4. juli, søndag
Demolition Day
Så oprandt dagen hvor vi skulle videre til Rom, og da det at komme fra campingpladsen og op til den større vej, var ret spændende satsede vi efter campingfatters råd på at køre lige bag bussen 8.25. Det nåede vi ikke, for det første var det ret tidligt at skulle op, for det andet kunne vi ikke få campingvognen koblet på, det hjalp dog da vi fandt ud af at nogen (læs Jeppe) havde strammet stabilisatoren, så er det jo ikke så mærkeligt at man ikke kan få den på krogen… Nå men 8.40 kørte vi og så kan det godt være at de ikke står lige så tidligt op om søndagen, men vi mødte stadig MANGE biler, hvilket ikke er særlig sjovt når der kun lige er plads til at to biler kan passere hinanden… Vejen er ud over at være smal også udstyret med en 4-5 hårnålesving og ikke mindst høje stenmure i begge sider en stor del af vejen. Og så er der jo ingen grund til at give plads til en campingvogn, og de bakker heller ikke for at vi kan komme forbi, ikke mindre end 4 ramte vores ekstra sidespejl!!! Og så skete det der ikke måtte ske, vi ramte muren, der skrånede ud forovenL Heldigvis opdagede Claus det i tide, så vi slap med en let skrammet forteltslampe og en overfladisk ridse i markiseposen… Og var meget lettede da vi kom op på den større vej, og på trods af vi var så tidligt af sted, var der stadig kø i ca. 9 km mod stranden, spændende når 3 biler beslutter at lave en 3 punktsvending foran en, samtidig med at scooterne kommer ræsende udenom campingvognen… Men vi slap da op til motorvejen uden andre problemer end at Jeppe endnu engang blev køresyg, denne gang uden bjergkørselJ Stakkels dreng, han hader virkelig at kaste op så meget at han bestemt nægter det, indtil han absolut kan holde det tilbage mere…
Resten af turen foregik stille og roligt, vi måtte lige ind og tanke en enkelt gang og så var børnene sultne og da vi havde lovet dem at holde ind på næste rasteplads, stoppede vi så 20 km før campingpladsen og fik frokost. Faktisk nogle rigtig lækre paninivarianter.
Campingpladsen fandt vi endnu engang uden problemer, så manglede vi bare at checke ind, hvilket er ret omstændigt på de mere etablerede italienske pladser, de skal se alle pas, det er ikke nok med vores campingpas. Men vi kom da ind, og børnene fik en stor badering i receptionen, som de som tak for demonstrerede at de ikke kan finde ud af at dele…
Vi fandt hurtigt den vej vi ville ligge på, så var spørgsmålet bare hvilken plads der var bedst, men på den bedste ledige plads holdt der en bil, så vi valgte en anden, koblede at og skulle til at gå i gang med kilerne, kun for at få at vide at der var mange myg ved den vandpost der var udfor pladsen… Så måtte vi jo koble på igen og over på en anden plads, ham med bilen tilbød at flytte den hvilket vi tog imod, og så lykkedes det Claus at få lirket bil og campingvogn rundt, og kørt ind på plads og så kom kilerne frem igen, vi fik lige kørt den op i første hug, desværre holdt vognen stadig skævt, så måtte Claus jo lige gøre opmærksom på at den ikke var oppe i den øverste… UPS, så kørte han lidt længere frem, men så knækkede kilenL Om igen med den anden kile, igen kørte vi lige op – og knækkede kilen!!! På det tidspunkt var vi nået dertil, hvor der ikke var andet at gøre end at grine… Schweizeren overfor reddede os ved lige at tage de to ødelagt kiler og sætte op mod hinanden, så håber vi de holderJ. Men det er jo ikke det første sæt vi har slidt i stykker, og vi har jo ikke så lang tid tilbage, så mon ikke vi klarer os resten af vejen… Men den gode dag var jo ikke slut, så da Claus skulle rulle markisen ud, stod jeg for en gangs skyld klar til at hjælpe ham, og så smuttede den fra ham og rullede meget hurtigt ud, heldigvis uden at gå i stykker eller ramme nogen.
Jeppe blev invaderet af en lille meget bestemt schweizisk pige, der absolut ville have ham til at køre på hendes skubbebil, hvilket han gladelig tog imod, men han ville så absolut hellere lege med biler med hende end i poolen, så Claus, Sara og Mikkel gik op for at bade. Lidt senere kom Sara tilbage for at hente os og fik overbevist Jeppe om at han gerne ville med. Børnebassinet er lavet i skumgummi… Et stort soppebassin med indbyggede rutsjebaner, det hele er lavet i det der bløde gummiagtige faldunderlag, nopret selvfølgelig så det ikke er glat, bortset fra på rutsjebanerne og så er vandet så varmt at man ikke engang skal tage sig sammen for at komme under! Så børnene fik brændt noget krudt af, indtil der, med dagens held, selvfølgelig kom et tordenvejr med meget store regndråber, så vi måtte op. Det blev dog ikke til så megetJ.
Efter at have spist chips og popcorn gik Sara og Mikkel på jagt efter danske børn, mens vi fik os en længere sludder om hele verdenssituationen med et engelsk par der rejser i morgen. Og så stod den ellers på aftensmad i restauranten, hvor det så viste sig at der var babydisko og bingo bagefter. Jeg flygtede gladeligt med Jeppe ned i campingvognen. De andre blev for at se hvad det var, Sara og Mikkel havde store forventninger, da underholdningscrewet rendte rundt i klovnetøj og pjattede med alle børnene. Men det viste sig nu ikke at være særlig spændende, nok mest af alt fordi børnene ikke gider voksenstyrede gruppedanse…
Så nu sover de trætte børn og vi andre nyder at sidde og lytte til bingo
5. juli, mandag
Vatikanet
Så var det blevet tid til at udforske Rom og vi havde besluttet at starte med Vatikanet, så vi drog af sted så hurtigt vi kunne fra morgenstunden i håb om at nå hjem inden poolen lukkede kl. 19… Efter rådgivning fra dem der havde anbefalet os pladsen tog vi bilen til Saxa Rubra, hvorfra vi købte endagsbilletter og tog først toget og derefter metroen ind til Vatikanet, på den korte gåtur fra metroen til Vatikanet blev børnene selvfølgelig sultne, så vi gik på den Burger King der var skilte mod og fik frokost, derefter gik vi mod Peterspladsen, men kunne se at køen til museet var meget kortere end da vi kom, så det blev museet først. Da vi hjemmefra vidste at dagen ville blive lang, havde vi besluttet kun at se det sixtinske kapel… Det kan man så ikke!!! Så vi vandrede gennem det hele, og ja det er rigtig flot og rigtig STORT! Udenfor det sixtinske kapel var der skilte med stille og vis respekt, det er et helligt sted. Og der blev da også tysset en del derinde, men da de så satte en højtaler i gang der på mange forskellige sprog højlydt fortalte at man skulle være stille, så mister man ligesom respekten lidtJ Der var proppet med mennesker derinde, så det var svært at se noget, så vi blev der kun ganske kort, inden vi gik i gang med at lede efter udgangen. Vi fandt dog først en stor terrasse, hvor vi hyggede med vand og mandelbarer, efter jeg havde været på toilettet med drengene, kunne Claus så fortælle at terrassen var det sted hvor man havde bedst udsyn til Peterskirkens kuppel, som er 137 meter høj, det havde indtil flere guidede grupper været forbi og fået at vide;-) Så gik vi videre ned til Peterspladsen og fik os en is på vejen og så var det ellers tid til den heller ikke så lange kø til Peterskirken. Kirken er godt nok også stor! Der var faktisk gudstjeneste helt oppe foran i kirken mens vi var der, men man kunne dårligt se hvad der foregik deroppe. Børnene brugte mest tid på at kigge på kupler, så de må være godt trætte i nakkerne… Vi fik også udforsket en skriftestol, og da vi gik væk fra den kom nogle unge mænd for at kigge, kun for at blive gennet væk af vagten…
Da vi var færdige i kirken gik det ellers hjemad for fuld fart, i håb om at nå poolen inden den lukkede, men vi kom til pladsen præcis kl. 19, så det nåede vi ikkeL Men så kunne vi jo til børnenes store begejstring få et brusebad… Jeppe blev modtaget af den lille peruvianske pige der bor overfor os og så blev der ellers leget, mens Sara og Mikkel udforskede campingpladsen trampoliner og da de kom tilbage gik alle børn (Claus inkl.) amok med en fjernstyret bil. Til sidst gik vi op i restauranten for at spise, og Sara kom endelig i snak med Emma Rosa, næsten 8, som hun havde set var her, så der blev rigtig tøsesnakket, mens der var rædselsfuldt babydisko igen, det kunne de sagtens abstrahere fra. Bagefter sad jeg og opdaterede hjemmeside til Piano nightL og så faldt vi i snak med Emmas forældre, så Sara og Mikkel kom alt for sent i seng, og de var temmelig trætte oven på turen i forvejen…
6. juli, tirsdag
Fridag
Dagens planer var at holde formiddagen fri og hygge i poolen og så bruge eftermiddagen på via appia og katakomber, men vi gik totalt i feriemode og hyggede i poolen, så gik vi op for at holde siesta, da vi kom ret sent i seng i går og alle var trætte og så kunne vi ikke rigtig motivere os for at tage på tur. Sara har leget med Emma hele dagen. Vi fik så testet vores kamera i vand, det klarer det helt fintJ Efter Siestaen var Claus og drengene nede og bade igen og der lærte Mikkel at dykke, så han har dykket ned under et rebJ Det er bare så flot! Claus nåede i det lokale supermarked hele to gange, første gang for at købe brød til frokost, anden gang for at handle til aftensmad, mens vi andre spiste isJ. Vores peruvianske naboer rejste videre i dag, men Jeppe har leget med en dansk dreng, mens Mikkel har underholdt vores nye hollandske naboers to drenge.
7. juli, onsdag
Katakomber
I dag er det farmors fødselsdag, hurra, hurra, hurra
Dagens planer om en heldagstur til Rom gik i vasken, da Mikkel havde det skidt i morges, så formiddagen gik med at Claus, Sara og Jeppe badede, mens Mikkel og jeg hang i hver vores stol og hyggede os. Han spurgte med jævne mellemrum om han ikke også måtte komme ned og bade, men hver gang fik han at vide at han skulle have børstet tænder først og det orkede han ikke at rejse sig for, så vi kom ikke rigtig videre…
Efter frokost var han livet så meget op at vi kørte ud for at se Via Appia Antica, som i oldtiden førte hele vejen til Brindisi, vi fik nu ikke set ret meget af den andet end det stykke hen til Basilika San Sebastiano, da der var voldsom meget trafik. Katakomberne ligger under kirken, man måtte kun komme derned på guidede tureL, det måtte vi jo så leve med. Man begravede folk den for byen, dels af pladshensyn og dels for ikke at sprede sygdomme. I starten lavede de kapeller på bjergsiderne, men efterhånden som der blev pladsmangel begyndte man at grave tunneller ind i bjergsiden, hvilket havde flere fordele, for det første var det nemt at lave gravene som hylder ind i siden fra tunnelen, desuden kunne de bruge al jorden de gravede ud til at støbe mursten til byggeri af, da jorden blev hård som sten når den kom ud. Tunnelerne ligger i tre lag og er en stor labyrint på i alt 7 engelske miles, der er 100000 grave. Det var også her de første kristne mødtes mere eller mindre i hemmelighed, og det var her de begyndte at bruge fisken som tegn på at de var kristne. Fascinerende at få læst inskriptionen på en 1800 år gammel grav, hvor en lille pige på 3 år og 2 dage er begravet, hendes navn kan jeg ikke huske, men der stod bl.a. hvil i fred i inskriptionen!
På vejen hjem handlede vi til aftensmad, og så gik turen ellers hjem i poolen, hvor Mikkel, der nu var livet op fik demonstreret både for mig og kameraet hvor god han er blevet til at dykkeJ. Sara har brugt aftenen på at drøne rundt ved scenen med sin veninde, vi andre har hygget ved campingvognen
8. juli, torsdag
Forsvundet i Colluseum.
Så var det tid for endnu en tur til Rom, og da vi egentlig ikke gad derind flere gange, var dagens program tæt pakket. Vi ville tage en hop on hop off bus og så se den spanske trappe, trevifontænen, colluseum, forum romænum og panteon i den rækkefølge bussen nu stoppede ved den. Inden vi tog af sted havde Claus kontakt med sin mentor Karin, der også var i Rom og deres planer var at udforske området omkring den spanske trappe, så vi satsede på at kunne mødes der. I toget på vej derind fik vi studeret kortet, samt prioriteret hvad vi ville bruge mest tid på. Vi fandt ud af at vi ligeså godt kunne gå ned til den spanske trappe, da den ikke lå ret langt fra stationen. Først måtte vi dog lige over Piazza del Popollo, hvor der var en obelisk med fireløver man kunne sidde på, samt en stor skulptur med Neptun, der lige skulle undersøges nærmere. Da vi kom ned til den spanske trappe, havde Karin og hendes familie lige sat sig for at spise, så vi fik til tjenernes store glædeL sat nogle borde sammen, så vi kunne spise frokost sammen, hvilket var rigtig hyggeligt og Claus og Karin synes det var rart at møde hinandens familie. Den store surprise kom da vi skulle betale, 80€ for 3 gange spaghetti bolognese og 2 gange spaghetti med laks og 5 colaer… Dejligt at spise centralt i RomJ Det var så absolut feriens dyreste måltid! Derefter tog vi afsked og gik i gang med den Spanske trappe, hvor interessen nu var størst for fontænen med det synkende skib fornedenJ Derefter gik vi videre mod Trevifontænen, som var ret let at finde, følg strømmen af mennesker, samt lyden af deres snak. Hold op der var mange mennesker, det sjoveste var at på trods af at der var så mange mennesker, var der stadig en del der stillede sig op for at få taget skønbilleder af dem selv foran fontænen – og bliver irriterede over at folk går ind foran dem! Den er godt nok kæmpestor, den kunne godt sætte børnene i stå lidt mens den blev studeret, og så fik vi kastet de obligatoriske mønter i inden vi flygtede fra folkemængden.
Vi gik op for at tage bussen, og da Karin og familie havde kørt med GLT dagen før og været godt tilfredse, mente Claus absolut at vi skulle med den samme… Så vi afviste en sælger der stod og solgte billetter til et andet selskab, fair nok, da de kun kørte 2 gange i timen og GLT 3 gange… Derefter kom samtlige selskaber forbi, det ene endda to gange, og Claus var ubøjelig, endelig kom GLT og vi hoppede på, kørte en kort tur, hvorefter den stoppede, det var endestationen og der var 20 min pause inden de kørte videreLClaus gik af for at købe noget at drikke til os, men måtte så ikke få cola med på bussen, så det måtte han stå udenfor at drikke inden han kom ind igen, han måtte dog godt få vand med, imens sad vi så ved siden af nogle andre der spiste og drak det de havde i deres tasker… Men til sammenligning med busserne i Athen, var de her også møjbeskidte… Det var så her Claus accepterede sit nederlag og indrømmede at vi nok lige så godt kunne have taget en af de andre;-)
Men vi kom da til colluseum – på længere tid end vi kunne have gået, her fik børnene hver en flaske blåt stads, som kompensation for Clauses cola og så gik vi ind, med knap så stor entusiasme som tidligere ting er udforsket med, men motivationen var ligesom ikke så høj mere, og det var ærgerligt, for det var ret spændende, især den måde de har hejst dyrene op til gulvet i arenaen, var noget Mikkel synes om, og at trægulvet har været overdrysset med sand, og at man så dryssede mere sand ovenpå for at skjule blodet, var noget der kunne fængeJ. Det er helt vildt så højt op de har kunne bygge siddepladser… Mens vi stod i boghandleren og studerede spændende børnebøger, kom belønningen for at give børnene en hel flaske saft hver, Mikkel skulle tisse, så Claus gik med ham. Det var så ikke nogen klog beslutning, for da vi var færdige med at handle, gik vi ned for at finde dem og fik så en lektion i colluseums størrelse, for vi kunne ikke finde toiletterne og Claus og Mikkel kunne ikke finde os, på trods af flere opringninger, tog det en rum tid før vi fandt hinanden… Til gengæld fandt Claus og Mikkel en udstilling med rustninger og våben fra den gang, som det lykkedes os at komme tilbage til, og det var noget der fængede børnenes interesse, desuden var der en film, hvor de havde lavet nogle scener der gav et indblik i hvordan tingene havde foregået. På vej ud gik det op for os at de var ved at lukke… På det tidspunkt havde vi dog besluttet at droppe forum romænum, da vi ikke rigtig kunne overskue historien i det. Og efter et par hurtige opslag, måtte vi konstatere at sidste bus kørte om 15 minutter og Panteon lukkede samtidigL Så det blev hvad vi fik set i Rom denne gang, men så har vi jo en undskyldning for at komme tilbage en anden gang, vi har jo smidt mønter i Trevifontænen;-) Da bussen nåede Peterspladsen holdt vi så lige en lang pause igen… Men der havde fået tilkæmpet os pladser øverst, så vi kunne se ud, og der stod Karins to ældste børn og handlede i en kiosk, det viste sig vi holdt lige udenfor deres hotelJ Da vi skulle af, var det så at Claus opdagede at den bus vi kørte med ikke holdt tæt på den station vi havde brug for, men så havde vi jo en god undskyldning for at kaste os over en af de rigtige italienske isbarer på vejenJ.
Vi var tilbage på campingpladsen ca. halv ti, til Jeppes store glæde stod der en pose med sandlegetøj, herunder en gravko på dørtrinnet, det var det hans lille ven ikke havde plads til at få med hjem i flyet, om morgenen havde de været med madvarer, så vi blev de lykkelige indehavere af så eksotiske ting som mælk, øl og ketchup… Vi gik lige op i restauranten for a få noget aftensmad, vi kom til at sidde ved siden af Emma og familie, så det endte med at vi sad nede ved os indtil ved 1 tiden, ups, det var godt nok smadderhyggeligt, men godt vi ikke havde planlagt at vi skulle op og køre fra morgenstundenJ Der var godt nok også et par fnisetøser der trængte til at komme i seng der, vi kom nu noget senere i seng, da vi begge havde brug for at få et bad og få vasket alt støvet af inden vi skulle sove.
9. juli, fredag.
Nu er det slut, vi gider ikke mere.
Vi har bestemt os for at køre videre til Pisa, for at se det skæve tårn og så vil vi finde en campingplads ude ved kysten, så vi kan nyde de sidste dage inden turen går hjemover. Vi var dog lige nød til at komme en tur i poolen inden vi tog af sted, så kunne pigerne også lege lidt mereJ Mikkel og Jeppe kunne vist have brugt flere måneder mere i børnepoolenJ og Claus fik lidt ro til at pakke sammen, indtil han sluttede sig til os. Jeppe nåede også at få endnu en lektion i kombinationen løb og vådt gulv, så han fik en ordentlig bule og hovedpine resten af dagen. Desværre stod livredderen lige ved siden af ham da han faldt, så han tog ham op for at trøste ham, med det resultat at han slet ikke var til at få trøstet igen, da jeg først fik vristet ham fri af livredderen. Da vi for en gangs skyld var løbet tør for brød og dagligvarebutikker ikke ligger på hvert et gadehjørne her, købte vi parisertoast, hotdog og burger i poolbaren, samt børnenes elskede saftdrikke, så var de ligesom fodret af inden vi kørte.
Lidt i 2 havde vi sludret af og fået lirket (læs flået) campingvognen ned af vores interimistiske kileopstilling, og så gik det ellers derudaf, vi skulle ca. 300 km nordpå, med motorvej det meste af vejen, det kan jo kun gå godt, det gjorde det også, indtil vi kørte i kø, hvorefter Jeppe igen blev køresygL, så vi måtte lige ind på en nødrasteplads og gøre rent… Vi havde også lige et pitsop på en Autogrill, der til børnenes store fornøjelse er bygget hen over motorvejen, Sara brugte tid på at hoppe på bilerne… I cafeen havde de til fires store begejstring pandekager med nutella, så dem blev der bestilt, med beskeden om at der kun var en tilbage, så de måtte skuffede vælge mellem is eller kage…
Den nøje udvalgte campingplads blev fundet uden problemer, de have også en plads vi kunne være på, men den lå ud mod vejen, det måtte vi jo så acceptere, men sikken en skuffelse, vejen var trafikeret som en motorvej plus der var en togbaneL Det kostede næsten 50€ i døgnet og så skulle man oven i købet betale for pool og brusere oveni. Stranden som vi kunne se oppe fra pladsen var stenstrand med klipper. Nå vi prøvede at skjule vores skuffelse det gjorde Sara ikke, for hun havde set toiletterne, som hverken havde brædder eller papir…
Vi gik op i restauranten for at spise og kunne kun få et bord med plads til 8, midt i vores pizzaer kom de og spurgte om det var i orden der kom to piger og sad ved bordenden, det er det jo svært at sige nej til, men det havde vi gjort hvis vi vidste de var rygere! Claus var temmelig skuffet over hans pizza, som viste sig kun at have forskellige oste som fyld, Sara var ved at dø, da hun skulle smage den, der var noget grønt i osten! (Gorgonzola) Men maden var i det mindste billig, nok mest fordi vi senere fandt ud f at de havde glemt at tage penge for den ekstra pizza vi bestilte, da børnene var mere sultne…
Da børnene var lagt i seng, hørte vi videre på Engle og Dæmoner, den er altså svær at slippe, og så blev vi enige om at give pladsen en chance i morgen, hvis vi stadig ikke syntes om den, kunne vi så tage ud og se det skæve tårn om eftermiddagen og så køre op til Gardasøen…
10. juli, lørdag
Sydpå
Efter en frygtelig varm nat, hvor Mikkel bøvlede rundt, indtil jeg åbnede hans vindue, så han fik lidt luft ind, og Jeppe også sov uroligt. Jeg kunne ikke falde i søvn og ved 2 tiden vågnede Sara og havde ondt i maven, det blev bare værre og værre og sad lige ved blindtarmen, så jeg var ret bekymret, jeg fik hende næsten til at falde til ro i vores seng et kort øjeblik, men så blev det værre igen, til sidst tilbød jeg hende en tår cola og sikken effekt, hold op hvor hun kastede op, men heldigvis kunne hun da ramme posen, og da hun var kommet sig over chokket havde hun det bare rigtig godt igen og snakkede og grinede. Endelig blev der ro, men så kom drengene på skift og var tørstigeL Så da Jeppe vågnede kl. 8 i morges stod Claus op med ham, så der fik jeg lige et par dejlige timers søvn, inden jeg blev vækket med beskeden om at vi skulle pakke, for Claus nægtede at være her længere! Ham og Jeppe var gået efter morgenmad, men butikken var lukket, så var de gået hen til legepladsen, men den var låst af, så var de gået på stranden, men der var også låst, så var hans grænse altså nået, han var fuldstændig ligeglad med hvor vi kørte hen, det kunne vi vælge, men vi blev ikke!!! Efter at have fået Claus ned på jorden igen, blev der studeret campingpladser og afvejet forventninger, så vi endte med at køre efter en 4stjernet plads stadig i Toscana, vi har hørt så meget godt om området, så det skulle jo også have en chance, så vi pakkede sammen og kørte 100 km sydpå igenJ. På vejen mødte vi et supermarked, så vi kunne køre videre med fyldt køleskab og Sara og Mikkel med hver deres nye fjernsyn, der virker! Mikkel ville nu godt nok hellere have en oppustelig piratbåd, hvor man kunne tilslutte en vandslange og så kunne det sprøjte med vand, jeg kom så galt af sted, med at sige at så måtte han jo vælge mellem det og fjernsynet, men så gik han hen og satte fjernsynet tilbage!!! UPS, den beslutning underkendte Claus heldigvisJ
Det er så ikke servicebygningerne pladsen har fået sine stjerner efter, men resten er superlækkert, vi har godt nok ikke testet poolen endnu, men stranden er lækker. Vi måtte vente en halv time før vi kunne komme ind pga. siesta, men så var vi lige nede og se stranden og soppe, hvilket ikke er et koncept Jeppe forstår, hans bukser var temmelig våde. Børnene og jeg fik os en is på vejen op igen, mens Claus gik hen og ventede på pladsanviseren og der blev børnene snydt, for han blev kørt rundt på pladsen i en golfvogn, for at se hvor vi skulle ligge. Vi fik slået op og skiftet til badetøj og så fik Sara, der havde hjulpet mest og var faret vild i jagten på en vandpost lov til at vælge at vi skulle på stranden.
Aftensmaden stod på hjemmegrillede burgere, vi havde jo ketchupJog med mozzarellaost, ikke dårligt, og så sluttede vi af med at gå ned i kiosken for at købe myggelys, men den lukkede allerede kl. 20L Men så gik vi en tur og kiggede på pladsen og fandt ud af at her ingen internet er, så hjemmesiden bliver nok ikke opdateret før vi er hjemme igen. Jeg forsøgte så at opdatere forsiden ved hjælp af Clauses telefon, men det kunne vi ikke få den til, så jeg endte med at skrive det som en hilsen i gæstebogenJ. Og nu glæder jeg mig til at sove rigtig godt i nat
