis vi var i gang med SOS var vi i gode hænder og vi kunne bare ringe hvis der blev noget. Da Tanja lagde på sad der tre grinene børn, det viste sig at Claus var ved at forhandle sig til taxa og badeland på SOS regning. Problematikken var at hvis vi skulle videre i en udlejningsbil, så skulle den afleveres igen samtidig med at vi hentede vores egen bil i Kassel på vej hjem. Men det er jo ikke så nemt at bytte bil på et værksted der har lukket på en helligdag, når det er helligdag. Så bade vi og SOS, ville helst have os videre i vores egen bil, så aftalen endte med at vi tog i badeland og hvis vores vil ikke var klar kl 15, så måtte vi have en lejebil.
Vi fik ringet og bestilt en taxa: Hvor skal i hentes? På Heiligenröder strasse, i campingvognen på det nedlagte byggemarkeds parkeringsplads… Det var åbenbart et kendt sted iflg taxa centralen og kort efter trillede der også en taxa op bag campingvognen. Og så fik vi ellers en tur gennem Kassel, der viste sig at være utrolig smuk og med en sød taxachauffør. Vi kom forbi en bygning som vi talte om lignede et rådhus. Det kunne han forstå og han fortalte så at det var rådhuset, og hvis vi lagde mærke til det, var det den eneste gamle bygning i det område, hvor alt andet var blevet bombet sønder og sammen under krigen!
Badelandet, som nærmere var et wellnesscenter, havde både inden og udendørs bassiner, samt et sauna område, der krævede ekstra billet. Det mente Claus helt klart vi også skulle, indtil at han fik at vide at det var uden badetøj, så var det lige meget. Først og fremmest var det skønt med et bad og vi nød alle at komme ud i det 31 grader varme udendørs bassin og ligge i solen og flyde rundt. Claus, Sara og Jeppe prøvede vandrutsjebane en enkelt gang, men turen op til den var ret kold, så de gad ikke derop igen. Så vi tøffede bare rundt i de varme bassiner, boblebade og strømkanalen. Af uransagelige årsager blev børnene lovet frokost i cafeen, mod at de kunne få Tanja til at opholde sig to minutter i det ekstra varme bassin. Claus kunne nok have tænkt sig til at en der ikke bader i havet i Danmark, fordi det er for koldt, nok ikke bliver skræmt af 39 grader varmt vand… Efter frokost og væske til alle, kunne vi lige nå en runde mere i det varme vand, inden vi skulle op til vores ventende taxachauffør, der på noget nær perfekt tysk var blevet booket til at hente os igen 13.45. Han kiggede på Tanja med et skævt smil og sagde du har byttet om på tallene, men jeg skal nok være der…
Retur til campingvognen, gik vi straks i samlet flok op for at se hvordan det stod til med bilen. Den stod nemlig ikke længere på parkeringspladsen, så nu var der da håb for at den var ved at blive lavet. Vi kom så op til den fantastiske nyhed at den netop var blevet prøvekørt og nu var klar. Så vi fik travlt med at få lånt deres toilet og derefter at komme ned og pakke sammen.
På vej ud af parkeringspladsen, blev vi stoppet af en meget høflig mand, der gerne ville gøre opmærksom på at vi jo ikke måtte campere der, han var meget forstående for vores situation, men hans chef ville blive sur og det ville jo være ærgerligt, hvis de kom og trak campingvognen væk fordi vi hold ulovligt. Så kunne vi da blive enige med ham om at det var godt vi kørte nu og at vi sandelig ikke havde planer om at gentage succesen.
Vi havde nu 475 km foran os og var max klar til at køre. så det gik bare derud af, hvis man ser bort fra at vi først misforstod gpsens meget mærkelige vejvisning og derefter blev Claus i tvivl om to veje og Tanja valgte den gale. Den fik vi dog også reddet uden de store omveje. Så vi tog et langt stræk, til vi mødte en KFC, hvor der blev dømt tidlig aftensmad. Det viste sig så også at være rigelig aftensmad. Vi spiste vist kun omkring halvdelen af de to spande vi havde købt, med mad til i alt 5 personer… Tanken blev også fyldt, så vi forhåbentlig kunne tage det sidste stræk uden pauser.
Overraskende nok forløb resten af turen uden problemer og der var stor glæde, da vi krydsede Rhinen og dermed grænsen til Frankrig. Desværre udløste det så også en let regn og et tiltagende mørke, på veje der ikke var streget op for nylig. Kombineret med hurtigtkørende lastbiler og lidt tidspres inden campingpladsen lukkede, var det ret hårdt for Claus.
Men vi nåede frem og kom ind og kom på plads. Toilettømning og opvaske kunne ikke udsættes, så Claus tog toilettet og Tanja opvasken, hun prøvede uden held at finde en frivillig hjælper, men alle var trætte, så det var en af de kampe der ikke var værd at tage… Det var dog ikke svært at få nogen i seng.
17/4 Turckheim
Efter morgenmad og en rolig morgen, hvor vi også fik de sidste ting på plads, gik vi op for at se på byen og ikke mindst handle til frokost. Men efter en hurtig rundtur i centrum, var supermarkedet siesta lukket, vi nåede lige at få nogle lune baguettes med fra bageren inden den også lukkede. Det var så ikke alle de lune baguettes der nåede helt med tilbage til campingpladsen. Men de smager også bedst lune. Efter en kort siesta fik vi hentet div turistbrochurer fra receptionen og kigget på de næste dages mål. Vi mødte også nogle andre danskere på pladsen og fik lidt tip fra dem.
Herefter gik turen op i byen og rundt gennem en rigtig fin rute, efter et nyerhvervet guidekort. Vi fik også set byens museum, der handler om området i 1944-45. Et rigtig fint museum med meget lidt tekst og meget fine udstillinger der taler for sig selv. Og vi måtte selvfølgelig have hunden med ind. Damen i kassen vekslede flere ord med hunden end os andre. Byen består af masser af idyllisk bindingsværk og i anledning af påsken er der så pyntet op med masser af påskepynt udendørs. Så der er nok at se på i de små snoede gader og hvis man kan komme til at kigge ind i gårdende bliver det endnu bedre. Der er virkelig gjort meget ud af udsmykning generelt og lige nu står alle træer i blomst. Så det er bare smukt. Vi fandt også sukkenes port, der blev brugt til dem der var dømt til henrettelse og som også havde været benyttet til ‘hekse’ der skulle henrettes.
Vi manglede egentlig bare nogle basisvarer, som mælk, brød og juice, men endte alligevel med at køre 25 min væk efter et stort supermarked. Et par timer senere var vi retur uden at have købt meget andet end de småting vi manglede og så blev grillen ellers samlet og der blev gjort klar til lækker aftensmad. Storken syntes det lugtede godt og holdt sig i nærheden, men den må alligevel være bange for hunden, for den kommer ikke så tæt på hos os, som den gør flere andre steder. Selvom vejret var blevet ok, var det for koldt at sidde ude og spise, så vi krøb indenfor. Tanja havde meldt ud at hun ikke gad vaske op efter at have taget den alen i går, Sara mente hun var fri, da hun havde hjulpet med maden, Mikkel mente han var fri, da han have fyldt vandtanken og Jeppe mente at han var fri, da han havde samlet grill og gået op med spildevand. Claus havde grillet og kørt ud og handle, men mente at så måtte han jo tage den… Tanja hentede terninger og mente at de to der slog lavest skulle vaske op. Det var så et selvmål, da både Tanja og Claus slog en ener! Men mens de vaskede op, blev det sidste ryddet op og der blev gjort klar til et spil Matador.
18/4 Bjergvandring og vinsmagning
I dag var simpelthen udvalgt som dagen hvor bjerget overfor campingpladsen skulle bestiges. Bjerget er fuld af vinmarker og der ligger en traktor og kører op og ned af den ret stejle skråning. Helt oppe på toppen står der et kors, som vi satser på at finde op til. Egentlig mente Claus der skulle være morgenløb til korset, men dels var han ikke selv tidligt oppe og dels var han ene om at synes konceptet løb var en genial ide. Så vi gik alle sammen sammen i stedet.
Vi var så heldige at se en hundelufter starte på ruten i går, så vi vidste da hvor vi skulle starte. Desværre startede et par pensionister samtidig med os, så vi blev klemt inde i langsomt tempo. Damen trak dog snart ind til siden og Claus dannede fortrop i rask trav. Ved første plateau blev tempoet dog sat ned til mere familievenligt…Mikkel der plejer at være bjergged med et rask tempo opad, havde så travlt med at tage billeder undervejs at han blev bagtrop. Men udsigten var nu også helt fantastisk og blev bedre og bedre på hele turen. Et stykke oppe begyndte vejen at gå nedad, så vi blev enige om at det nok var ‘stien’ op gennem vinmarken der var den rigtige vej, Mikkel var ret skeptisk over for det smarte i den beslutning, men vi mente nu ikke de skyder uvedkomne hernede, så det gik jo nok. Det gjorde det også, om ikke andet, så gik det i hvert fald stejlt opad! Længere oppe passerede vi der hvor traktoren kørt, før vi igen måtte op ad en sti langs en vinmark. Denne gang var der dog et skilt der viste at vi skulle denne vej, og hældningen var også lidt mere human. Der lå godt nok et væltet træ henover stien, men det var stærkt nok til at vi kunne gå på det. Vi kom op til korset der var en form for mindesmærke fra 2. verdenskrig, der stod noget med dessertører på skiltet. Oppe fra korset nød vi dels den fantastiske udsigt og dels de medbragte snacks, inden vi begyndte nedstigningen. Denne gang valgte vi ikke den uofficielle vej gennem en ‘sti’ på en vinmark, men fulgte vejen helle vejen. Det skulle vise sig at være en god beslutning, da vi kom ned gennem den smukkeste skov, med en kilde der løb langs vejen.
Da vi var på museet i går, fik vi at vide at billetterne også gjaldt til Cave de Turckheim, og på vej op på bjerget, så vi et skilt med at der kun var 200 m derhen. Oppe fra bjerget kunne vi så se et stort hus, hvor der var malet Cave de Turckheim på, så vi måtte jo konkludere at vi nok blev snydt for en grotte og istedet kunne forvente at det var den lokale vingård. Efter en lang og afslappende siesta, gik vi op for at se vingården og blev igen skuffede, ingen indblik i produktion, vinens historie eller noget som helst. Men masser af muligeder for at smage på de lokale vine. Museums billetten gjorde så muligvis at det var gratis??? Vi bad dog om kun at få to glas selvom Sara og Jeppe også gerne ville smage. De hældte rigeligt op, til at der var smagsprøver nok til alle. Konklusionen er at Sara og Tanja ikke kan lide ret meget vin og at vi alligevel købte alt for meget. Så vi gik hjem derfra med hænderne fulde, mens vi glædede os over at der kun var 3-400 m til campingpladsen.
Efter vinshopping, kunne vi lige nå det lokale supermarked inden de lukkede. De havde dog ikke noget grilvenligt kød, så vi begyndte at tjekke restauranter i stedet. Men de lokale restauranter havde ikke just priser til let mad, så vi endte med at købe pizzaer med hjem, de var så også ret gode.
Efter aftensmaden var Jeppe ude og køre med sin bil, og faldt i snak med nogle tyske børn. Sara, Claus og Tanja gik en runde på campingpladsen og konstaterede at der er 4 danske vogntog, alle med Kabe campingvogne. Vi sluttede aftenen af med Rommy og tidlig sengetid, man bliver så træt af en dag i solen.
19/4 Koenigsbourg
I dag stod vi op til endnu bedre vejr og Claus gik på jagt i byen efter en åben bager. Der konstaterede han så at der var marked. Så efter morgenmad i solen gik Claus, Tanja og Sara på marked. Ud over de sædvanlige tøjboder med billigt tøj, var der også lidt med kunsthåndværk, men bedst af alt. Der var madboder. Så efter gårsdagens snak om hvordan vi alle kan gøre en forskel ved mindske vores CO2 aftryk bla ved at spise mindre kød, blev der indkøbt 5 entrecoter med en samlet vægt på 1200 g… De havde også friske asparges og jordbær, så der blev rigtig shoppet. Vi nåede også forbi bageren og fik købt croissanter, ellers har man jo ikke været i Frankrig og det blev også til et bagt påskelam, som vi antog var en kage.
Efter frokost og afslapning i det gode vejr og i hængekøjen, tog vi afsted mod Koenigbourg. En ca 900 år gammel borg, som havde været forladt og fået lov til at forfalde siden 30 års krigen sluttede og indtil Kejser Wilhelm besluttede sig for at genopbygge og restaurere den, hvilket blev afsluttet i 1908.
Borgen ligger i 800 m højde og turen derop er både flot og med mange sving. Da vi kom derop var der en million mennesker og rift om p-pladserne. Måske ikke det smarteste at tage afsted på en helligdag. Den er et fantastisk bygningsværk, med masser af detaljer og knopskydninger. Skuffende nok, får man kun lov at se en lille del af den, men det man ser er til gengæld fantastisk og gennemført. Især deres mange kakkelovne i nærmest alle rum, valgte beundring. Derudover var der en detaljegrad i alt, som man ikke forventer i så gammelt et bygningsværk. Fra alle vinduer var der desuden den vildeste udsigt ud over Alsace, som er flad som en pandekage imellem bakkerne. Efter en is, begav vi os nedad igen. Claus lettere muggen over rundkørslerne, der ligger med max 1 km interval på landevejene.
Tilbage på pladsen stod den på sen siesta og derefter lækker aftensmad med supermøre entrecotes og sommersalat med bla jordbær, asparges, melon og feta. Derefter var der dessert i form af påskelam som vist var noget sandkage med citron i. Det smagte ok, men går ikke over i historien som en stor kulinarisk oplevelse. Det blev så akkompagneret af et UNO spil, med megen uretfærdighed i – og mange kort på hænderne.
Vi sluttede aftenen af med at gå op i byen for at gå med vægteren, der tog et par ture i anledning af påsken. Det viste sig bare ikke at være i aften, der var en af de aftner. Men vi var heldigvis ikke de eneste der dukkede op ;p
