Baiona – 24/6
Morgenen starter tidligt da Sara vækker Claus, de skal ud og løbe!
Derefter er hele familien gået fuldstændig i stå, ved middagstid er Jeppe færdig med at sumpe, så vi pakker sammen for at køre ind til Baiona, for at se den havn hvor Columbus lagde til efter at have opdaget Amerika. Uden nogen form for ærgelse kan vi konstatere at der i gåafstand fra byen ligger en campingplads, med umiddelbar adgang til strand…
Da vi kører langs havnen kan vi se der ligger et gammelt skib ude i et af bassinerne, det må tjekkes ud og ganske rigtigt er det en kopi af karvellen Pinta, som var et af de tre Skive der var med på ekspeditionen hvor de fandt Amerika. Komfort var ikke eksisterende, de sov på dækket, i lastrummet lå der råddent vand på gulvet, hvilket de synes var en god ting (og lugtede godt) begrundelsen herfor står lidt hen i det uvisse for os, men det havde vist noget at gøre med om skibet var tæt… Rorgængeren stod under en overdækning, hvorfra han hverken kunne se himmel, hav eller sejl. Man ved stadig ikke hvad han styrede efter? Det var også under denne overdækning at kaptajnen sad og navigerede. Det er sjovt at hære børnenes forundring over de vilkår de levede under, Jeppe havde i hvert fald stor respekt for at de skulle ud og kravle udenpå rebstigerne for at komme op i masten.
Da vi forlod skibet, passerede vi en restaurant, hvilket udløste akut sult, så vi gik en tur op igennem de små gader i den gamle bydel og var straks i piratverden;p Hvorfor den burgerbar vi spiste på også blev udråbt som piratrestaurant… Vi måtte ikke sidde inde pga hunden, men så kunne vi jo studere den leben der var i gaden mens vi ventede. Til gengæld var det nogle rigtig lækre burgere. Vi havde valgt de små burgere, hvilket jo lige gav plads til en is bagefter, så det gik vi på jagt efter. Det lykkedes til sidst at finde en bod med lækker italiensk is. Det var så her vi fandt ud af at kontantbeholdningen var ved at være der hvor en ATM var påkrævet. Da vi ikke gad fare hele byen rundt, spurgte vi en dame og med en kombination af saras spanske, fagter og ikke mindst et fremvist Visa-kort fik vi forklaret vores ærinde og blev guidet den rigtige vej. Det er den mest avancerede hæveautomat vi til nu har mødt, tre skærme (den ene muligvis til livechat med teknisk support), alm tastatur, mus og ‘dankorttastatur’ – men med møje og besvær kunne den også lokkes til at spytte penge ud.
Parkeringshuset lå under en stor borg, som vi selvfølgelig måtte op og se. Først var vi på vej rundt om den, da vi ikke troede vi måtte gå ind der hvor indgangen var. Men efter det kom vi op på borgmuren og kunne gå rundt langs den og nyde udsigten over Atlanterhavet – det var også her Jeppe havde en længere samtale med mågen Mågens:-) Der var lidt gamle ruiner inden for borgmuren og da vi kom op på toppen var der bygget et stort nyere hotel. Da vi gik ned fra borgen delte vi os, pigerne gik gennem parken og mødte en lille kirke med udendørs døbefont, drengene gik langs borgmuren.
Tilbage på campingpladsen gik resten af eftermiddagen i poolen med livredder Barbie som underholdning. Man må ikke hoppe på hovedet (den var 3 m dyb), lave bomber, gå med espadriller, spille bold eller spise is. Hver gang vi overtrådte en af reglerne (som ikke stod nogle steder) kom livredder Barbie pænt hen og informerede os om at det må man ikke. Den sidste gang grinende og undskyldende. Man må jo rose hende for at udfylde sit job til punkt og prikke 🙂
Claus stod for aftensmaden og gik ud til supermarkedet udenfor pladsen for at handle. Det viste sig at vores teori om at Sct hans er en helligdag var rigtig. Der var lukket. Han havde tjekket restauranten på pladsen ud og konstateret at der gad vi ikke spise. Så menuen endte med pølser fra campingpladsens biks (det var hvad de havde), der heldigvis smagte bedre end de så ud. Med baguette, esdragon sennep (ikke noget hit) og ketchup…
Aftenen gik med en gåtur på stranden. Det var tilladt at gå derned i badetøj, hvilket ingen børn gad. Vi skal nok lige have en snak om forskellen på at soppe og bade. Det super støjende Tivoli var der stadig, så Jeppe fik en tur i minionshoppeborgen inden vi gik ned på stranden. I dag var der stort set ingen mennesker, så hunden fik lov at løbe frit.
Portugal, Bom Jesus og Porto – 25/6
Så er den længe ventede dag, hvor vi skal ind til Portugal der. Planen er at køre til Bom Jesus først og derefter til byen Braga, hvor der muligvis er en autocamperparkering vi kan sove på og ellers kører vi enten ud til en campingplads ved kysten eller en autocamperparkering i Porto.
Vi finder Bom Jesus uden problemer og får en god parkeringsplads i skyggen, det er nemlig endelig blevet små 30 grader:-) Vi har godt nok haft lidt krise i bilen på vejen. Vi har passeret 2x IKEA og en macD og børnene er mindst ved at dø af sult…
Bom Jesus er en helligdom bygget i slutningen af 1800 tallet, med det formål at tiltrække pilgrimsrejsende, men da der ikke har været sket et mirakel, kom pilgrimmene ikke, det gjorde turisterne til gengæld. Man starter med at gå op gennem skoven af en sti med trapper og hårnålesving, ved hvert sving ligger et lille lysthus, som med dukker illustrerer en del af historien omkring Jesus korsfæstelse. Så kommer man til selve trappen, hvor der på hvert niveau er en fontæne der illustrerer at man får renset de 5 sanser, fx ved at vandet står ud af øjnene. Derefter kommer der tre der ilustrerer tro håb og kærlighed og til sidst kommer man op til en kirke med en flot lille park rundt om. Her oppe er der en fantastisk udsigt over Braga og opland. Her er også en fin restaurant med fair priser, så der er dømt frokost i skyggen af store træer, med god udsigt. Desværre er køkkenet bare ikke åbent endnu, så de kan kun byde på kage. Det lever til børnenes fortrydelse ikke op til forældrenes ide om hvad frokost er… Så vi må fortrække over under de skinnende røde frisko parasoller og se hvad de byder på. Det bliver toasts, burgere og pommes frites. Turen ned foregår i løb. Claus og Sara når dog ind og se på den vanddrevne togbane man også kunne have taget, men beslutter sig alligevel til at følge efter resten af familien.
Da vi kommer ned beslutter vi at gemme Braga med kirkens skatkammer og 1700 tals aristokratbolig til en anden gang. Der er vist ingen autocamperparkering, det er for uoverskueligt. Vi kører direkte til Porto, klemmer vogntoget ind på en autocamperparkering og beslutter at vi ikke vil vente 20 min på sporvognen, der holder lige ved siden af og begynder at gå ind.
Første stop er bolsa paladset, her er kun guidede rundture, den næste om 20 min. Så vi venter på en bænk. Mens vi venter kommer der en dame der på ‘høfligste’ maner signalerer til drengene at de skal flytte sig, så hun kan sidde imellem dem. Nu er vi jo høflige og velopdragne, så siden hun spurgte så pænt, vælger vi at alle rejser sig, så det flinke ægtepar kan få bænk for dem selv.
Selve rundvisningen starter jævnt uinteressant. Bygningen er tidligere børs og er stadig ejet af en bestyrelse af forretningsmænd og bliver brugt til mange forskellige formål. I dagens anledning er der røde løbere, politi og vagtfolk, der skal være et meget fornemt portvinsarrangement. De skal vist kåre verdens bedste? Gustave Eiffel havde kontor her og byggede den ene bro over floden og startede på ponte Luis 1. (Begge i eiffeltårnsstil) men da der blev noget uenighed om penge, endte han med at rejse (til Paris) og hans lærling gjorde ponte Luis 1. broen færdig. Der er lagt svimlende summer i at bygge paladset, hvilket tog ca 70 år. I flere af salene er der mosaikgulve af eksotisk træ fra Brasilien og Afrika. I en af salene er panelerne fra hoftehøjde og op lavet af gips, der er malet så det ligner træ- og bronzepaneler, bare fordi de ville bevise at de kunne. Herefter kommer vi ind i en sal, det har taget 18 år at bygge. Den er i arabisk stil er den fuldstændig indhyllet i krummelurer i gips, der alle er malet eller belagt med bladguld, som der er brugt 20 kg af. Det sidste vi ser er trappeopgangen, som de har været 20 år om at lave og som bla indeholder 2 1500 kgs lysekroner, der bliver båret af en engel hver. Hver engel gemmer på et hejseværk, så lysekronen kan sænkes ned, når der skal skiftes en pære!
Næste punkt på dagsordnen er en boghandel ved navn Livraria Lello, der er på UNESCOS verdensarvsliste og som det koster 3€ pr person at besøge. Den minder om et gammeldags bibliotek, med bøger fra gulv til loft i tunge træreoler, men det mest specielle er nu trappen der fører mellem de to etager. Den er en form for dobbelt vindeltrappe og snor sig rundt, så man når man kigger på den bliver helt i tvivl om hvad vej den går. Efter sigende har J.K Rowling skrevet noget af en af Harry Potter bøgerne her og man kan jo fristes til at spekulere i om, hun er blevet inspireret til de svingende trapper her? Bortset fra det er boghandlen overfyldt og indelukket, så efter en hurtig rundtur går vi videre. Vi når lige udenfor, før børnene ser en bager, Mor, du har jo sagt de har gode kager i Portugal… Så vi går ind og bestiller, stykkerne er store, så Tanja springer over i forventning om at der bliver overskud. Det ser desuden ret dyrt ud. Det viste sig at koste 7,5€ for 4 store stykker kage og en kop kaffe. Vi har ikke spist det sidste kage i Portugal endnu!
Vi skal op i Clerigos tårn, der er ca 75 m højt og bygget så højt oppe, at man herfra har en storslået udsigt over byen. Hunden må ikke komme med op, Sara melder sig frivilligt til at spare de 255 trin, men går også glip af en fantastisk udsigt. Trappen er heldigvis god, pånær det aller øverste, der godt kan udfordre folk med tendens til højdeskræk.
Videre går det gennem små og store gader, det er en virkelig flot og hyggelig by. Vi går måske nogle mindre omveje, men Clauses logik redder os fra de helt store fejltagelser. Man skal nok gå opad, når man skal gå over en højtliggende bro. Det er grænseoverskridende at gå over Ponte Luis 1 bro. For det første er den meget højt oppe, for det andet er fortovet yderst og smalt og der kører sporvogne henover, så man er nød til at gå helt ude ved gelænderet. Udsigten er til gengæld fantastisk. Fra broen af kan vi se Funicular dos Guindais, der er en kabelbane der kører ned fra bjerget. Og den er stejl. Mikkel nægter, så Claus og Tulle tager trapperne ned med ham. Vi andre bruger lidt tid på at finde indgangen, det er jo for nemt, når den er foran næsen på en. Jeppe er noget træt af at der aldrig er nogen der vil lytte til ham, for han havde set den. Den kører meget roligt og kontrolleret ned. Den har en indbygget luftpude, så den hele tiden er vandret, men det giver noget af et sug i maven, da man på bedste rutsjebanevis, kan se skinnerne dykke og forsvinde foran en. Nede i bunden venter de andre tålmodigt, trappen var væsentligt hurtigere.
Vi går langs Riberia kajen, med de gamle pakhuse og masser af restauranter. Vi er sultne, men Claus vil længere ud mod campingvognen før vi spiser, så vi ikke skal gå så langt bagefter. Jeppe får lov at putte en mønt i holderen til en ‘skomagerstatue’ som kvitterer med to slag på skosålen som tak. Det går så hurtigt at vi ikke engang når at få et billede. Vi går om bagved i de små hyggelige gyder, inden vi genoptager vandringen langs floden ud mod aftensmad og campingvogn. Der ligger et lille torv kort før campingvognen, med en restaurant og noget gadekøkkenagtigt. Vi vælger restauranten og får udemærket mad og halvkompetent service. 3 colaer var i hvert fald for svært og da vi får leveret en cola og en sprite, siger Claus at vi bad om 3 colaer og en sprite, hvorefter vi får leveret 3 colaer og en sprite, udover det allerede leverede… Nevermind, vi kan godt drikke det. Underholdningen leveres af en masse spejdere, der ser fodbold og spiser aftensmad i forlængelse af gadekøkkenerne, der kommer så en ekstra sporvogn forbi, så de må rykke rundt med det hele, så den kan passere. Endelig når vi trætte tilbage til campingvognen, der er kun os og en masse parkerede biler. Vi har ikke lyst til at sove her. Der bliver formentlig gang i den hele natten, især hvis Portugal vinder i fodbold. Vi tjekker GPS’en og finder en campingplads et kvarter væk. Nogle vil også gerne have et bad. Vi når ind inden de lukker bommene og vi når også på plads inden Portugal scorer og vinder kampen? Jubelbrølet kan i hvert fald høres over hele campingpladsen og stemningen er høj efterfølgende. Der bliver dog hurtigt nattero.
Vi har forøvrigt i følge telefonernes apps forceret hhv 57 og 66 etager! Der er vist en grund til vi er trætte og svedige;-)
Portugal i børnehøjde – 26/6
Under morgenmaden holder vi rådslagning igen. Sara har fødselsdag i morgen, Lissabon er det næste oplagte mål, men stemningen for endnu en storby er ikke overvældende og seværdighederne i Lissabon ikke umiddelbart de mest tiltrækkende. Sara synes derimod benkapellet i nærheden af Evora lyder spændende, så i stedet for at fortsætte jagten på en strand ud til atlanterhavet, kører vi ind i landet. Der ligger en campingplads i nærheden med 50 kvm pool. Oplagt sted til en 15 års fødselsdag, den snupper vi:-) Og enes på vejen ud af campingpladsen at de 42€ for en overnatning er en passende betaling for et bad…
På vejen holder vi pause i en park der hedder noget i stil med Portugal i børnhøjde. Vi forestiller os en park ala miniland i Legoland og prisen svarer også til denne forventning… Vi kommer ind i en park med forvoksede legehuse. Claus kan ikke stå oprejst i dem, vi andre kan for det meste lige. Vi er positivt overraskede over parken. Der på meget fin vis illustrerer alle Portugals kolonier og deres byggestil, samt en masse byggerier, hvor de har samlet tårnet, fra en bygning, vinduet fra en anden, søjlerne fra en tredje etc i en bygning, for at illustrere den historiske byggestil i landet. Og at man så samtidig kan gå rundt inde i bygningerne, med forskellige ting udstillet, gør det kun sjovere. Efter et par sjove timer, snupper vi lige en kebab og en hæveautomat, før vi kører på motorvejen igen.
Herfra bliver turen virkelig flot. Lidt bekymrende at køre på en betalingsmotorvej, hvor de automatisk trækker beløbet for strækningen når man passerer nogle standere… Vi har ikke nogen ‘brobizz’ til dette… Gad vide om de har nummerpladelæsere, så de eftersender en regning – og er der gebyr på så??? Vi kan jo heldigvis ikke gøre så meget ved det, andet end at køre videre.
Vi ankommer til vores lille hyggelige campingplads og bliver modtaget af en britisk hollænder, med servicegen. Det tegner godt, vi er hurtigt på plads ved hjælp af Jeppe, de andre opdagede at der var wifi ved receptionen. De dukker dog op tids nok til at komme med i poolen. Vi har den for os selv og der går hurtigt den traditionelle smørklat i den… Claus går op for at lave mad, her er ingen restaurant og vi gider ikke køre mere i dag, så den rest kødsovs vi tog med fra fryseren derhjemme reder os i dag.
Saras fødselsdag 27/6
Dagen startede med utraditionelt fødselsdagsbord. Halvkedeligt brød og de sidste cocioer. Midt i morgenmaden kom vi i tanke om at vi havde pålægschokolade… Efter morgenmaden stod den på Ligretto, et kortspil, som Sara havde fået i gave. Vi gik en tur i poolen, og de øvrige poolgæster virkede ikke overvældende begejstrede for os. Vi var ellers meget hensynsfulde! Til vores store ærgelse forsvandt vores bold ud over kanten til poolområdet – og lige ned i et dybt kaninhul… Vi håber kaninerne får glæde af den 🙁 Vi joker med at lave en facebookinvitation til et poolparty i aften og invitere alle der har lyst – mindre end to minutter efter at invitationen er slået op kommer der to militærfly og flyver så lavt hen over os at det virker som om de lander i nærheden – hurtig respons på invitationen må man nok sige:-)
Vi fik også vasket en vask og hvilken luksus, lige uden for vaskerummet hang en stor tørresnor med klemmer, til fri afbenyttelse. Sig ikke at der ikke er luksus, når man camperer 😉
Sara havde valgt hvad vi skulle opleve på hendes fødselsdag. Og hvad er mere oplagt til en 15 års fødselsdag end en tur i et benkapel med menneskeknogler fra 5000 personer. Først skulle vi dog lige køre ind til Evora, som er på UNESCO’s verdensarvsliste og derefter løse et parkeringsproblem og finde den rigtige katedral, alt lykkedes. Katedralen er klart en af de flotteste vi nogensinde har set. Der var bare ikke noget benkapel, så vi gik en tur hele vejen rundt om kirken – og fandt da også Indgangen lige før vi kom til indgangen til katedralen igen… Først blev vi ført gennem et museum, hvor det mest interessante var en større samling krybbespil i alle typer materialer, herunder det lokale, meget populære materiale, kork. Til sidst kom vi til benkapellet, samtidig med en gruppe pensionister med guide og gule kasketter. Benkapellet var overvældende, ret stort og med lårbensknogler stablet med enderne ind mod midten af rummet. Og kranier langs alle kanter. Søjler mm var pyntet med knogler fra arme og rygsøjler. Vi hørte guiden med de gule kasketter fortælle at de for halvanden år siden havde haft samtlige knogler ude og støve dem af…
Herefter gik jagten på et konditori og fødselsdagskage ind. Men når man skal bruge det er det umuligt at finde, men til sidst fandt vi en lille cafe med belgiske vafler og crepes. I dagens anledning fik børnene deres med is, flormelis og vingummibamser! De havde også hjemmelavet limonade med jordbær eller med Lemon/kanel, speciel smag, men ok.
Og så gik den næste jagt ind, for i hvilken retning med små snoede gader var det lige bilen holdt??? Vejen førte forbi et par butikker og heldigvis også et sted vi havde været lige da vi kom ind i byen, så uden større omveje fandt vi bilen. På vej tilbage fik vi lige suppleret lidt i et supermarked. Tanja pillede det tørre vasketøj ned i selskab af flere små kaniner og poolen blev indtaget igen. Det er utroligt hvor meget glæde man kan have af 50 kvm pool.
Aftensmaden skulle spises i den lille nærliggende by, hvor der var to restauranter. I den hjemmefra først prioriterede, måtte hunden ikke komme med ind (de havde dog et rum den kunne være i under opsyn) og de så fodbold på et stort tv, så vi valgte den anden, hvor vi kunne sidde udenfor. De havde desuden et stort skilt, hvor der stod at de talte engelsk. Hende der kunne engelsk var bare ikke på arbejde, så hun blev ringet op og tolkede så via en elendig telefon. Det lykkedes os til sidst at få bestilt og trods den lange ventetid på maden, var det virkelig lækkert.
Tilbage på pladsen sluttede vi dagen af med at ligge os i vores stole og kigge på stjerner (campingpladsen ligger bogstaveligt ude midt i ingenting). Der var en hvis fødselar, der fandt ud af hvor mange stjerner der var på himlen efter at hun havde hentet brillerne ;p
Spanien igen 28/6
Efter veloverstået fødselsdag, skal vi videre mod Algarve-kysten – vi skal altså bade i Atlanterhavet! Heldigvis er der internet på pladsen, så vi søger alle tænkelige steder og finder ingen campingpladser direkte ud til stranden… Så efter endnu en hurtig beslutning, er vi enige om at vi går efter den spanske atlanterhavskyst og siger derfor farvel til Portugal allerede i dag… Men men men, velforberedte som vi er sender GPS’en os ind over land, hvilket vil sige at vi på vej mod kysten kører lige igennem Sevilla, så nye planer igen, der godtages af bagsædet, da den nærmeste campingplads til Sevilla har en ok pool. Vi kommer dog så sent frem at vi ikke når at opleve noget i dag.
På vejen tømmes endnu et supermarked, blandt andet for store bøffer og gårsdagens manglende fødselsdagskage. Begge dele indtages efter at poolen er testet og godkendt. Her er også livredder på, men han er langt fra så emsig som Barbie. Han kommer dog på benene da Claus, Sara og Jeppe laver siddende 3 mand høj. Og så må pigerne ikke have løst hår, men så længe vi ikke skal have badehætter på overlever vi 😉
Guldkommentaren kommer fra Jeppe: Jeppe og Sara leger i poolen og Jeppe skal lige have et øjeblik inden han dykker, så slår han en ordentlig bøvs og Sara kigger skævt til ham, hvortil han helt afslappet siger: vingummier giver mig luft i maven!
Campingpladsen har net, men igen har det svært ved at trække billeder og det ser kun ud til at man får en times adgang… Resten af aftenen går med et intenst spil Ligretto.
Sevilla 29/6
Formiddagen blev brugt på hygge, Ligretto og poolen. Da vi havde spist frokost gik Jeppe op efter en busplan. Det viste sig at der var 12 min til næste bus. Iflg vores engelske naboer tager det ca 5 min at gå til bussen. Det kan vi godt nå, konstaterer Sara og Mikkel og vupti har alle smurt sig i solcreme og været forbi toilettet. Selv rygsækken når at blive pakket! Jeps vi tager den på rutinen? vi når også bussen med nød og næppe – og kun fordi den er 6 min forsinket. Claus mener ikke vi havde kørt lige så hurtigt hvis vi var kørt selv… Bussen sætter os af i udkanten af turistcentrum og vi går langs byens universitet, der tidligere var tobaksfabrik, dengang tobak var så værdifuldt at der er voldgrave rundt om. Vi finder ret nemt dagens første må. Katedralen Santa Maria de la sede. Den er verdens tredjestørste kirke (og verdens største gotiske bygning) og det tog dem 105 år at bygge den under mottoet: lad os bygge den så stor at fremtiden tror vi var tossede. Og stor er den. Selve skibet er 136 m langt, 76 m bredt og op til 56 m højt. Den indeholder desuden verdens største altertavle på 18×20 m. Som så meget andet her i området har den været moske først og så er kirken bygget ovenpå. Derfor er der stadig en appelsingård inde på kirkens område og nordporten er stadig arabisk. Når man kigger op af tårnet kan man også se hvor til det var minaret før det blev til tårn. Hunden måtte ikke komme med ind, så Tanja blev ude i skyggen med den. Men resten af familien kom ud og havde haft en fantastisk og storslået oplevelse. De var meget benovede over størrelsen på kirken. Og så var det jo lidt sejt at Columbus lå begravet her.
Inden vi gik videre var det tid til en stor fed is. Og så gik jagten ind på hertuginde paladset palacio de lebrija. Undervejs støtte vi ind i en guess, hvor Sara fik indløst sin fødselsdagsgave (et par lækre solbriller). Takket være hvorved fantastiske guidebogs fantastiske kort, fandt vi det ikke, men havnede i stedet ved metropol parasol, som er nogle svampelignende bygninger der blev bygget til Expo ’92 og som man kan komme op og gå rundt på. Igen måtte hunden ikke komme med, men hvis den var venlig kunne vi efterlade den hos damen i billetkontoret. Hunden virkede meget godt tilpas med denne ordning. Den kan helt sikkert godt lide aircondition… Udsigten fra svampetoppene var intet mindre end fantastisk. Der skulle have været parkeringshus under svampene, men da de begyndte at grave ud til det, fandt de en masse gamle romerske og mauriske ruiner, så nu er der museum i stedet. Vi nøjedes dog med at kigge på det udefra.
Så gik turen mod den mest magiske statue i Sevilla – Jesus del gran poder. Skal vi bare sige at Google Maps ikke er perfekt, men dog væsentligt bedre end guidebogen. Efter at familiens planlægger har klaget jævnt over de tre guidebøger vi har med, er der blandt børnene almindelig enighed om at undertegnede burde skrive nogle ordentlige guidebøger 😀
Det hjalp dog på Google Maps troværdighed at vi fik ændret søgningen fra busstoppested Jesus del gran poder til kirken ved samme navn… Selve jesusstatuen er en del af altertavlen og så kan man gå bagom alteret, hvor der er et hul i glaspladen der beskytter statuen, så man kan komme til at røre ved Jesus hæl (katolikkerne kysser den angiveligt, sygeplejerskens børn synes det er uhygiejnisk…) vi var ved at være godt trætte og satte os uden for korken og fik lidt at drikke og nogle kiks. Til børnenes store glæde, genoptog vi nu jagten på palacio de librija, som alligevel skulle ligge på tilbagevejen og ved hjælp af rimeligt troværdige Google Maps fandt vi det også. Denne gang var det Claus der blev ude med hunden…Paladset har tilhørt en hertuginde der var interesseret i arkæologi og i særdeleshed romertiden, så hendes palads er indrettet med samlerobjekter og en stor del af gulvet er mosaikker som hun har hentet (stjålet) fra ruinerne af romerbyen italica, lidt uden for Sevilla. Til hendes forsvar skal det dog siges at størstedelen af italica er gået tabt undervejs, så gulvene var formentlig gået til, hvis hun ikke havde taget dem… Flotte var de og fascinerende, både hvor dygtige de var til at lave sådan noget i romertiden, men også hvordan de har formået at flytte gulvene og gendanne dem. Inde i paladset var der også et par skønne gårde, hvor man følte sig helt alen og langt fra byens larm.
Bydelen barrio Santa Cruz, med så smalle gader at biler ikke kan køre der og dagslyset dårligt slipper ind, blev droppet til fordel for aftensmad. Hvilket også kan være noget af en udfordring, midt i turistmekka. Det skal ikke vælte feriebudgettet, det skal være godt, det skal ikke være junkfood og det skal heller ikke være kage – eller Dunkin donuts… Vi fandt en lille restaurant i en gyde bag kirken, der udstrålede junkfood, men serverede overraskende god mad til rimelige priser. Mætte men trætte gik vi ned mod bussen. Da vi havde set to af siderne på universitetet på vejen ud, kunne vi jo passende tage de ti andre på vejen hjem. Og når nu der var åbent, kunne vi jo så også lige gå igennem, så har vi jo også set det. Dengang det var tobaksfabrik var der stald til 400 muldyr, kirke, fængsel og børnehave. Inde i bygningen er der 24 patioer, vi gik ned igennem en stribe af dem, men kom desværre til en låst dør i den anden ende, så vi måtte ud samme vej som vi var kommet ind.
For en gangs skyld, kom vi kort før bussen skulle køre, alle nød sædder og aircondition – hunden snorksov på saras arm og der gik historier fra børnenes skadestuebesøg i den. Desværre nåede vi ikke hjem før poolen var lukket, så efter et halvhjertet spil Ligretto, lidt læsning, dagbogsskriveri og for nogles vedkommende et bad, blev der hurtigt ro.
Køredag og Atlanterhavet 30/6
På trods af vi gik forholdsvis tidligt i seng i går, vågnede vi først efter kl 10… Mikkel legede livredder for Jeppe, der gerne ville i poolen, mens vi pakkede sammen. Der var dømt 115 km til cadiz og Atlanterhavet. I bilen fik vi sunget fødselsdagssang for Josefine. Lige inden byen fandt vi et supermarked og fik handlet, så vi kan grille igen i aften. Claus brillierede i slagterafdeling og bad om 4 stykker kyllingebryst, mens han holdt 5 fingre oppe… Vi fik 6 stykker og derefter bestilte han oksekød til sig selv. Vi tror vi har købt creme fraiche og det lykkedes os at huske citron og at finde estragon, så vi laver rigtig bearnaisesovs på grillen i aften. Mums. Der røg også endnu en lagkage, creme brulee, donuts ( 8 stk for 2€ var mere end børnene kunne gå forbi) Vi går ikke ned på sukker! Men i dag skulle vi jo både fejre oldefar og josefines fødselsdag…
Vi fandt hurtigt campingpladsen, som ligger med kun en vej imellem den og stranden. Det tog hele 20 minutter fra vi havde valgt vores plads, til vi var på plads, Mikkel har sågar sat hængekøjen op. Og efter at have sumpet en times tid, tog vi ned for at teste stranden. Den er godkendt. Jeppe var ligeglad med at der ikke er noget at se på og snorklede lystigt, vi andre spillede smørklat. Derefter gik Claus og Mikkel op for at teste poolen, mens Sara og Jeppe lige skulle bygge et sandslot først. Da alle havde testet poolen gik vi op og spiste først Chips og derefter lagkagen og spillede lidt Ligretto inden børnene tog en tur mere i poolen 🙂 Herefter blev der bygget skydebane af flasker, dåser og legomænd, som der blev skudt efter med jeppes nye nerf gun
Efter aftensmad (vi måtte dog lige op og købe nye æg, da dem vi havde købt var hårdkogte!) og opvask grillede vi creme brulleen, som vi fandt i supermarkedet. Resten af aftenen gik med Uno, Ligretto og afslapning.
