13. juni, søndag
Videre mod Korinth kanalen.
Sov til halv ti, pragtfuldt når børnene går i feriemode, eller også sov de meget sent i går fordi de havde fundet de nye pixelinespil vi havde med til dem og vi havde ikke lige opdaget at de stadig lå og spillede. Vi fik hurtigt pakket sammen, det er jo nemt når man ikke har mere med end at der er god plads i alle skabe og en markise tager jo ikke mange minutter at rulle opJ Det var jo så nok gået lidt nemmere hvis jeg havde taget pløkoptagerne med i den taske Claus bad mig pakke med pløkker osv… Så noget har vi altså glemt! (alle pairerne med færgebookning tæller ikke, for dem havde vi jo på mail;-) ).
Ud af pladsen – 92 km til næste plads, det kan da ikke tage mere end et par timer… Men lige så snart vi var ude på ”motorvejen” ville gpsen ind over land, det ville vi ikke, så vi fortsatte på motorvejen, med det resultat at turen ifølge gpsen pludselig blev meget længere, det faktiske tal kendes ikke, da vi havde glemt vores ”køreregnskab” i campingvognen og gpsen viste aldrig den rute vi ville. Vi undrer os meget over færdselsreglerne her, de er åbenbart kun vejledende, nogen gange er der skilte, med at vejen snævrer ind til en bane, men der er kun en bane og så nødsporet der ikke er bredt nok til at køre i og som har fuldt optrukken linje. Vi bliver også rask væk overhalet selvom der både er skilte med overhaling forbudt og dobbelt optrukne linjer som de overskrider, samt på heller, hvilket især er problematisk når man skal til venstre… Vi føler os ret overbeviste om at trafikken må være den hyppigste dødsårsag hernede, langs især motorvejen står der ufatteligt mange små altre, typisk med billede eller navneinskription og vi tror de er mindesmærker over folk der er dræbt i en ulykke der, et sted talte jeg 6 på under 100 m.
Til frokost havde vi egentlig planlagt at spise i vognen, men magtede ikke at sidde i en campingvogn der havde været hermetisk lukket i flere timer i 33 graders varme, så vi gik ind for at spise græsk junkfood, men kom lige efter en hel busfuld børn med voksne og to nonner, så det blev til muffins i cafeen ved siden af og så videre mod en ny rasteplads, der så som bonus til børnene havde macdonalds. Mikkel var utilfreds med sit legetøj, og da vi manglede to sugerør forbarmede jeg mig over ham og gik med op for at få det byttet. Den han ville have var udstillingsmodellen, så den fik han. Hvorefter han opdagede at der manglede noget og så var oppe igen, først selv og så sammen med Sara, men de havde ikke dimsen, men flot børnene turdeJ. Da vi gik derfra glemte de legetøjet…
Med fare for at lyde som Yvonne fra Olsen banden. Hvorfor kan udenlandske butikker ikke se det smarte i at betale med kort, når hverken campingpladsen eller macdonalds tager andet en kontanter, så skal der altså mange til!
Da vi nærmede os Korinth fandt vi uden problemer og hjælp fra GPS der hvor vi mente campingpladsen lå, de gjorde den bare ikke, men en sød Græker der sad med sin hund ved et skur og var på arbejde, fik guidet os i den rigtige retning ved hjælp af vores landkort og campingpladsens beskrivelse og så var den nem at finde, lå så bare ikke som forventet ud til kanalen.
Vel ankommet til pladsen fik vi igen en plads i første række, denne gang i niveau med stranden, men gudskelov med hegn i mellem. Desuden er alle pladser overdækket, vi elsker skyggeJ. Lige så snart vognen var placeret ville Claus i vandet, måtte lige gøre ham opmærksom på at der er 3 S’er og støtteben og strøm kommer altså før strand, men med Mikkel som hjælper er det hurtigt klaret og vupti var vi i vandet, som faktisk virker lidt lunere her, til gengæld er her så sten og tang… Efter badeturen var børnene stadig plaget af den næsten 6 timer lange køretur, så vi gik en tur langs stranden, hele vejen hen til den anden ende af campingpladsen, hvor der er ”legeplads” Sådan et supermarkedsgyngestativ med rutsjebane og en ligeså ”hoppeborg”, så kom vi ikke videre. Jeppe har stadig ikke forstået konceptet i ikke at gå ind foran en gynge, hvis ikke Sara havde reageret så hurtigt og gynget skævt, havde hun mejet ham ned, derefter klatrede ha op på rutsjebanen og faldt baglæns ned fra toppen af stigenL Gudskelov var der en klog græker der havde installeret en pudeagtig ting med luft i under stigen, så både han og vi slap med forskrækkelsen. Mikkel havde taget den fjernstyrede bil med (den kører ikke godt på standen) den var der en lille græsk dreng der gerne ville prøve (læs have) Sara ville så hjælpe ham med at tænde den så han kunne prøve, nu han alligevel stod med det hele – det ville han sandelig ikke have! Men vi fik da vristet det fra ham til sidst…
Aftensmaden stod på det brød og pålæg vi ville have haft til frokost og så tog Claus Sara med op for at vaske op, det synes Mikkel var snyd!
Påkørsler: 1 (Græker ville uden om os og der var ikke så meget plads så han ramte vores ekstra sidespejl, heldigvis skete der ingenting.)
Skader: 0
14. juni, mandag
Korinth kanalen
Hader myg, hader,hader,hader myg!!! Vågnede op igen i morges med myggestik, heldigvis er børnene gået rimelig fri denne gangJSå nu sidder vi her i mørket omgivet af myggelys og en ”myggebrænder” Naboens knitrer noget mere end vores, så vi tror helt bestemt myggelysene holder nogen væk…
Vi sov længe igen og da vi endelig fik nosset os sammen til at hente morgenbrød, havde butikken allerede lukket! (kl. 10.20)Så vi rippede et supermarked i Gl. Korinth på vejen og startede derfor dagen med et blodsukker på 100% ren sukker.
I dag havde vi udset Korinth kanalen som mål, så vi kørte derned hvor vi var i går da vi ledte efter campingpladsen, der var både en hæve/sænke bro over, samt mulighed for at sejle på kanalen. Hæve/sænkebroen var noget af en overraskelse, for den sænkedes såmænd ned på bunden, når der var skibe der skulle passere! Det kan holde koncentrationen fanget hos alle, når broen sådan forsvinder ned i vandet og kommer op igen, og så er den for øvrigt lavet af træ, så den er temmelig glat at gå på når den kommer op…
Da vi fik løsrevet børnene gik i over for at finde ud af om vi kunne sejle på kanalen, ja ja da, det kostede bare 18€ pr voksen og 12€ pr barn, det kunne vi godt ligge sammen og få mange penge ud af, så i vendte om og gik, med tre børn der udspyede de værste eder over deres onde forældreJ Så råbte de efter os fra skibet at vi måtte få børnene gratis med, så vi skyndte os at slå til – og så var vi pludselig de bedste forældre i hele verdenJ. Udgravningen af Korinth kanalen begyndte under Kejser Nero, der var kejser fra 54-68 e.k. men gik i stå og blev så først afsluttet i 1896 efter 11 års intensivt arbejde. Kanalen er ca. 8 km lang og 25 m bred, og der er højt op til toppen! Det er helt vildt at sejle der nede i bunden og kigge op ad væggene der de fleste steder er helt glatte, på nær striber efter udgravningen. Desuden er den muret et godt stykke op. Den er godt angrebet at erosion, hvilket man godt kan forså, når man ser bølgerne slå ind imod væggene og en del steder er dele af væggen styrtet ned. Børnene var også vildt fascinerede og sad det meste af turen og studerede udsynet fra båden, små ”huler” ind i væggene, fugle og gulmalede fortøjningsmuligheder undrevejs, gjorde det jo kun mere interessant. Turen blev så fasttømret som succes, da tjeneren i skibets bar, synes vores lyshårede børn var så søde at de da skulle have en is hverJ Hun spurgte endda Claus om lov inden hun gav dem…
Bagefter ville vi have spist frokost på en restaurant ved kajen, men Mikkel ville hellere hjem, så vi kørte tilbage og rippede det fine supermarked vi havde været i om morgenen og kørte hjem og spiste frokost. Derefter hoppede Sara og Mikkel i badetøjet og gik ned og legede i vandkanten indtil Claus kom, han skulle lige tale med en fra arbejdet. De var henne og rykke ham for hvornår han kom flere gange, men vi skulle lige være færdige med at diskutere hvem af os der havde slugt et kompas, for Claus fik sagt at vi var på nordsiden af Korinth kanalen, men han mente nordsiden af Pelopennes ud mod Korinthkanalen, men det kunne jeg jo ikke vide, men med hjælp fra et kort, endte vi da med at få på plads hvor vi er:D Det næste vi så måtte finde ud af er hvordan man får vådt hår, når man leger i vandkanten???
Da Jeppe var færdig med at lege med biler, tog vi jordbær med ned på stranden til de andre og så stod den ellers på badehygge indtil aftensmad. Mikkel er lige ved at turde slippe vores hænder når han svømmer på søhesten! Sara har taget sin badeand med, den har hende og Mikkel så døbt Pegasus, dygtige børn! Hvorefter de ombestemte sig og ændrede det til Morten And, da Sara har fået den af onkel MortenJ De vendte dog tilbage til Pegasus og har holdt ved det siden, vi takker Disney for deres indføring i den græske mytologiJ
Aftensmaden skulle jo grilles, men hvor var sølvpapiret til grillen? Det er altså en dårlig ide at hente ting man mangler derhjemme i campingvognen… Så Sara og jeg måtte ud og finde det supermarked som jeg havde fået beskrevet vejen til (op til vejen, til venstre, derefter til højre (ikke følge vejen) ad den (ny) ASFALTEREDE vej, over togskinnerne og så 100, 150, max 200 meter frem) Den med over togskinnerne var noget speciel, for det var meget bogstaveligt, ingen tvivl om at stien var meget benyttet, men når man ligefrem skal over et lille hegn… Nå men sølvpapir blev købt og vi fik spist og børnene leget, igen med Pegasus, det er kun et spørgsmål om tid før den dør, for de leger i og med sten med den… og så blev der også tid til en tur på legepladsen, mens Claus ryddede op efter maden. Der gik hurtigt slå-smut konkurrence i det, da stranden er fuld af perfekte sten. Sara er ikke så begejstret for at Mikkel er næsten lige så god som hendeJJeppe er fuldstændig ligeglad, alle sten er velegnede til at smide i vandet! Derefter var det Mikkels tur til at vaske op med far og så var det puttetid for børnene.
15. juni, tirsdag
Happy Birthday
Havde lovet børnene en rigtig fridag i dag, og det gik også vældig fint, de legede hele formiddagen og da Sara og Mikkel gerne ville bade, gik Claus ned med dem. Da vi så ville til at gøre klar til frokost faldt Claus i snak med en Englænder. Vi havde godt set dem og lagt mærke til at de ligesom bare lå her og ikke rigtig tog ud og oplevede. Det viste at de var kørt galt med deres FIAT autocamper og denne plads var nærmest FIAT værkstedet, de skulle vente 8-10 dage på reservedele og dette var deres 10. dag… Hun havde så også fødselsdag i dag så de ville gerne invitere os til fødselsdagsfestJ I panik fik vi skåret en vandmelon op og fundet de servietter med balloner Sara og jeg havde købt til hendes fødselsdag, så havde vi da en gave med. Englænderne hedder Jo og Steven og har Isabel på knap 8, Katy på knap 6 og lille baby Gus på 10 mdr. De er i gang med en 7 mdr. lang rundrejse i Europa. Derudover var der en tysk familie Katja og Flo med deres tre børn Jonathan på 5, Samuel på 4 og deres lille pige på 10 mdr. Så der blev hygget med mad, snacks og græsk fødselsdagskage (med oliven i!) Og der blev selvfølgelig sunget fødselsdagssang både på engelsk, tysk og dansk;-) I England er det normalt med selskabslege til fødselsdage, så det havde deres børn en forventning om, det er åbenbart normalt kun børnene der leger, men her endte det med Sara, deres to piger og alle de voksne… Så ville de store piger gerne ned og bade og Katja, hvis far er græker fik besøg af hendes forældre, så Jo og jeg gik med vores tre og hendes Isabel ned og bade. Og Mikkel SVØMMEDE på søhesten!!!!! Jeppe vil helst lege i vandkanten, men det gik også over, da han lå på maven med fødderne længst ude og blev overskyllet af bølger, så er det jo lettere at hyle, end at rejse sig op;-) Da vi gik op kom resten ned for at bade, så Sara og Mikkel fulgte gladelig deres far og Jeppe og jeg hyggede i campingvognen. Da Claus kom op igen havde de halvt om halt aftalt at vi skulle spise sammen på en restaurant 700 (græske) meter væk, tyskerne kunne dog ikke komme med, da de stadig havde besøg. Restauranten havde de fået anbefalet af campingfatter og den var rigtig fin, menukortet var kun på græsk og der var kun en tjener der kunne lidt engelsk. Heldigvis kunne Jo lidt græsk og kunne oversætte det meste af menukortet og så bestilte vi ellers en hel masse forskellige retter og fik smagt på lidt af hver, Claus tog endda mod til sig og smagte på nogle bitte fisk som man skulle spise hele, han siger de smagte af ål, men han holdt sig til den ene bid af maven, ingen hoved eller hale til ham… Børnene fik også spist nogle af de mindre farlige retter, men var egentlig mere interesseret i legepladsen og stranden lige ved siden af. Jeppe måtte flere gange mindes om at han ikke måtte gå i vandet med sandaler på, det havde nu ikke rigtig nogen effekt… Sara har fået sig en ny best friend, og de klarer sig fint på trods af at de ikke kan tale samme sprog, Jo troede faktisk at hun havde engelsk i skolen, fordi hun kan så mange ordJ.
Da vi kom tilbage på campingpladsen var jeg lige oppe og købe vand i restauranten, det var det eneste vi skulle nå i dag og så kunne jeg jo lige få en frozen margaritha med ned, lige hvad man har brug for efter at have gået i denne hede og så puttet børn! Og da jeg kom ned igen, gik Claus op for at se fodbold med de andre.
16. juni, onsdag
Faret vild!
I dag var det tid til at komme videre, hvilket Sara var pænt utilfreds med, hun havde jo lige fået en ny bedste ven, og på trods af at hun var Englænder, legede og talte de fint sammenJ Vi blev enige om først at køre efter aftensmaden, for ikke at skulle køre når det var så varmt og få dækket badebehovet inden Athen, som er uden pool og strandL. Så dagen gik med at pakke lidt sammen og bade, pakke lidt sammen og bade. Sara legede med Isabel, hvilket var ganske underholdende, især Saras ”engelske”JDerudover blev der udvekslet erfaringer omkring de forskellige steder vi hver især ville videre imod, den engelske familie havde en hel bunke bøger, herunder et vejkort med stigninger, om især Syditalien. Katjas forældre var her stadig, og da hendes far er Græker, fik vi en masse at vide især om trafikken og børnevenlige steder i Athen. Vi fik også opklaret alle altrene i vejsiden. De kan være to ting, hvis der er billede i, er de til minde om en der er slået ihjel i trafikken, hvis der ikke er billede i, er de for at takke dem der har hjulpet de tilskadekomne i en trafikulykke. Desuden fik vi at vide at vi ikke skulle være bekymrede for at køre i Athen, for der kører de endnu mere vandvittigt, end hvad vi har set til nu, så hvis de synes turister kører for langsomt eller i den forkerte vejbane, kører de bare udenom (eller indenom) for de er fuldstændig ligeglade med reglerne. Til gengæld skulle vejene i og omkring Athen være gode, fordi det hele blev sat i stand til OL i 2004.
Om eftermiddagen var vi lige forbi supermarkedet og fylde en indkøbsvogn, så vi er fyldt op til et par dage i Athen uden at skulle bekymre os om mad og vand. Og så havde de legetøj i supermarkedet, så de brændene lommepenge kunne blive udtyndet, Sara købte mere littlest pet shop, mikkel højtalere til hans mp3 afspiller og Jeppe fik sig en fin ny lastbil, som har fulgt ham resten af dagen, inklusiv ud og bade i saltvand!
Efter aftensmaden på pladsens taverna, der faktisk var ganske udmærket, stod den på ægte engelsk afsked, med kindkys og udveksling af hjemmesider, blogs og mailadresser, samt ikke mindst facebookprofilerJ Og så gik det af sted mod Athen og som forudset af den græske far tog det 1½ time, ingen problemer. Spændende tur, kørte gennem nybyggede tunneller, og på nybyggede broer, langs bjergene, nogle steder var der gravet ud til vejen, så man nærmest følte at man var tilbage i Korinth kanalen. Vi kom også forbi et gigantisk raffinaderi inden vi nåede byen, som var sindssygt flot i tusmørke med lysene tændt og hold op hvor er byen STOR!
GPSen guidede os af motorvejen og efter et kort stykke på en stor vej, sagde den vi var ankommet, men der var ingen campingplads, vi kørte lidt videre, fordi vi havde hørt vi skulle ind og vende i en rundkørsel og ud igen, stadig ingen campingplads. Heldigvis kom der en tank, hvilket var meget fint, for vi skulle snart tanke og så kunne vi jo spørge om vej… Tre grækere og en lang diskussion senere fik vi et hjemmetegnet kort om hvor vi skulle køre hen og så spørge igen… Imens Claus betalte, ringede jeg til campingpladsen og fik at vide at vi endelig ikke skulle dreje, men bare fortsætte længere ned ad vejen… Vi valgte at følge campingpladsens instruktioner, hvilket virkede klogest og nok også havde været nemt nok, hvis vi ikke siden har haft en meget kraftig mistanke om at vi befandt os på den gale vej, for efter i 2 TIMER hvor vi kørte rundt på større og især mindre og meget mindre veje, offroad ifølge gpsen, bjergkørsel, på meget lille overparkeret vej, både op og ned! To gange betalte vi for at komme på (samme) motorvej samt vi havde kørt igennem red light district, to gange havde indtastet adressen, samt koordinaterne en gang, alt sammen uden at finde frem, havnede vi på en hotelparkeringsplads, hvor vi ved hjælp af den indbyggede gps i clauses telefon og endnu en indtastning af adressen, hvor vi denne gang fik held med at indtaste det åbenbart meget vigtige postnummer og fik de to gpser til at stemme overens fandt vi endelig campingpladsenJJ Da var kl. 12 og vi kunne heldigvis blive lukket ind af nattevagten og få en midlertidig plads. Inden vi lagde os til at sove blev vi enige om at det vist ikke ville være en succes at starte med Akropolis næste morgen, så vi går efter en af de Sardoniske øer, med badestrand i morgen.
Godnat fra de 5 på eventyr!
17.juni, torsdag
Akropolis og demokrati – live
Problem nr. 1 her er og bliver varme, og at skulle sidde og skrive dagbog med netbook på skødet er varmt, men alternativet er udenfor ved bordet, men der er ingen blæser… He he, det viser sig at pude mellem ben, kan løfte netbook væk fra lår = knap så varmtJ Så nu er jeg klar til at skrive om en begivenhedsrig dag. Kl. er kvart over elleve og børnene er kun lige puttet, ved ikke om de sover, men der er ro.
I morges da vi vågnede efter den mest ulideligt varme nat, måtte vi lige starte med at flytte plads, det var nu vores eget valg, da vi godt kunne været blevet liggende, men vi har fået en plads, hvor vi igen har skygge næsten hele tidenJ Campingmutter fortalte så at hvis vi ville ind til byen, skulle vi lige vide at metroen strejkede og alt anden offentlig transport strejkede mellem 11 og 16, så vi kunne jo konstatere at klokken var omkring halv ti og vi skulle flytte, have morgenmad og i bad, hvilket gjorde bus inden elleve umuligt! Planen var egentlig at tage til Piræus (S/S Martha) og sejle ud til en af de Sardoniske øer, men den eneste vi ville kunne nå på en endagstur, er så stor at man næsten skal have bilen med over for at komme rundt og se tingene, samt ikke mindst komme til badestrand, så vi endte med at beslutte os for at så tog vi en aftentur til Akropolis efter 16 og at tiden indtil da stod på børnehygge. Så der blev spillet UNO, leget med biler, togbane, Littlest Petshop. Sara og Mikkel havde gang i den der dims de fik af mormor til turen, hvor man har to håndtag hver forbundet med snore og så skylder man en kugle frem og tilbage til hinanden langs snoren. Denne her er så en avanceret model, som man kan gøre våd og så bliver man selv våd, hvis den rammer håndtagene… Mikkel kan ikke helt finde ud af det endnu og da vi til deres store ærgrelse ikke havde nogen vandpistoler med, måtte de jo selv opfinde nogen, så de hentede en engangssvamp hver og brugte dem til at sprøjte på hinanden medJ Pludselig kunne vi høre en højtalervogn der kørte rundt om pladsen og informerede, det lykkedes Claus og børnene at se den, men vi fandt ikke ud af formålet. Det har været ekstremt varmt, så inden vi tog på tur nåede vi at drikke 1 liter juice, 4½ liter vand, 1 liter cola og 1½ liter isthe!
Efter frokost (tiderne er noget forrykket) pakkede vi sammen og tog endnu et lag solcreme på, før vi begav os ud for at finde bussen. Og der var MANGE mennesker med og trafikken blev tættere og tættere, til sidst var fodgængerne hurtigere end bussen, så da vi langt nede for enden af en gade kunne se noget som vi vistnok fik verificeret som Akropolis af de omkringstående grækere, valgte vi at hoppe af bussen sammen med et par andre ikke græsktalende turister og begyndte at gå ned gennem den gade(efter danske forhold gyde), hvor der også stod skilt mod Akropolis. Vi var dårligt begyndt at gå før der kom en sightseeing bus, der godt ville stoppe midt i det hele og tage os to hold med. Vi havde jo som sædvanligt ikke fået hævet penge og havde derfor ikke til billetterneL Men vi kom snart til deres startpunkt på ruten hvor de holdt ti minutters pause og der var en ATM tæt ved, så vi kunne hæve penge, så vupti, sad vi ovenpå på forreste rækkeJ Og billetterne virker hele dagen i morgen ogsåJ. Så er det jo nemt at komme til Akropolis, vi kom 1½ time før de lukkede, men det var også lige tid nok, det er ikke så stort som Olympia, og tingene stod mere, så det var lettere at overskue. Hold op hvor var de en fantastisk udsigt og bygningsværkerne er altså meget mere imponerende når det meste af dem stadig står, så kan man virkelig se hvor stort det egentlig har været! Vi var så heldige at der ikke var ret mange andre mennesker end os og så var der oven i købet en let vind (det var 38 grader da vi tog hjemmefra). Og så var der meget langt ned, når man lænede sig ud over udsigtspunktet og kiggede ned. Mens vi var deroppe spillede Grækenland (og vandt) VM fodbold, det er altså vildt at stå deroppe og høre jubelbrølende komme rundt omkring fra hele byen. I vores guidebog stod der at man skulle have gode sko på derop og man må sige de havde ret i at der er glat at gå, klipperne er fuldstændig blankslidte, det er som at gå på en skøjtebane. Desværre var der en del renovationsarbejde i gang, så man kunne hverken komme tæt på eller ind i templerne, det var lidt skuffende. Jeppe synes nu det var fantastisk at der var en traktor. Herodes Atticus Odeon var ved at blive gjort klar til et arrangement, så det var spærret for adgang, hvilket var ærgerligt, da det er det mest velbevarede der, bagefter fandt vi Dionysos teatret, som ikke er i specielt god stand, men fascinerende stort, især var det spændende at komme ned til de forreste rækker, hvor der var rigtige stole i marmor til de mest prominente. Det var en ret sjov fornemmelse at sætte sig på marmorbænken, som dansker har man jo en helt klar forventning om at sætte sig på noget koldt – det var den ikke! Derfra var der ikke langt ned til vejen og dermed busstoppestedet. På vejen mødte vi den mest fantastiske vandautomat, der stod tre ved siden af hinanden alle indeholdende ens vandflasker, men alligevel skulle man vælge et nummer og så kom der en lille elevator og hentede ens flaske og kørte den ned til skuffen hvor man kunne tage den, så vi fik lige to liter vand mere, for de to vi havde haft med (plus en liter cola) var væk. Da vi kom ned til bussen fandt vi ud af at vi var kommet op med den næstsidste, så vi holdt lige en ispause inden vi gik i gang med at finde ud af hvordan vi kom tilbage til campingpladsen. Vi fandt ret hurtigt et busstoppested, hvor vores trolleybus også skulle køre fra, så hver gang der kom en stod der kun græske bogstaver/ord på den, men ingen nr., så vi måtte ind og spørge. Den anden der kom, sagde han havde været nr. 1 men var det ikke mere, men han skulle til vores station, så vi hoppede ind, nåede til Syntagma pladsen og blev smidt af, den kørte ikke længere! Heldigvis var der en betjent der kunne engelsk nok til at vi fandt ud af vejen var lukket, pga. en demonstration, han kunne ikke forklare os hvordan vi kom videre, til sidst prøvede vi at spørge om en taxa var vores eneste mulighed og han sagde taxa go, go, go! Lige overfor hold der en sporvogn, som så ud til at fortsætte, så den hoppede vi på og fik så forklaret hvordan vi kunne komme videre, inden betjenten kom og forhindrede den i at komme videre også, kiggede på os og råbte taxa go, go, go! Vi kunne godt høre demonstrationen nærme sig og børnene var temmelig nervøse, Claus ville gerne være blevet og se om det var højtalervognen fra om formiddagen der var med. Vi gik og fulgte chaufførens forklaring og kom hurtigt væk fra området, vi fandt ud af at vi kunne gå tilbage ved at gå igennem sightseeing bussens rute. Det var en længere tur, men ikke umulig. Det var hyggeligt at gå gennem byen og opleve stemningen, undervejs var der et par grækere der talte lidt med os og børnene bare gik, vi måtte dog lige ind og købe 1½ liter vand mere inden vi endelig nåede ned til det busstoppested, hvorfra vi kunne komme til campingpladsen. Så var der kun et problem tilbage og det var hvornår vi skulle af, men de lokale der kørte med bussen til daglig var vist vant til campister, for de fortalte os at nu skulle vi trykke på knappen, og da vi skulle til at stå af råbte de alle no, no, det var så først næste gang! På vej op gennem campingpladsen ville Jeppe gerne bæres, men der skulle vi kun rundt om hjørnet for at komme til restauranten, så kl. 22, kunne vi så bestille aftensmad, det smagte vildt godt, men var stadig næsten for varmt til at spise varm mad, men så røg der også lige lidt over to liter isthe og cola til maden… Og så var det sengetid for nogen og badetid for andreJIndtast din
18. juni, fredag
Mere Athen.
I morges stod alle trætte op. Jeppe bøvlede en del først på natten og kort efter han faldt til ro lykkedes det også Claus at falde i søvn, jeg lå og læste til 3.30, før det lykkedes mig at sove for varmen. Så motivationen for at komme op ag af sted var ikke den største for nogen parter, men Athen er bare så varm at når man er her er det bare med at få set det hele og så videre! Heldigvis var det kun metroen der strejkede i dag, så vi skulle ikke være med bussen inden elleve, det tog heldigvis lidt af pressetJ. Vi kom hurtigt med bussen og ind til byen, fandt det rigtige stoppested til sightseeingbussen, hvor billetterne jo også gjaldt hele dagen i dagJ. Kort efter lavede vi en panik-afhopning ved Keramikos, da vi egentlig havde planlagt at køre hele ruten først og så bagefter se det vi synes vi manglede, men 10 sekunder inden stoppestedet fandt jeg ud af at rundturen varede 1½ time, og derefter var jeg ret sikker på alle var trætte af bussen… Uden hjælp fra tre unge grækere, der sad i et lille ”hus” og ikke vidste hvor Keramikos var (omkring 100 meter væk!) lykkedes det os at finde det. Desværre var det området Keramikos og ikke udgravningen Keramikos vi havde fået anbefalet, så vi fik lige set et ekstra museum, men Sara og Mikkel er faktisk overraskende optaget af de museer med smådele fra udgravningerne. De er også rigtig spændende, men hvis vi gerne vil se så meget forskelligt som muligt, behøver vi jo ikke se alle de krukker, smykker, små figurer og statuer de har gravet ud;-) Vi fik gelejdet dem ud igen og fik fundet over til det vi ledte efter, som var Agora, her er nemlig et tempel som (næsten) står endnu, og godt nok har vi både i Olympia og på Akropolis fået et rigtig godt indtryk af hvordan templerne har set ud og hvor storslåede de var, men det er bare INTET imod at stå ved et helt tempel, det er bare fuldstændig vildt!!!! Det kan slet ikke beskrives, det skal opleves og det er måske problemet med at skrive om de udgravninger vi ser, det er ubeskriveligt, det føles tomt at skrive om det, for det kan ikke beskrives fyldestgørende. Bagefter gik vi over til en lang toetagers søjlebygning Mikkel gerne ville se, til hans skuffelse kunne vi ikke komme ovenpå, men selve søjlegangen var fyldt med flotte statuer, vi stod længe og kiggede på hvordan de hade arbejdet med detaljer som finger og tånegle og folder i tøjet. Inde bagved var der sørme endnu et museum med små klenodier som skulle studeres, det fik vi nu også kortet af, så de ikke brugte alt krudtet på noget der ligner det de har set, vi skulle jo gerne opleve nyt ogsåJ På vej tilbage til bussen mødte vi to igangværende arkæologiske udgravninger, med fuld aktivitet, begge lå inde mellem høje bygninger, hvor der tydeligvis var revet huse ned. Igen var der et par børn der ikke var til at drive videre, men vi nåede da lige nøjagtigt, igen i panik, at hoppe på bussen… Så stod den på Syntagma pladsen, startende på MacD, hvor vi præsterede at sidde fem mand ved et enmandsbord, to i vindueskarmen, en på den til bordet hørende stole og to på fundne stole, bordet var lige nøjagtigt stort nok til vores to bakker, men takket være vindueskarmen, og en massen rykken rundt med tingene lykkedes det.
Bagefter ud til det egentlig mål, den ukendte soldats grav, bevogtet af elitesoldater i græsk bjerguniform, med røde sømbeslåede træsko med kæmpekvaster på tæerne, (ifølge Sara; kjole, strømpebukser og man kan se deres underbukser!) Vi overværede også vagtskifte, der indbefatter meget speciel gangart, hvor de først svinger foden bagud, derefter fremad, strækker og flekser foden, holder denne balance nogen gange og svinger med armen med knyttet næve! MEGET SPECIELT! Sjovt at se, desuden er der så en almindelig soldat, der passer på de to vagter, og tørrer sveden af deres hoveder efter vagtskiftet, de må åbenbart ikke stå og glinse som os andreJ. På Syntagma pladsen brugte vi også en del tid på at se nogle drenge øve sig i at hoppe fra en bred kant hen over en skraldespand på skateboard, ret godt gået…
Nå men op på bussen igen, med intentionen om at køre turen færdig og tage hjem, dette skabte en del splid, da Mikkel meget gerne vil sidde i bussen og holde øje med trolleybusserne og Sara trængte til at røre sig og jeg ville egentlig gerne det store pantonæer stadion. Enden blev en tur i nationalparken, der oprindelig var kongens private have, hvilket var pragtfuldt. Store flotte træer og næsten uden larmen fra gaderne. Vi gik tværs gennem parken, til den minizoo, som jeg uforvarende havde kaldt for klappedyrL nej de kunne ikke klappes, men det var geder, ænder, høns, æsler, kaniner, påfugle og sågar duer! De sidste havde de måske ikke lige behøvet at putte i bur for at børnene kunne se dem, der er en milliard af dem overalt. Til vores store morskab lå der en kat og sov inde mellem høns og påfugle, Sara forsøgte at kæle med den gennem hegnet, det var den ikke modtagelig overfor, den sov, og så ret forspist udJ. Derefter gik vi videre hen på legepladsen, der var rigtig god. Den var stor, overskuelig og niveauinddelt, så der kunne de have leget i dagevis. Vi skulle nu ud og have sidste del af busturen, og nærmeste stoppested var meget belejligt mit stadion, så vi fik set det tæt på. Det er først bygget i 1896, men ligner noget fra antikken. Det er også bygget der hvor der tidligere har været både noget atletik og gladiator stadion. Det bliver mest brugt til koncerter og politiske møder, men har også været i brug under OL i 2004. Det har plads til 60000 tilskuere, så jeg behøver ikke fortælle at det også er STORT og helt vildt flot. Busturen hjem gik problemfrit, med indlagt ispause ved busskiftet. Og vel hjemme igen kastede børnene sig over legetøjet, inden det igen stod på pladsens restaurant, brusebad til alle 5 sorte og så tre i seng, det skal vi også snart – og det er lige begyndt at dryppe, spændende hvad det kan blive tilJtekst her
19. juni, lørdag.
Farvel Athen
I dag er det morfars fødselsdag, hurra hurra hurra, og det lykkedes os at få ringet til ham mens vi fejrede ham med fødselsdagsisJ
I morges skulle vi bare op og af sted, så allerede halv tolv kørte vi fra Athens Camping mod Marathon. Egentlig skulle vi have kørt den officielle Marathon rute, men mållinjen ligger i centrum og vi har helt ærligt kørt campingvogn nok i Athen, så vi valgte motorvejen hvor der så til gengæld kun var omkring 30 kmJ. Det gik også vældig fint, indtil – vi kørte fra motorvejen, kort efter var der omkørsel fra landevejen og så var vi igen på små veje i en lille by… Mirakuløst kom vi tilbage til landevejen og så gik det ellers bare derudad, naturen var helt fantastisk, sådan lidt goldt og med rigtig mange ”træer” der mest lignede sorte bladløse grene, så begyndte det at gå OP ad bakke og derefter NED ad bakke! Men både bilen og vi klarede den uden problemer, men hold op hvor var det stejlt, begynder helt ærligt at frygte når vi skal til Meteora, hvor vi har hørt det skulle være helt vildt… Vi fandt egentlig campingpladsen uden de større problemer, men man skal kun blinke en enkelt gang ger, før man er kørt den gale vej… Claus havde lavet et større puslespilsarbejde inde vi kørte denne gang, så det var faktisk vha. gps, mobiltelefonnavigator, internet og campingbog lykkedes ham at få kodet det rigtige sted ind i gpsen, dog uden det på nogen måde stemmer overens med de 2-3 forskellige adresser vi har på campingpladsen. Velkommen til Grækenland!
Nå men efter 1½ time ankom vi til Ramnous camping, som Claus havde udset sig hjemmefra og glædet sig rigtig meget til, den er helt ærligt lidt en skuffelse. Det er en ren fastlæggerplads, og her til aften er støjniveauet højt, stranden er halvstenet og med en masse bladstumper i brændingen, så vandet det første stykke ikke er særlig lækkert. Men heldigvis er vandet stadigvæk en god temperatur og der er små rev, så når man kommer lidt ud er der sandbund og Jeppe kan lige bunde. Mikkel er blevet så modig nu at han løber rundt selvom vandet når ham til halsen og der er bølger. Faciliteterne er også pæne her og her er endda en reel legeplads, så børnene er godt tilfredse. Der kommer mange (rige?) mennesker her, vi kan se der er en meget populær strand på den ene side af pladsen, og strandsælgerne vader frem og tilbage.
Der er ingen taverna på pladsen, så vi fik forklaret vejen til en, hvor de lige da vi kom rullede teltdug for ud mod havet, vi tænkte det nok var pga. den kolde vind, her er kun omkring 30-32 grader i dag. Det var så pga. bølgerne der slog op, jeg var i hvert fald blevet våd, hvis ikke dugen var rullet for… Det var en ren fiskerestaurant, så vi bestilte alt der ikke var fisk, hvilket til tre personers utilfredshed heller ikke var spaghetti, og fik klaret maden i en fart. De havde mange dyre retter mellem 25-50€ Det har vi absolut ikke set før! Ejernes børn sad ved et fjernsyn og så Svampebob firkant, så det gjorde Sara og Mikkel også, Jeppe derimod sad i deres elektriske bil, der gudskelov ikke kunne køre. Man kan tydeligt se at de fleste ting her er familieforetagender, babyernes stole og senge, samt de større børns legetøj er fuldt integreret i restauranter og receptioner.
Vores teori om at det er et rigmandssommerhusområde underbygges ikke så meget af en del store flotte huse, som af de dyre biler og mange store parkeringspladser med mange store motorbåde med meget store motorer.
Vi har besluttet at vi kører videre allerede i morgen, for hvis vi skal nå at se alt det vi gerne vil, så skal vi til at sætte farten lidt op
