29/6 Feriestart
Store planer er som sædvanlig lagt. Færgebilletten købt i januar. Vi skal til Grækenland. Færgen sejler mandag kl 13.30 fra Ancona. Så planen er at vi skal nå at se lidt af byen og spise pizza søndag. Sara er gået på sommerferie, vi har fri fredag og drengene har sidste skoledag, Mikkel har fri kl 15, så der er planlagt afgang kl 16! Da Claus har fri fredag, har vi aftalt at drengenes ting skal være pakket torsdag og resten fredag morgen, da han så vil køre ned og få den vejet fuldt pakket. Det viser sig at være en god ide. Dels har vi langt fra så meget frivægt, som Tanja naivt troede. Dels gør det at vi er væsentlig hurtigere færdige med at pakke. Claus når også at få fat i et nyt miljømærke til Tyskland, da det gamle røg da vi fik skiftet forruden efter skiferien. Vi når også at få styr på at køleskabet ikke vil køre på gas og Sara får lært at skifte en sikring i bilen, så der kan lades diverse elektroniske ting på bagsædet. Hele familien når et velfortjent bad inden afgang. Her kommer årets første store overraskelse! Vi kører hjemmefra kl 16 som planlagt!
Vi kommer planmæssigt til Scandinavian Park, hvor den frie vægt fyldes op med danskvand og cola til køreturen og vi får den traditionelle aftensmad på Burger King. Traditionen tro spiser vi nu i vognen, da der er et ulideligt støjniveau i restauranten. Mens vi venter på maden møder Mikkel Kian fra hans klasse, som de har taget afsked med i dag. Han skal flytte til Polen for en årrække og er nu på vej derned. Vi er ikke ramt af den varslede vanvittige ferietrafik og kommer uden problemer gennem Hamborg. Vi finder også en rasteplads at overnatte på i første forsøg.
30/6 Køreglæde
Efter morgenmaden er myldretiden heldigvis også afviklet og vi triller roligt afsted. Dagen går med lydbog, lidt hyggesnak, film osv. Frokost i vognen, hvor Claus også når en lur, mens vi andre går en tur op til toiletter og butik. Vi ville have taget kaffe og is med ned, men kaffekøen var mega lang og det viste sig at man kun kunne købe is i samme kø. Vi var ikke de eneste der vendte om, da damen informerede om at kassen i kiosken var lukket.
Vi ville egentlig have lavet aftensmad i vognen, men IKEA i Echingen ved München, dukkede op lige til aftensmadstid… Vi har før haft parkeringskrise der, klarede den lidt bedre i dag og endte med at holde på et andet firmas tomme parkeringsplads. Her var der også skygge, så der ikke blev for varmt for Tulle, mens vi andre var inde og spise. Sara og Tanja hoppede på et tilbud på rumpsteaks, de havde nu nok gjort sig bedre som skosåler… Efter maden gik Sara ud og luftede Tulle, mens vi fik en god geografisnak om Stokholms placering. Nu skal vi jo ikke hænge nogen ud, men både Holland og hovedstaden i Norge var oppe som muligheder… Mikkel fik så også nærstuderet deres udvalg af LED og trådløs belysning igen igen.
Da vi var inde og købe Vignette til Østrig ville Tanja være sød ved børnene og kom ud med deres elskede King Cone is. Glæden var da også stor hos Sara og Jeppe, der dog begge måtte opgive at spise op, Mikkel takkede nej på forhånd, hans mave kunne ikke klare mere.
Vi havde fornøjelsen af at køre gennem Østrig i dagslys, hvilket altid er en fantastisk oplevelse og da vi nærmede os Brenner Passet begyndte vi at lede efter Top Stop. Vi har kun fundet den en gang før og misset den flere gange… Lige inden betalingsanlægget skal man dreje af og så ned gennem hele rastepladsen og lastbilparkeringen og så ligger den der. Vi fandt bare igen ikke afkørslen lige inden betalingsanlægget. Vi første så ind på den sidste rasteplads i Østrig, for så måtte den jo være der, det var den heller ikke, men vi har sover der før. Vi ender med at køre på motorvejen igen, alle er trætte og stemningen i bund. Vi leder efter alternativer på telefonerne, der kollektivt ikke har net og ender med at beslutte at tage den næste rasteplads, selvom man officielt ikke må sove på rastepladserne i Italien. Det viser sig så at den næste rasteplads ligger lige inden man kører ind i betalingsanlægget til Autostradaen og efter at have snoet os gennem et virvar af lastbiler ender vi helt ned i bunden, hvor Top Stop ligger. Porten er selvfølgelig lukket og der sidder ingen i buret. Men vi finder et skilt, hvor der står at hvis du kommer om natten, skal du bare trykke på knappen på bommen…
Ind med os, og finde en plads. Der er godt fyldt op, så vi kan ikke holde hvor vi kan få strøm på, men det mangler vi nu heller ikke. Sara og Jeppe melder sig frivilligt til at gå først i seng, mens vi andre tjekker toiletterne ud. De er fine og med gratis bad. Det bliver så skønt med et bad i morgen tidlig. Inden turen går mod Ancona, Adriaterhavet og børnenes plan om at teste vores SUP board.
1/7-18 Brenner-Ancona
Som sædvanlig vågner vi til en plads, der i nattens løb stort set er blevet tømt for andre end os. Claus, Sara og Tanja går efter badene og da Sara får det baderum der er ved damerne, går Tanja i det ‘fælles’ baderum, men her er rengøring og rengøringsmanden følger hende ind til damerne, blot for at konstatere at der er optaget, så han forbarmer sig, tager hende med i det fælles baderum og tørrer en kabine hurtigt af til hende. Efter badet får Tulle lov at løbe lidt frit, mens der kigges på sikringer i håb om at få alle ladere i bilen til at virke. Det lykkes heller ikke i denne omgang. Vi kører på motorvejen ved Brenner, trækker en billet og nyder at der ikke kommer motorvejsafgift der skal betales hver halve time. Frokosten indtages på en rasteplads, hvor vi må holde på tværs af en stribe parkerede lastbiler. Pausen bliver ikke lang.
Undervejs i bilen udvælges den mest bynære campingplads i Ancona, da vi har planer om pizza og italiensk is og at kigge lidt på byen. Klokken er ved at være så mange at turen i Adriaterhavet er droppet. Vi vælger en stellplatz tre km fra centrum. Finder den uden problemer og konstaterer at vi har været der før. Der havde vi en frygtelig nat, uden strøm, med alle vinduer åbne og absolut ingen luftcirkulation. Vi var også på jagt efter pizzaer i området og endte med de værste pappizzaer ever.
Ved ankomsten er det nu andre ting der volder udfordringer. For at komme ind, skal man betale 12 € – i mønter!!! Ved gennemsøgning af punge, boks og div kroge i bilen lykkedes det til sidst at skrabe mønter nok sammen og vi kommer ind og får en plads med strøm. Kort efter ankommer et ældre norsk par, der guides ind af den yderst aktive pladsmand. Han holder til lige overfor toilettet (ja der er kun det ene, som også er bad) hvor han holder øje med at alle nu også bruger moppen til at tørre gulvet over med, når de forlader toilettet! Han kommer også til os med et kort over byen. Vi snakker lidt med nordmændende der har planer om at tage en færge til Kroatien og der kommer en tysker over og snakker med. Han har fundet det bedste sted i Grækenland, hvor familien holder 6 ugers ferie hvert år. Vi googler og finder et pizzaria der ser lovende ud i gåafstand.
Pizzariaet lever op til forventningerne, lækre pizzaer, god udsigt over byen, ingen engelsktalende personale og en større familie der mødes og spiser fælles aftensmad. Der er lidt udfordringer med at finde ud af hvad der er på pizzaerne og tjeneren kommer og fortæller at de er løbet tør for ricotta. Men vi ender med at få 5 pizzaer og vi tror nok vi fik hvad vi bestilte. De var i hvert fald gode. Vi har bestilt en halv flaske hvidvin til deling. Tjeneren kommer med vinen og tre glas, det tredje glas stiller hun foran Mikkel. Da vi begynder at grine ser hun forvirret på os, så vi viser hende med fingrene at han kun er 13. Hun griner også og tager glasset med sig igen. Sara syntes muligvis ikke det var helt så sjovt… Det Schweiziske par der ligge ved siden af os på campingpladsen spiser også der og vi får en snak med dem. De er tysktalende og noget mere positive overfor Tanjas tyske, end visse andre familiemedlemmer, der dog selv valgte at holde munden lukket.
Da vi kommer tilbage til campingpladsen hopper børnene frivilligt i seng mens vi andre får en snak med nordmændende. Det er nu mest Claus der snakker, Tanja prøver bare på at smile de rigtige steder.
2/7-18 Færgen
Tyskerne anbefaler at være ved færgen allerede kl 8. Vi vælger nu at tage den med ro og kører fra campingpladsen ca halv ti. Der er ingen skygge på havnen, så vi behøver ikke være der længere end højst nødvendigt. Der er check in senest 11.30. Inden vi kører kommer pladsmanden og sælger tørrede lavendler, vi forbarmer os og køber en af ham. Jeppe når også at få en ordentlig snak med ham og er meget fascineret, da han angiveligt taler en hel del sprog.
Vi kommer trods de små veje og et enkelt overset sving hurtigt ned til havnen. Claus må en hurtig tur ud i bilen og finde papirer på bil og campingvogn, og så er check in klaret, så vi kan køre ud og holde i solen og vente på færgen.
Med vanligt held kommer vi til at holde lige ud for en kølevogns udstødning, så der er både støj og ikke til at være i campingvognens skygge. Tanja og Sara lufter Tulle og er så heldige at se færgen sejle ind og ligge til. Da bilerne begynder at køre af, går Tanja ned og laver onepot lasagne til frokost, trods kølevogn, indtages den i skyggen af campingvognen. Vi når lige at vaske op efter os, inden vi får lov at køre om bord. Claus høster flere anerkendende blikke fra færgemændende der dirigerer os på plads. Han har lært at gøre som de siger. De høster så til gengæld ikke så meget anerkendelse, da de dels parkerer os, så vi ikke kan åbne døren og dels i 3. række, så der er begrænset med luft. Vi får lov at flytte os så meget at døren kan åbnes.
Udsejlingen ser vi fra vogndækket og efter en længere siesta og et bad, går vi en runde og kigger på færgen. Jeppe kommer som den eneste en tur i poolen. Resten af dagen går med Meier, film, bøger mm. Vi får planlagt turen rundt på Pelopones i store træk. Det kræver både guidebog, kort og gps, men nu har vi en foreløbig plan, der hedder at køre ned langs vestkysten og finde en campingplads, hvor SUPen kan prøves, herefter går turen mod Kalamata, muligvis Sparta og den sydøstlige del af pelopones, hvor Monemvasia skal besigtiges. Herefter står den nok på gensyn med dels Nafplion og dels Korinthkanalen, nu må vi se hvordan tingene udvikler sig.
Efter aftensmaden tager vi en rundtur mere på færgen. Vi foretrækker det øverste dæk, hvor der pga vind ikke er så mange mennesker. Det blæser så meget at man kan hænge op mod vinden og Tulle indimellem får flyveører. På vej ned kommer vi forbi loungen, men da der er hunde forbudt ryger Tulle i campingvognen og vi andre hygger med kage og en lang snak om bla kæmpeblæksprutter (Er de farlige for mennesker? kan de pille skruen af et skib? hvor stor er den børnene fangede ved Nafplion i 2011 nu? føder de levende unger? lægger de æg? og hvad med snegle?), Mesianergraven og tryk under vand. Tulle bruger dagen på at indhente al den søvn hun ikke har fået i bilen. Hun er helt væk.
Tilbage i campingvognen er vinden ikke så kraftig mere og der er blevet temmelig varmt. Vi håber på en god nats søvn trods rystelser, varme lys og støj. Kl 6.30 ligger færgen til i Igoumenitsa, det er nok naivt at tro vi kan sove fra det.
3/7-18 Gensyn med Paradise Camping
Ok det var ikke naivt at tro at man kan sove fra at færgen ligger i havn i Igoumenitsa… Trods råben, skrigen, fløjter og motorstøj har hverken Mikkel eller Jeppe registreret noget. Claus sad op i sengen og fulgte med ud af vinduet, der er altid masser at se på, når færgen skal pakkes eller pakkes ud.
Claus og Tanja luftede Tulle på færgedækket og fik fornøjelsen af at se de tjekkede en af de store redningsbåde. Da vi kom ned igen havde børnene besluttet sig for toast til morgenmad og var i fuld gang. Resten af formiddagen gik med oprydning, nedpakning og afslapning i Tulletempo. Vi nåede også lige en hyggesludder med naboen i en 13 år gammel hjemmebygget autocamper. De har været i Grækenland de sidste 13 år og vist nok 5 uger hvert år. De kører rundt som os og vi fik et par gode råd. Sara fik endnu et godt grin over vores tyskkundskaber. Men tyskerne er altså ligeglade, de kan godt forstå os.
Vi kom fra færgen i god ro og orden, der indbefatter en del råben og fløjten. I Grækenland er der sjovt nok ingen kontrol efter flygtninge, så vi var hurtigt uden på vejen. Vi falder efterhånden hurtigt til i den græske trafik. Den fuldt optrukne linje til nødsporet der er i cykelstibredde, er kun vejledende, vi holder helt til højre, så hurtigere køretøjer kan komme udenom os uanset om der er fuldt optrukne linjer, dobbeltoptrukne linjer eller spærreflader. Det er kun vejledende. Det samme er hastighedsbegrænsninger.
Campingpladsen findes uden besvær. Vi er heldige og får ca samme plads som sidst vi var her. De synes det er sjovt vi har været her før og helt solgt, da vi kan vise billeder fra sidst. Vi får 20 % rabat. Rutinen med at komme på plads har vi endnu. Det tager ikke mange øjeblikke og efter en hurtig frokost skal vandet og paddleboardet testes. Vandet er lækkert og paddleboardet leverer god underholdning. Vi styrter på stribe, pånær Jeppe der har smugtrænet. I løbet af eftermiddagen får vi dog så meget styr på det, at vi begynder at tro på vi kan lære det.
Resten af eftermiddagen går med bøger, Libretto og almen sumpetid. Sara må lige en tur mere ned og øve på paddleboardet selvom alle har været i bad. Og da hun først var gået gik der ikke længe før begge drenge også var dernede.
Efter endnu et bad, var selv børnene klar til at gå op og spise. Heldigvis serverede restauranten traditionel græsk mad, så i løbet af et øjeblik, sad vi i et orgie af tzatziki, græsk salat, souvlaki, spagetti bolognese og spagetti carbonara. Underholdningen blev leveret dels af solnedgangen, der var helt fantastisk, dels af nogle kampfly der var ude og træne i temmelig lang tid. Campingfatter havde travlt med at informere os om at vi får 10 % rabat hvis vi fortæller at vi ligger på pladsen – det gælder dog kun hvis vi betaler kontant…
Efter maden klarede vi lige et enkelt spil meier inden trætheden overmandede os og vi gik i seng.
4/7-18 Badedag
Vi har sovet længe og da Claus var ved at gøre klar til at afhente det bestilte morgenbrød kom campingfatter og levere det. Servicen her er helt i top. Da vi står og smører solcreme på inden vi skal ned og bade kommer campingfatter igen. Han skal bruge Claus, et ældre pars campingvogn skal skubbes på plads og den er tung. De bruger hele dagen på at pakke ting ud af den, så vi forstår godt den var så tung. Ud fra klistermærkerne på den, mener Claus ikke den har været på vejene siden ’91. Dagen i dag har været store bade dag. Paddleboardet er blevet brugt godt og grundigt. Bølgerne gør dog at vi ikke har 100% styr på det endnu, men vi bliver bedre og bedre og vi styrter med forskellige varianter af stil. Nogle kan fremvise flere skader end andre.
I siestaen kørte Sara, Claus og Tanja ind for at handle i den lokale Lidl, der er en første gang for alting. Claus havde håbet at de havde paddleboards, da de har solgt dem derhjemme. Men det havde de ikke. Vi fik klaret de vigtigste fornødenheder og tanket inden jagten gik ind på en atm. Ifølge kortet på telefonen skulle der være 3 i den nærliggende by, så vi kører efter alfa bank og passerer den uden at se den. Claus laver en græsk variant af en parkering og venter i bilen mens vi andre går tilbage og leder efter banken. Vi finder den ikke, kun et hus der er nogenlunde klar til nedrivning. Vi leder igen efter den næste på kortet og går efter piræus bank. Halvvejs derhenne stopper Sara, vi var ved at vade lige forbi en alfa bank. Vi tømmer den for penge og en kiosk for kolde drikke og is på vej tilbage til Claus, der i mellemtiden har fået varmen.
Efter siestaen er bølgerne blevet halvstore igen, Claus går ned for at surfe og lige så stille følger reste af familen efter. Goproet kommer med derned og foreviger vores fantastiske stil. Der bliver også plads til et enkelt spil smørklat.
Inden aftensmaden er der god tid til bad, afslapning og udsigt over vandet. Maden indtager vi igen i restauranten, masser af lækre græske retter på menuen. Vi bruger også måltidet til at planlægge morgendagen. Vi har fundet en plads i nærheden af Kalamata, her skulle der være mere fladt vand, så vi kan ligne nogen der ved hvad vi laver og så skulle Kalamata have et godt museum, vi gerne vil se. Vi nyder solnedgangen i fulde drag, der er ikke så stor chance for at vi får flere solnedgange over havet på denne tur. Resten af aftenen går med et langvarigt ludospil, hvor nogle muligvis har behov for at hævne sig mere end andre.
Naboen har samlet en ordentlig flok der griller, spiser og hygger sig sammen, de er egentlig forholdsvis lavmælte. Det er også sjovt at se at de primært har vand på bordet. De har en helt anden alkohol kultur hernede, de er upassende at være synligt beruset. I restauranten sad et selskab på 5 voksne, der delte 2 øl til maden. Når vi bestille mad kommer der enten automatisk en flaske vand med og ellers bliver der spurgt om man ikke skal have vand til maden. Da resten af familien er gået i seng og Tanja sidder og skriver dagbog, kommer konen derovrefra og byder på mini is. Det kan man jo ikke sige nej til, og da ‘husband’ er gået i seng, mener konen bare at det giver to til Tanja.
5/7-18 Camping Petaldi Beach.
Vi vil videre mod Kalamata, der skulle have et godt arkæologisk museum. Desuden er bugten Kalamata ligger i, kendt for fladt vand, hvilket vores evner som SUP’er kun kan forbedres af. Så vi pakker sammen fra morgenstunden og kører afsted. Vi skal kun 100 km, så det tager et par timer at komme frem. Turen er flot og der er masser at se på, hvilket er et held, da vi under pakningen har fået skubbet til laderstikket i bagagerummet, så bilens eneste lader går til Claus der har gps’en. Ufatteligt at det lige sker på det stræk, hvor ingen har ladet deres telefoner op og alle har efterladt laderene i campingvognen. Mikkel er snarrådig og kommenterer at vi har et aux stik og at ledningen fra Jeppes høretelefoner kan bruges. Dette gør at vi nu kan høre musik fra Saras telefon og stadig have strøm på Clauses. Så vi følges et godt stykke af vejen med Rasmus Seebach.
Lige før Kalamata er der akut behov for en tissepause. På rastepladsen i bagende middagssol står en mand og roder med sin scooter. Claus forsøger at låne ham et voltmeter, så han kan finde fejlen, men det vil han ikke tage imod. Derefter forsøger han i det mindste at give manden en halv liter vand, men det afslår han også. Campingpladsen finder vi uden besvær. Der ligger en lukket reception oppe ved vejen, men da vejen snor sig nedad, hvor vi ikke kan se noget, vælger vi at spille dumme og køre videre ned. Velvidende at vi kommer midt i siestaen, men vi gider ikke holde i brændende sol og vente i flere timer. Heldigvis, for helt nede ved stranden ligger pladsen og vi bliver taget godt imod og kan selv vælge hvor vi vil ligge. Vi skynder os ned for at vælge, da vi har både en campingvogn og en autocamper lige bag os – og vi vil gerne ud i første række, hvor det lufter. Det kommer vi også og vi er hurtigt på plads og får lavet en bunke toast til frokost. Herefter er der dømt siesta, her er masser af træer, så hængekøjerne kommer op.
Vi går på stranden for at bade, snorkle og padle. Desværre er der en del bølger, men vi bliver nu bedre og bedre på paddleboardet. Snorkling er der ikke megen sigt til og der er store sten og lidt søpindsvin inde ved stranden, så generelt en lidt skuffende strand. Claus finder dog ud af at hvis vi går til den anden side er det bedre. Så det gør vi næste gang.
Aftensmaden indtages på pladsens restaurant, de har kun hvidvin med retsina i, så vi hopper i stedet på en rose. Tanja bryder sig ikke om den, men Sara kan godt lide den. Maden er længe om at komme, men er til gengæld god. Der er ikke så meget at vælge mellem, men med 6 enheder på pladsen er det svært at være utilfreds med antallet af retter på menukortet.
Dagen sluttes af med Ligretto.
