20/7 – Lang køredag
Da vi havde planer om at køre omkring 750 km i dag, var det bare om at få pakket sammen og komme afsted efter morgenmaden.
Claus har fået den fantastiske ide at vi skal notere hvad vi betaler i vejafgift i logbogen. Så efter dagens køretur er der mere end en hel side, bare med vejafgifter… Mikkel lagde dem sammen undervejs, der var vi over 56 €. Kedelige penge at bruge, men de græske motorveje er gode at køre på, flotte med blomstrende buske, og typisk også god udsigt.
Ikke længe efter at vi var kørt på motorvejen så vi en ikea, pludselig var der stemning for tidlig frokost. Vi kom da også af motorvejen og kørte efter et ikea skilt, så langt så godt, indtil vi drejede forkert og havnede på tilkørselsrampen til motorvejen – farvel ikea! Stor skuffelse på bagsædet, men da Mikkel googler sig frem til at der ligger en mere lige ud til motorvejen i Athen, er der pludselig stemning for sen frokost. Da vi godt sultne nærmer os Athen viser det sig bare at ikea ligger inde midt i Athen, hvor motorvejen slutter og at vi kører over på en anden motorvej lige inden Athen. Farvel ikea, igen. Vi ripper en motorvejscafe for sandwich i stedet.
Vi ringer til den hjemmefra udvalgt campingplads på vejen, det viser sig at være en god beslutning, da de to minutter forinden er blevet ringet op af nogle, der er blevet forsinket, så de har en ledig plads i 4 dage. Den snupper vi.
Da vi kører af motorvejen er vi ved at være godt trætte af at køre, vi har kun holdt tank og tisse pauser, der har ikke rigtig været de store pause muligheder. Der er 1,5 times kørsel tilbage, som selvfølgelig er på små snoede veje. Jeppe bliver køresyg, og de to andre hænger med hovedet ud af vinduet på bedste hundemaner, alle er trætte og vrisne, men formår alligevel at hjælpe med at holde god stemning i bilen. Vi er fremme efter 11 timer. Det havde nok været smart at dele turen over i to, men alle ville gerne herned og var klar på det (for) lange stræk.
Campingpladsen ligger selvfølgelig på en lille smal vej, og har en smal port. 2,5 m vogne og sydeuropa er bare en dårlig combi. Men takket være den søde mannager, Clauses erfaring og vores andres guidning, kommer vi igennem uden skrammer. Han viser os hen på plads og visker i øret på Tanja at vi har booket for flere måneder siden hvis nogen spørger! Vi har nemlig fået en plads i første række og der har næsten været mytteri på pladsen i dag, hvor den har stået ledig.
Efter en hurtig og effektiv opsætning er det store spørgsmål, hvad gør vi med aftensmad. Ingen gider i restauranten og ingen gider spise toast. Sara og Mikkel løser problemet, de melder sig frivilligt til at hente pizza. OG kommer retur med Pita Souvlaki – aftenen er reddet. Efter maden melder Jeppe sig frivilligt til at gå i seng, vi andre spiller Ligretto. Mikkel har fået styr på det nu og banker os andre.
21/7 + 22/7 Camping Thines
Et par afslappende dage, med masser af snorkling, badning, læsning og hygge. Vi har taget den dovne mentalitet til os og efterladt parasol og strandstole på stranden ligesom alle andre, vi klapper det simpelthen bare sammen og kører stolene ned over parasollen, så de ikke flyver væk.
Vandet her er så klart og lækkert. Der er lidt fisk, og desværre ingen skildpadder. Det viser sig at vi faktisk er kommet lidt for langt sydpå, i forhold til hvor de primært holder til. Næste stop bliver ved den strand der har den næststørste yngleplads i Grækenland, så kan vi ikke gøre mere.
Den ene aften her gik vi ind til byen, der er kun omkring en km, og så er der hyggelig gågade, med masser af butikker og restauranter. Man skal over en lille bakke der er både stejl og snoet, det er utroligt hvor de kan få biler igennem, men ægte græsk idyl, det er det. Børnene er på jagt efter et Stand Up Paddleboard. Vi har ikke fundet noget endnu, og Claus mener de er ret dyre, så vi må se hvad det ender med. Vi ender på en restaurant der serverer helstegt pattegris. Vi lover børnene is på campingpladsen, men da vi kommer tilbage fordyber de sig i bøger og skærme og glemmer alt om is.
Den anden dag kørte vi i siestaen til Methoni for at se borgen og handle. Der var ikke så langt som vi havde forventet, så midt i den værste middagshede, vader vi rundt på et stort borganlæg, stort set uden skygge… Men det var nu flot alligevel. Helt ude for enden lå et ekstra tårn, nærmest ude i vandet, på broen derud, måtte Sara og jeppe lige have kølet fødderne i vandet, mens de sidder der, kigger vi ud over den lille bugt der er ind mod borgen og midt i ligner det der ligger en soldat fra 2. verdenskrig med hjelm på og lurer på os. Vi fandt aldrig ud af hvad der lå der, men creepy var det… Der var ikke ret meget info om borgen nogle steder, den har været der under det byzantiske rige og den er udbygget i 13-1500 tallet. Men stor og flot har den været. Inde på området var der nogle små bygninger tilbage, herunder en kirke, huse med kuppeltage og et hus med pyramide tag.
For at blive kølet ned, gik vi ind på en cafe og fik is og granita, inden jagten på et supermarked satte ind. Vi havde set et tæt på campingpladsen der så tort ud, men skinnet bedrager, det var mest af alt en bager. Udvalget af alt andet var meget begrænset. Men takket være frossent kød og at der kører frugtvogne forbi campingpladsen, lykkedes det os at få handlet til at grille.
Efter maden satte vi os op i baren, så børnene kunne få en is. Claus fik en øl og Tanja en Cuba Libre, som de vidst havde glemt at fortynde med cola… Her fik vi også lige tegnet de store linjer for resten af ferien. Vi er egentlig færdige her, men vi gider ikke flytte os i morgen hvor det er søndag, der er så mange grækere på weekend, så mandag er der bedre chance for en god plads.
23/7 – badedag igen
Hvad kan vi sige, stranden er virkelig lækker her, og der er ikke meget andet at lave.
Om aftenen gik vi ind til byen og endte med at spise crepes til aftensmad i en cafe med udsigt over havet. Det endte også med crepes til dessert til dem der havde lyst, nogle nøjedes dog med en (kæmpe) is. Både Sara og Mikkel måtte give op, Saras var der så meget chokolade på at selv Claus opgav at udrydde resten af den…
Da vi kom hjem satte vi os ned til stranden, det var så mørkt at mælkevejen tydeligt kunne ses, det var vildt hyggeligt bare at sidde der i mørket og sludre.
Vi sluttede aftenen af med endnu en omgang Ligretto.
24/7 – Jagten på havskildpadderne fortsætter.
Vi har googlet lidt og ved hjælp af bla geocaching appen har vi fundet ud af at der er større chance for at se havskildpadder ved Kyparissia bugten, det er deres næststørste ynglested i Grækenland, så der skal vi hen. Der er ca 130 km, så det tager ca 2 timer, vi satser på at finde et supermarked undervejs.
Supermarkedet finder vi og det har campingvognsparkering – det antager vi i hvertfald og parkerer ved siden af de lastbiler der holder der i forvejen. Vi får rimelig hurtigt fundet det vi mangler og lidt til.
Vi finder uden problemer campingpladsen og får tjekket ind. Under indtjekningen opdager vi at højre hjul på campingvognen er punkteret, men det er kun halvt fladt, så vi sniger os ned på pladsen inden vi skifter det. Pladsen ligger lidt fra stranden, men vi finder en plads helt nede ved porten, hvor det lufter lidt og der er sat stolper op med overdækning. Naboen er en hollænder, der starter med at tilbyde os at låne hans lastvognsdonkraft, ja tak. Claus får hurtigt skiftet i dækket, mens vi alle sympatisveder med ham i middagssolen. Der kommer en anden mand og fortæller at der 7 km nede ad vejen ligger en dækmand, der er dygtig til at lappe dæk. Vi kører derind lidt senere og får hurtigt lappet dækket, for 10€.
Stranden bliver testet, den er superlækker sandstrand, der er ikke rigtigt noget at se med snorklerne, men vandet er varmt og skønt. og her er en fantastisk udsigt rundt. På stranden er der masser af redder fra skildpadderne, vi snakker med dem fra Archenon organisationen, man kan komme med dem ud om morgenen og se efter nye redder, det må vi prøve. De fortæller også at det er vigtigt at der ikke er uro og lys på stranden om aftenen/natten, da de så ikke kommer op og ligger æg. Inden for de næste par uger vil de første æg begynde at klække ved Kalo Nera, det lyder som om man kan komme med ud og se dem vandre til vandet. Ærgeligt vi er væk inden da.
Aftensmaden står på rødt kød, hjemmelavet bearnaisesovs, vandmelonsalat og pizza på grillen. Vi spiller UNO efter opvasken, bare et hurtigt spil, alle er trætte – begge spil, må vi i gang med at blande kort igen, da vi når gennem bunken.
25/7 gensyn med Olympia
Vi var trætte i går. Alle sov til kl 10 og efter en rolig morgenmad, stod den på kort badetur inden middagssolen. Claus og Jeppe fik testet vandkantsløb, Jeppe synes det var hårdt.
Inden frokost fik vi læst og Jeppes RC bil blev repareret igen, så drengene nu kan køre igen.
Herefter gik turen til Olympia, Vi havde allesammen glædet os til at gense det, da det var den allerførste ting vi oplevede på vores første tur til Grækenland. Ligesom sidste gang startede vi med museets model af området, så vi havde overblik over hvad vi skulle ud og kigge på. Vi gik en hurtig runde på museet, hvor især ‘statuehistorierne’ der havde stået i gavlene på zeustemplet gjorde stort indtryk. Det gjorde deres evner i glaskunst (og arkæologernes evne til at samle skårene) også, samt de virkelighedstro statuer, bronzefigurer og rustningsdele. Statuen af gudinden Nike, gav stof til eftertanke, hvorfra mon brandet Nike fik ideen til navnet fra ;p Også modellen af Zeustemplet, hvor de viste hvor stor den 12 m høje træstatue af Zeus inden i egentlig var gav et godt indtryk af hvor stort det havde været.
På vej ud frekventerede vi toiletter og bar, det første var fantastisk, brædder, papir og sæbe! Det andet var en skuffelse, der var lukket, vi kunne få en pakke chokoladekiks i en automat… Udenfor tømte vi så en automat for cola og vand. Vi kom desværre til at gå den gale vej rundt på området, så vi først kom til bygningen, gættede på hvad det var og så kom til skiltet, hvor vi kunne læse om den – skal vi bare sige at på trods af at vi var ret godt forberedt, var vi ret dårlige til at gætte… Men vi fik da styr på det undervejs. Vi fandt også Hera alteret, hvor den olympiske flamme siden 1936 er blevet tændt ved en speciel ceremoni, til de Olympiske Lege. Alle kunne huske buen ind til stadion og der blev også gjort en ihærdig indsats i De 5 på eventyrs olympiske spurt. Resterne af Zeustemplet, samt flere andre af ruinerne, giver et fantastisk indblik i hvor dygtige de var til at bygge stort og storslået dengang.
På trods af vi tog sent af sted, var det en befrielse, at komme ud til bilens klimaanlæg og så gik turen ellers hjemover, taget i betragtning at Olympia er en af de største turistattraktioner i Grækenland, kan man undres over vejene dertil. Udturen havde været spændende, på hjemturen krydrede vi den lige lidt, ved at komme til en vej, som vi ifølge gps’en skal køre lige ud af, men som ifølge skiltene er ensrettet, i modsat retning! Lovlydige som vi er kører vi selvfølgelig udenom og havner i nogle små, stejle og snoede veje, der absolut ikke er bygget til Volvoer, blot for at havne midt på den ensrettede vej, herfra tager vi en hurtig beslutning om at vi er i Grækenland og færdselsregler er vejledende og kører imod ensretningen, vejen i sig selv er stadig spænding nok uden ensretningen. Da vi når enden af vejen har vi tre biler efter os og der er fuldt stop for os – gad vide hvornår ensretningen blev ophævet?
Kort efter møder vi et supermarked og får tanket vand og is, da vi skal videre ud på den store vej der kører til campingpladsen kører der en bil ind og ‘blokerer’ for os, ruller vinduet ned og råber: “Hello Danmark – YOU are welcome” og kører videre – vi takker pænt:-) På vej ind til campingpladsen synes vi lige børnene skal se den vej som vores kære gps mente vi skulle vælge, heldigvis fulgte vi skiltene da vi havde campingvognen på, for vejen er en ret smal og ret ujævn grusvej.
Vi voksne går ned og bader, og da hollænderne er dernede, tager Claus en øl med som tak for lån af donkraft. Det kom til at tage lidt længere tid en planlagt og da solen er gået ned da vi går i bad, får vi et meget koldt bad!
Campingpladsens restaurant står for aftensmaden, den lever ikke op til forventningerne, maden er af svingende kvalitet og servicen decideret dårlig. Vi får snakket med skildpaddefolkene igen, de kan stadig ikke rigtig svare på hvornår vi kan gå med dem om morgenen, så konklusionen bliver at de vil ringe mig op. Vi hører ikke fra dem og beslutter os for at gå derned kl 8 næste morgen.
26/7 Mere skildpaddejagt
Tanja står op kl 8 og får liv i Sara, resten er helt væk. Vi går på stranden langs vandet og kigger efter spor på nye redder, vi finder ikke rigtig noget, vi når næsten ned til strandbaren nogle hundrede meter nede af stranden, da der begynder at være læhegn til strandbaren gider vi ikke mere og vender om. De eneste vi har set er nogle zigzag spor, som vi tror er fra deres finner. Næsten tilbage ved campingpladsen finder vi noget vi tror er en ny redde og desværre også nogle æggerester nedenfor. Vi kan se at skildpaddefolket er på vej længere nede af stranden, så vi sætter os og venter på dem. Der går lang tid, hvor de vader frem og tilbage nede ved strandbaren. Tilsidst bliver vi nysgerrige og går tilbage til dem. Det viser sig så at de læhegn vi så er redder, hvor der er sat afskærmning op, så at ungerne ikke går mod byens lys i stedet for mod vandet og der er spor efter nyklækkede unger. Vi taler med dem og de fortæller gladeligt om det. De anbefaler os at gå derned kl 6 om morgenen, så kan vi nok se unger på vej til vandet. Vi må endelig ikke røre dem eller hjælpe dem ud i vandet, da turen gennem sandet er vigtig for at styrke dem til livet i havet. Vi må dog gerne hjælpe dem med at lave et spor ned mod vandet, eller en forhøjning til at guide dem, hvis de begynder at bevæge sig langs stranden i stedet for mod vandet. Han fortæller også om en strand lige syd for Kalo Nero, hvor vi formentlig kan snorkle med skildpadder, det har han i hvert fald gjort. Vi skal bare holde øje med hvornår de stikker hovedet op efter luft, så kan vi svømme ud og se dem. Vi skal bare huske badesko, der er skarpe sten. Afrejsen er lige blevet udskudt en dag!!!
Efter morgenmaden slapper vi af og hygger indtil frokost og så går turen ellers ud til enden af en vej, til en lillebitte strand hvor vi parkerer i LØSE småsten. Vi kommer hurtigt i vandet, der er en del bølger og ikke den bedste sigt, her er mange sten i vandet og en del fisk, men vi er på jagt efter skildpadder. Vi svømmer lidt rundt på og få uden held. Herefter skifter vi taktik og forøger at kigge ud over vandet for at se en der kommer op efter luft, vi finder stadig ingen. Det er hårdt at svømme i bølgerne, så vi går op på stranden og Claus fortsætter med at holde udkig, mens vi andre udforsker stranden, her er også tegn på redder, men de er ikke afmærket og så finder vi forstenede søpindsvin. Her er utrolig smukt, med havet, klipperne, by og bjerge i baggrunden. Desværre bliver bølgerne større, så vi tør ikke gå ud gennem brændingen, og alle klipperne, igen. Heller ingen skildpadder denne gang…
På vej hjem kører vi ind i Kalo Nero for at finde et supermarked og helst også en slagter, vi ser et lille supermarked, men stopper ikke. I stedet kommer vi ned langs stranden og ender på en grusvej langs jernbanen, desværre på den gale side. Vi fortsætter lidt frem og der kommer en, helt tydeligt ikke officiel, passage over jernbanen, den snupper vi. Derefter kører vi til byen på den anden side af campingpladsen. Der skulle ligge en god slagter bag AB supermarkedet. Desværre er alt andet end bagerne og supermarkedet lukkede. De voksne fik hjemmelavede is ved den første bager og Sara og Jeppe gik ind til den anden og fik kugleis, mens vi andre gik i AB. Mikkel ville hellere have Doritos. På vej tilbage til bilen, er Tanja ved at blive efterladt og er pænt upopulær, da hele familien venter mens hun lige smutter ind til bageren efter en cappuccino freddo – men det var feriens hidtil bedste, så det var det værd.
Vel hjemme på pladsen står den på hygge igen, og vi får sat det rigtige dæk på igen. Claus og Tanja er de eneste der vil aftenbade, efter en svømmetur på 200 m ned langs stranden og retur, har vi svømmet ca 800 m. Der var temmelig meget modstrøm… Da vi kommer tilbage har Sara lavet græsk salat og tzatziki 🙂 Efter et dejligt bad, bliver der igen lagt strategi for resten af ferien. Drengene får kørt noget mere med deres RC biler, og Sara får trænet med håndstandsstativet, hun er oppe på de højeste nu. Efter aftensmad og opvask får Jeppe et kursus i snapchat inden vi slutter aftenen af med Meier og tidligt i seng. I morgen skal vi tidligt op og, forhåbentlig, se babyskildpadder!
