20/7-18 Den værste nat EVER
Der var varmt på færgen og meget lidt luft. Blæseren gjorde ikke rigtig nogen forskel og på et tidspunkt vandrede både Tanja og Sara rundt og forsøgte at skabe bedre ventilation. Det endte med at de begge lagde sig til at sove i sofaen. Sara rykkede senere på gulvet og lå med fødderne ud af døren. Imellemtiden overtog Mikkel så pladsen i sofaen. Claus konstaterede grinende at hans ur slet ikke havde registreret noget søvn. Sara mente at hvis der havde gået nogen rundt på dækket i nat, måtte de have troet at der lå en der var død, med fødderne ude af døren. Jeppe sov længe og havde ikke opdaget at det var varmt i nat…
Resten af færgeturen gik med sumpetid og drømmen om at det vil passe med at sove på top stop i nat i kold alpeluft. Nå ja og så med ventetid. Færgen skulle være i havn kl 11 eller 12 alt efter om man regner efter græsk eller italiensk tid. Kl 11 kunne vi ikke se land. Kl 11.30 lavede vi toasts, så vi ikke skulle starte køreturen med frokostpause. Kl 12 begyndte vi at kunne se land. Vi nåede at pakke drikkevarer i bilen og spille en del spil Ligretto og vente og kigge ud af ‘vinduerne’ før vi var i land. Der kom vi beklager forsinkelsen hilsen over højtaleren og Mikkel mente helt sikkert vi måtte være berettiget til erstatning. Derefter lå vi, så hele færgen nærmest skulle tømmes før camperne kom af. Ca 14.30 kørte vi fra færgen og i tæt trafik ud mod motorvejen. Da alle andre end Jeppe havde sovet dårligt, var der en smule bekymring for om vi overhovedet kunne holde til at køre hele vejen til top stop. Det var alligevel omkring 600 km. Mens vi ventede på at komme af færgen nåede vi at tale med flere af de tyske familier rundt om os. Der blev grinet lidt af færgekaoset og udvekslet erfaringer.
Da vi endelig kom ud på motorvejen gled trafikken og bortset fra et brændende køretøj 178 km fremme, som i hvert fald ikke brændte da vi kørte forbi, mødte vi ikke de store forhindringer på vejen. Pauser på køreturen går børnene ikke ind for, så vi stoppede stort set kun for at tanke og tisse. Underholdningen bestod i at genfinde køretøjer fra færgen, vi mødte de samme igen og igen. Sara var sulten og googlede pizzarier, og var temmelig træt af at forsædet ikke mente vi skulle køre af i en tilfældig by med campingvogn og spise lækker italiens pizza, selvom det var fristende. Vi endte på en rasteplads med macD, hvilket børnene i første omgang var glade for. Men da vi kom ind (Øh, her har vi da været før???), lå der en pizzabar lige ved siden af MacD, som havde pizzaslices og panini, der så langt bedre ud og viste sig at smage fantastisk. De havde også en ekspedient, der var fuldstændig forelsket i Tulle og stod og plukkede kødstykker af paninierne for at fodre Tulle med dem. Tulle syntes bare hun var det sødeste menneske i verden… Jeppe fandt pludselig ud af at han skulle teste om hans kort virker i udlandet, så han gik på MacD og købte en gang pommes frites til os.
Vi nåede topstop omkring halv tolv, og fik en plads med strøm denne gang. Der var køligt og optakt til regn. Så straks blev dynerne fundet frem fra magasinerne, det havde de nu ikke behøvet, for så kold blev natten ikke. Vi nød nu den kølige nattesøvn, mens vi lyttede til regnens trommen på taget.
21/7-18 Lang køredag og besøg hos Morfar
Da vi stod op på top stop, kunne vi konstatere at alle dem vi talte med på færgen lå rundt om os, lidt sjovt at min 5 vogntog fra færgen overnatter samme sted. Så inden afgang blev der lige udvekslet lidt flere rejse erfaringer. Og så var det vi fandt ud af at den hund som luksuscamperen havde med var en chowchow, så vi måtte jo lige have vist Sara og Mikkel at uanset om de troede på det eller ej, så har chowchow’er blå tunge. Der blev grinet noget af deres ansigtsudtryk, da det viste sig at passe:-)
Nybadede og friske begav vi os ud på motorvejen og fandt hurtigt ud af at der i hvert fald ikke var kommet mindre trafik. Så da GPSen ville have os til at dreje mod Schweiz på motorvejen og så køre et stykke landevej inden vi nåede A7, blev vi enige om at det nok ville være en god ide, udfra devisen, hvis der er tæt trafik og kø i Østrig, så må München være et mareridt! Lige da vi kører fra motorvejen mod München, kan Sara se op langs motorvejen, de holder stille så langt hun kan se. Trafikken mod Schweiz, kører fint, der er stadig mange biler, men sket ikke som før. Det samme gælder da vi kommer over på landevejen. Først da vi når omkring Nassereith, begynder trafikken at blokke til og vi kører i kø. Det er også her at der er flere der skal tisse, det ender med at Tanja hopper om i vognen, og når tilbage i bilen, lige til skiltet med 1,5 km til rasteplads… Rastepladsen er et kaos, mens Claus holder i kø til tanken, gå vi andre på jagt efter noget mad. Det lykkedes ikke og vi når lige nøjagtigt at klaske nogle hurtige sandwich sammen i campingvognen, inden vi er gennem tankkøen og skal ud på vejen igen, der er overhovedet ingen parkeringsmuligheder. Heldigvis går køen snart efter i opløsning, og vi kommer ud i bunden af ‘mindernes landevej’ (A7). Her er ingen trafik, vi har den næsten for os selv.
Vi kommunikerer med Morfar og Birte, de er på vej til Harzen og vi har aftalt at mødes. Vores ide, var at vi kunne mødes på dineren ved Soltau, de ville have en overnatning omkring Hamburg, og vi har gjort et ihærdigt forsøg på at holde dem beskæftiget i området, med bla outlet og campingforhandler. Men vi kan også se at vi ikke kan nå så langt i dag. Det ender med at de får deres værelse i Harzen en dag før, og vi skal mødes hos dem. Vi kan være der lidt over ni, og daa de når frem finder de ud af at køkkenet lukker halv ti… Heldigvis stødte vi ind i nogle store portioner curry wurst på en rasteplads ved femtiden, så vi enes om at kunne klare os med et par cheeseburgere fra en tilfældig MacD og så bare mødes for at hygge et par timer. MacD møder vi ikke og da vi når deres hotel, har de lige fået serveret store fede burgere, så Morfar er hurtig og bestiller fem mere, inden han kommer ud og henter os. Ret lækkert at få lækre hjemmelavede burgere, når man lige havde accepteret tanken om MacD… Vi tilbringer et par hyggelige timer sammen, inden vi triller tilbage til motorvejen for at finde en rasteplads at sove på. Den første vi kommer til er helt fuld og har ingen afskærmning mod motorvejen, vi afslår en danskers tilbud om at køre længere frem, så vi kan være bag ham. Den næste plads er fin, der er masser af plads og trukket langt tilbage fra motorvejen. Kort efter vi er kommet, kommer den anden dansker også.
22/7-18 Hele vejen hjem
Efter en god nats søvn er bagsædet indstillet på HJEM!!! Så vi kører uden andet end tanke og tisse pauser. Til frokost insisterer Tanja på at der skal være bare en smule pause og vi trækker pausen ud ved at sende børnene op i kiosken for at købe snolder for alle toiletbilletterne. Så får Claus også lige en chance for at slappe af.
Naboerne skriver og spørger hvornår vi er hjemme, så vil de lufte ud inden vi kommer. Vi håber på at være hjemme omkring kl 18. Men igen stiller bagsædet op. Nu vil de gerne vide, hvad formålet med at tage i Scandinavian Park er. Og Clauses mening om at vi skal have en ny Nutella og at han gerne vil have en ramme alkoholfri øl, bliver skudt ned. Det er en unødvendig pause – den dropper vi!
Det er nye tider hos de 5 på eventyr, vi startede med at køre hjemmefra til planlagt tid. Vi kommer hjem en halv time før beregnet.
Heldigvis har vi mad nok i køleskabet til at vi ikke behøver at handle, så der bliver bestilt aftensmad fra pizzariaet og så står den ellers på udpakning og oprydning. Visse personer har savnet deres computere så meget at det kræver lidt at få dem til at hjælpe til, men vi er nogenlunde klar til at hverdagen starter, for de voksne, inden vi går i seng.
