Drømmetur 2 uge 1

Afgang 17/6-16

Da vi i år har hele fem ugers ferie, har børnene fået ferie fra skole en uge før tid og selvom der helt klart var stemning for endnu en tur til yndlingslandet Grækenland, skal vi ud på nye eventyr. Så valget er falder på Spanien, Portugal og Gibraltar. Med vanlig sans for planlægning er ruten lagt hjemmefra; Vi starter med den spanske nordkyst, derefter ned gennem Portugal, så den spanske sydkyst og vi satser på at slutte af med at mødes med naboen i Alicante. Guidebøgerne er (næsten) læst og steder med interesse markeret, så vi hurtigt kan finde hvad vi vil se undervejs.

Claus og Tanja har fri fra arbejde fredag, så der er planlagt afgang umiddelbart efter at børnene kommer fra skole. Heldigvis sætter Claus gasflaskerne til allerede torsdag aften, det viser sig at regulatoren er utæt, så Claus må en tur ud til forhandleren og få en repareret. Han får også snakket med FDM, der bekræfter hans bange anelser. Pga strejke i Frankrig skal vi ikke forvente vi kan tanke der… Tanja bruger tiden på de vigtige ting, ud over at få gjort rent bliver der aftalt møde med Anne Marie, Laust og børnene der er på camping Südsee, så foreløbig er aftalen at vi mødes på dineren.

Den første pause bliver aftensmad og shopping i scandinavian park, vi mangler lige et par småting, som fx en reservedunk… Den første campingplads er kodet ind, der er ca 2500 km, men vi kommer nok til at køre en omvej, for at få færrest mulige km i Frankrig.

De 5 er på eventyr igen, så må vi se hvor vi ender?

Hmmm måske vi mere skulle bekymre os om alle ender samme sted. Efter shopping og aftensmad i scandinavian park, hopper alle andre end Tanja i bilen. Da Tanja skal til at stige ind spørger Sara om det er en forudsætning for at køre videre at alle børn er der? Tanja fik måske lidt røde ører og måtte tilbage til toilettet og hente Jeppe, der som aftalt, lettere utålmodigt, stod og ventede…Utæt gasEndelig på vej!

Køredag 18/6-16

Dejligt at kunne sove længe, da vi havde sovet på autohofen bag dineren, hvor vi skulle mødes med Anne Marie og Laust kl 10.30 – vi nåede lige at blive klar. Så mens de spiste tidlig frokost, spiste vi sen morgenmad og børnene udnyttede situationen max, der var både milkshake og burger på menuen;p Bagefter tog vi over i huset der vender på hovedet og fjollede rundt og tog skøre billeder. Efter et par hyggelige timer skiltes vi igen, der er jo nogen der skal hjem og holde hjulene i gang…

Da alle åbenbart havde fået mad der mættede kørte vi derefter ca 6 timer uden andet end tanke og tissepauser, før vi ramte IKEA i Frankfurt, hvor der blev indtaget aftensmad og indledt en konkurrence i at finde en dørmåtte til campingvognen. Vi kan fortælle at der meget hurtigt bliver behov for en støvsugning uden en måtte – og det tog ikke 24 timer at komme til den konklusion!

Vejret har hele dagen været meget skiftende, med nogle voldsomme byger og flotte regnbuer. Desværre har vi så også set en del uheld. Bla en autotransporter der var væltet henover midterrabatten på motorvejen.

Vi har studeret kortet og besluttet at sove lige inden grænsen til Frankrig ved Neuenburg am Rhein, hvor vi så tanker bil + reservedunk, så må vi se hvordan tingene ser ud, når vi kommer ind i landet… Det vejpunkt vi havde lagt ind i GPS’en viste sig at ligge 100 km fra hvor vi ville sove, så da vi nåede det ca 23.30, måtte vi lige revurdere, dels havde vi ikke diesel nok til hele vejen og dels var vi trætte, så efter en tankning og en rundtur på 3 propfulde rastepladser, blev der dømt campingpladsovernatning. Heldigvis lå der en kun 5 km fra den sidst forsøgte autohof.Vores fine vogntogBilhyggeMan må ikke lege i møblerne!Dobbelt familiehygge

Frankrig 19/6 + 20/6

Stod op til hvad der viste sig at være en rigtig fin plads. Receptionen åbnede først kl 9, så vi nåede et dejligt bad inden vi gik op for at betale, men de synes nu ikke vi behøvede betale for at sove på parkeringspladsen. Dejlig service i modsætning til sidst vi lavede samme nummer og betalte 30€ for det. Mens Claus ordnede det sorte vand, blev hunden luftet langs et lille vandløb, hvor der kunne dæmmes op for vandet. Der var nok 20 cm vand og oppe på den nok 6 m høje skrænt stod et skilt med adgang forbudt ved højvande… Det lyder til at kunne blive vildt. Byen Etterheim som den lå ved virkede rigtig hyggelig, så det er skrevet på den lange liste over steder der er værd at vende tilbage til;-)

Vel ude på motorvejen fik vi ringet til morfar og sunget fødselsdagssang for ham – godt træk børn, morfar giver en stor is i dag:-)

Vi fik tanket både bil og reservedunke (max 10 L – det er da pr person, ikke?) og fik bakket ud fra tanken, for det er da oplagt at lave en tankstation hvor man skal ud samme sted som man kom ind…

Vel inde i Frankrig er mængden af biler på en søndag stor nok til at håbet stiger. Der må være noget brændstof at få. Dagen går med tankning for hver ca 150 km, hvor der lige blive strukket ben hver gang, der bliver så ikke ret mange andre pauser før aftensmaden. Vi finder en stor parkeringsplads bag et hotel og laver hotdogs. Noget skuffede børn, da pølsebrød er erstattet af toastbrød pga en mindre kommunikationsbrist mellem forældrene;p Til gengæld bliver der spillet freesbee, badminton og fodbold til den store guldmedalje. Dejlig pause uden en milliard parkerede lastbiler og gennemkørende biler.

Da overnatning på rasteplads frarådes i Frankrig er planen at finde en campingplads inden kl 22, så vi kan komme inden for bommen og sove i nat. Inden da står den dog på en ekstra tankning, denne gang på så pæn en rasteplads at Sara kan få styres sine lyster lidt for at stå på hænder. Derefter kører vi forbi byen Tulle – hvor er der dog sødt af dem at opkalde en by efter vores hund:-)

Vi når også frem 21.56, problemet er bare at både receptionen og bommen er lukket! Vi er frække og banker på en hytte med lys i, ved hjælp af fagter forsøger de at forklare os koden til bommen, Sara siger 14-14 for mig giver det ingen mening, de finder en serviet og skriver 19-19, her fanger jeg så at det er koden til bommen. Vi takker og bukket så godt vi kan på internationalsk og kommer ind. Vi ligger os lige inden for bommen og overfor receptionen, vi skal bare sove og så videre i morgen. Pladsen er omgivet af en brusende flod/å (hvornår skiller det???) det er hyggeligt, men jorden er meget blød, vi kommer til at efterlade et tydeligt spor.

Selvom det er tidligt(22.30-ish), går børnene frivilligt i seng og der bliver hurtigt ro – Claus er til gengæld den eneste der synes det er relevant at stå op ved 8 tiden næste morgen. På trods af det har hele familen været i bad og vi er klar til at køre ca 9.30 – problemet er bare at receptionen først åbner kl 10! Det vil vi ikke vente på. Der hænger prisliste på døren, og efter at Tanja har regnet overnatningsprisen sammen til €19,2 og Claus til €20,85 efterlader vi en pose under en sten med en tyver og en seddel med hvor mange vi er. Vi håber de er tilfredse, for forfatteren tænkte ikke lige på at skrive navn og telefonnummer på…

Vi kommer hurtigt ud på (motortrafik?)vejen og starter med en omkørsel. Vores erfaringer med omkørsler er jo ikke just gode, men franskmændene er altså væsentlig bedre til at skilte end tyskerne!!! Vi kører kun forkert en gang! Og det er fordi vi følger GPS’en og kører af ved første afkørsel i stedet for den MEGET tydelige skiltning der viser at vi skulle have fortsat til næste afkørsel, men fejlen er hurtigt rettet, takket rundkørsler og skilte og snart er vi på rette vej. Vi ser den første tankstation der ser ud til ikke at have brændstof, men heldigvis har den vi kommer til masser. Så vi har nu diesel nok til at komme ind i Spanien. 

Vi er positivt overraskede over de franske servicestationer (hvis man ser bort fra at de ikke har brædder på toiletterne) de er rene, luftige og med god plads. Motorvejene har også nogle smarte krybespor, hvor vi trækker ind når vi skal op ad bakke og når vi så kommer op for enden fortsætter sporet og så trækker ydersporet ind i stedet. Vi har kørt igennem et stort skovområde, hvor der regelmæssigt er broer med træbevoksning eller store hegn, hvor dyrene i sikkerhed kan krydse vejen, samtidig er der langs vejen sat høje hegn op for at forhindre dyrene i at løbe over vejen. God stil!

Resten af dagen er massiv kørsel – vi kører ind i Spanien totalt uforberedte, pludselig står der bare et skilt inde i vejkanten med Spanien. Det udløser nu jubel på bagsædet, der begynder at være mål i sigte, kun små 400 km igen, vi er allerede over 2000 km inden grænsen. Nu starter udfordringerne for Claus, for selvom vejene er fine, er der masser af trafik, indfletninger og samtidig bjergkørsel. Vi spiser aftensmad på en motorvejssnask, Sara brillerer på spansk og hun vil have pommes frites. Godt hun har en sød mor der gerne vil spiste de friturestegte blæksprutteringe der serveres…

Vi ankommer til den udvalgte campingplads ca 22.15, ingen problem, de har åbent. Vi kan bare ligge os hvor vi vil, det gør vi så – og bliver bedt om at flytte os, da vi ligger på vejen! Der løber nogle betonstriber ned gennem græsset. De signalerer at hver anden græsstribe er pladser og hver anden er vej, det er jo logik for burhøns! Men omvendt gør det så også at 3 meters reglen nogenlunde bliver overholdt.Sangkonkurrencen – Hej, DanmarkDer fyldes bil og jerrycansTulle!

Gijon 21/6

Vi sover længe, utroligt nok er Sara først oppe og Mikkel sover længst! Så snart vi er færdige pakker vi rygsækken med vand og badetøj og vandrer ind til byen langs Strandpromenaden – børnene vil gerne gå på stranden, men der må hunden ikke komme ned, så vi deler os og mødes ved den sidste trappe, mirakuløst nok er kun jeppes bukser våde ved knæene. Turen går videre ud til en park på halvøen midt i byen. Her står en skulptur ved navn hyldest til horisonten, den del med horisonten giver ikke mening for os, men det er ret sejt at man kan høre havet som i en konkylie, når man står inde midt i skulpturen. Turen tilbage går gennem de små gader og sulten har meldt sig, så vi finder en restaurant på et torv, hvor der sidder masser af lokale. Menukortet er kun på spansk, Sara bliver udfordret og reddes af at tjeneren trods alt kan mere engelsk end hun kan spansk. Maden er god nok og vi bliver mætte, men det er godt nok også dyrt… Mens vi venter på regningen kommer der en måge vandrende forbi, Sara siger: Det måge du ikke! og det udløser en veritabel storm af mere eller mindre vellykkede måge vittigheder;p Vi fortsætter ned gennem de små gader, byen er hyggelig og skifter hele tiden mellem gammelt og nyt på en charmerende måde. Vi når stranden og de 4 vandhunde hopper i vandet, tulle og Tanja passer på skyggen imens. Vandet var efter sigende ikke koldt…

Vel hjemme igen holder vi siesta og alle får læst. Sidst på eftermiddagen går vi en tur på hundestranden. En fornøjelse at se mere end 100 hunde boltre sig frit mellem hinanden uden ballade. Tulle finder sig en ny familie der sidder langt væk fra vandkanten. Vandet er ret ulækkert, da det er blevet højvande og alt det tang der sidder på de mange sten hele tiden bliver hvirvlet op, så det er kun drengene der ender med at komme i vandet. Tanja og Sara studerer mindre heldige eksempler på spansk hundeopdragelse. Det er ikke let at få en vandskræk hund i vandet ved hjælp af slag og skæld ud og at ejerens møgunge samtidig kaster sand efter hunden gør det ikke bedre… Men karma er altid god, så ejeren må halvvejs op ad trappen for at indfange hunden, da den stikker af.

Vi laver selv aftensmad! Og hygger resten af aftenen med leg, læsning og div medier.Ind mod GijonLamgs havnepromenadenBørnene skyder genvej over strandenKan du se dem???Omklædningskabiner?Hyldest til horisontenMan kan høre havetTæt på afgrundenGammelt forsvarsværkSkygge!Hej Måge – det måge du ikkeMågen MågensFlot solnedgang

Når en 5 timers køretur bliver en heldagsforestilling – 22/6

Vi morgenhygger og alle hjælper flittigt til, så vi kan komme tidligt afsted. Omend nogle opgaver er mere populære end andre (læs: køre støtteben op med skruemaskinen). Tanja tjekker ud, det giver sved på panden da Visa-kortet afvises to gange, før der kommer en der kan betjene den med udenlandske kort, så går den glat igennem og maskinen løber tør for papir, så nu skal der findes en rulle der passer…Vi er ude af pladsen (kort) før middag.

Da frokost sulten begynder at melde sig, får vi den geniale ide at kode en strand langs ruten ind i GPS’en – så kan vi både spise frokost og hoppe en tur i havet. Med vanlig sans for eventyr, havner vi ved en blind markvej. Heldigvis stopper vi ved det sidste hus for at sondere terrænet – vi ender med at vende i husets ret store indkørsel. Da vi kommet ud til den store vej igen, kommer der et skilt mod en strand – det kan da ikke gå galt, den snupper vi. Vejene bliver smallere og smallere, vi har is i maven og ender ved en lille klippefyldt vig. Vi smyger os ind på parkeringspladsen og parkerer i forhold til den anden bil der holder der – stor fejl, for kort efter begynder de lokale at ankomme og de holder på deres faste pladser, uanset om de spærrer for os… Den tid den sorg, efter en hurtig sandwich trækker vi i badetøjet og går ned på stranden. Mikkel vil dog ikke i vandet, så han får lov at holde strandvagt… Der er også forskel på hvor hurtigt de øvrige kommer under, og nogen var nok ikke kommet und, hvis hun ikke havde trådt forkert – det var koldt!!! Det var nu alligevel det hele værd, der var ufattelig flot og fredeligt. Så er der lige det der med at komme ud igen, lad os bare sige at det var yderst udfordrende og at chaufføren klarede det rigtig godt. Ingen skrammer, ingen sure miner og vi koblede ikke af!

Resten af turen forløb i ro og mag, vi havde valgt betalingsveje fra. Det viser sig at gratisvejene er rigtig fine, selvom man en gang imellem føler sig hensat til slumrebyen fra lynet macqueen og bare venter på at støvboldene kommer rullende. Vi fik også handlet på vejen og kl lidt i otte kører vi ind på autocamperparkeringen i Pontevedra. Lige ved siden af er en stor have med en masse der sidder og spiser og en fin træhytte. Det ligner en restaurant, så Sara og Mikkel bliver sendt ud for at sondere terrænet. De kommer tilbage og fortæller at alt er fattigt og faldefærdigt her og der er ingen restaurant. Et øjeblik efter kommer der en mand ud fra haven. Det viser sig at være et kollektiv og han vil bare lige advare os om at de altså skal holde Sct hansfest i morgen, med høj musik til kl 05. De har plads til ca 500 i haven, resten må blive udenfor. Vi lover ham at vi er væk inden! Deres bål er max 2 meter fra mur og muret skur på to af siderne! Børnene bliver inviteret ind og lege i træhytten – den lever op til enhver drengs drøm…

Vi havde handlet til at grille og der var tre begejstrede børn, de var nemlig blevet enige med deres far om at de skulle prøve at grille en pizza. Det må have smagt for den blev udryddet ;p Vi sluttede aftenen af med en tur op i byen langs havnepromenaden. Den ser hyggelig ud, vi glæder os til at se nærmere på den i morgen.Lille vej – ender blindtBadning i denBiscayiske bugtavanceret udkørselalt for smaltKollektivets haveSej træhytteGrillhyggeAftentur langs flodenTyrefægter arenaflot vandløb

De 5 på mislykket eventyr og spansk Sct hans – 23/6

Fra morgenstunden (jo det er morgen for os når vi er ude af døren omkring kl 10) gik vi ind til byen og efter at have snuset lidt til byen i går havde vi fuldstændig styr på det. Det første vi møder er ruinen af en gammel kirke, den bliver studeret nøje, inden vi fortsætter, vi har to ting vi skal se i dag; Pontevedra museet, der har en model af Columbus skib og Santa Maria kirken, der dels har en statue udenpå af jeronimus med briller på og dels har en helgen som bringer rejsende held – guderne skal vide at vi helt sikkert vil have godt af at have lidt ekstra held med på vores ture;-)

Men vi har jo god tid, der er først siesta kl 13, så da vi havner i gågaden bliver der indkøbt fenistil, kigget på covers, chokolade og andre sjove ting – og vi får endelig feriens første churros. Nu har vi så bare pludselig travlt og jagten på museet går ind. Det er så her vi må konstatere at guidebogen har ret i at den gamle bydel består af labyrintiske gader. Trods kort på telefonen havner vi i stik modsat retning.., da vi endelig finder museet, som forøvrigt er fordelt ud over ikke mindre end 6 matrikler med en eller flere gader mellem hver, viser det sig at den udstilling er lukket! Nå men farvel og tak, vi har en kirke vi skal nå inden siesta – kortet studeres meget omhyggeligt og vi kommer direkte ned til kirken og finder også den bebrillede jeronimus. Videre rundt om den forøvrigt virkelig flotte kirke går det – vi kommer til indgangen nøjagtig samtidig med en begravelsesprocession… Der står en mand med et kors på en pind og tager imod kisten, sammen med præsten, som har hvid og lilla messehagel og sorte Adidassko på. Vi beslutter at gå på jagt efter noget frokost og så komme tilbage og se om vi kan komme ind. To minutters gang fra kirken, står vi på en åben plads og kan kigge over på ruinen af den gamle kirke vi startede med… Det udløste kollektiv latter:-)

Vi finder en fin restaurant og et bord, efter lidt tid kommer en tjener ud og fortæller at køkkenet først åbner om 45 min. Vi går igen og finder en kant at sidde på, mens vi får lidt vand og en kiks. Mens vi sidder her løber en mågeunge frem og tilbage, den er faldet ud af reden og ret ulykkelig. Til sidst går vi op til kirken igen, blot for at konstatere at rustvognen holdet der endnu, så vi går tilbage til campingvognen, med uforrettet sag.

Vi beslutter at satse på carrefour på vej ud af byen og så spise frokost der. På vej ud af byen ser vi den, samtidig med vi kører ind på vejen mod Vigo, heldigvis kommer der korte efter en rundkørsel, hvor vi vender om, vi finder selv vej til Carrefour ved hjælp af skilte! Vi når at se bommene over indkørslen til p-pladsen inden vi drejer ind mod Carrefour, længe leve rundkørsler, vi tager en ekstra omgang og konstaterer at der også er en vej uden bomme over. Det viser sig bare at man for at komme ud fra den udendørs parkering, skal igennem p-huset og det er vi for høje til! Efter to ture rundt om Carrefour giver vi fortabt og laver en fræk parkering i rabatten. Behøver jeg sige at vores børn oplever dette som værende ganske normalt. Sara har ikke engang registreret hvad der foregår og spørger da vi stiger ud af bilen hvor Carrefour ligger… Da vi fortæller hende at vi lige er kørt to gange rundt om det, svarer hun bare: Jamen min bog var spændende! Det er da godt hun formår at udnytte tiden i bilen fornuftligt. Planen med sandwich i Carrefour viser sig at være problematisk, der er kun en sushibar, hvilket to af familiens ældste absolut ikke spiser. Saras måltid bliver dog reddet af at de har kopnudler, hvilket Mikkel også vælger, da hans onde mor ikke vil lade ham få en box til 13 €. Claus satser på at få en sandwich inde i butikken (til hans held lykkedes det også at finde en) men i mellemtiden går han på jagt efter en indkøbsvogn, hvilket udløser at en serviceminded servicemedarbejder der kan lidt engelsk kommer og spørger Tanja om det er hendes mand der leder efter en indkøbsvogn til hende? Dertil kan der jo kun svares ja, for så vil han gerne vide hvad størrelse den skal være! Og afsted løber! han for at finde en, Claus efter ham, han mener faktisk godt at han selv kunne klare opgaven. Tilbage står en grinende familie, hvor de to der har bestilt kopnudler får dem leveret med et sæt spisepinde… Japaneren der har biksen synes vist også underholdningsniveauet er helt i orden, da hun forsøger at vise Mikkel hvor let det gøres:-) Inde i selve butikken, skal vi sådan set kun have noget kød til grillen, men på trods af dette tager det sin tid, mest fordi vi i løbet af et splitsekund har et barn i slikafdelingen, et i elektronikafdelingen og et i legetøjsafdelingen. Gæt selv hvem der var hvor og hvor lang tid det tager at finde og indsamle alle…

Resten af turen forløber i ro og mag, men det kræver sin mand at køre her selvom vejene er gode, det er bakket og trafikeret. Campingpladsen er nøje udvalgt, den hedder Playa America og ligger ud til stranden af samme navn, som skulle være helt fantastisk. Det må siges at være falsk varebetegnelse at kalde campingpladsen Playa, der er 0.5 km til stranden! Til gengæld er der pool, som testes til at være god af Claus og børnene, mens Tanja laver rejseplanlægning.

Efter en familierådslagning vælger vi alligevel at holde fast i at holde en fridag her. Under aftensmaden (3. gang vi selv laver mad allerede!) er Claus ved at blive lidt utålmodig, klokken er ved at være 8, de fejrer sct hans hernede og der må være bål på stranden. Med vanlig hurtighed er vi nede ved stranden ved 9 tiden. Vi bliver mødt af et kæmpe, og støjende, omrejsende tivoli, som vi kigger lidt på og får dagens 2. portion Churros. Derefter går vi ned på stranden der bugner af unge mennesker. Det er en fantastisk oplevelse. De unge mennesker mødes i grupper, graver et hul i sandet til deres eget lille bål og derefter en cirkel rundt om, hvor de kan sidde i læ og hygge sig og se på bålet. Der er 100-vis af cirkler og en glad stemning. Ingen tvivl om at der også skal indtages alkohol, men det er ikke det primære. Efter at have vandret langs en flod der går tværs over stranden (læs stejle sandskrænter) og forceret et hegn (det må man godt lære sine børn) går vi langs strandpromenaden og kigger lidt, ved ti-tiden er der stadig kun tændt to bål og masser graver stadig, så vi opgiver og går hjem. Det må ellers være et fantastisk syn med alle de bål ned over stranden!Kan vi leje den???RuinRuinSanta MariaSanta MariaJeronimus med brillerKopnudler med pindePå plads igenOmrejsende støjende tivoliSct hans på stranden