6. juni 2010, søndag
Afgang.
Så oprandt dagen hvor vi skulle af sted endelig. De sidste dage er der blevet vasket, ryddet op og gjort rent, mormor var kommet over så vi havde en til at hygge om børnene mens vi gjorde klar. Og endelig kunne vi så pakke vognen og drage af sted. Første stop var i Vejen, hvor Sara skulle deltage i DM, det blev til en flot 6. plads i 8. division og efter en dejlig frokost i cafeteriet, hvor der blev hygget med mormor, farmor og farfar, der alle var mødt op for at se Sara, kunne vi så drage af sted ned gennem ”mindernes landevej.” Børnene falder utrolig hurtigt ind i rytmen og hygger med dvd, mp3 og ds og på trods af at vi først var kørt omkring halv to og at vi nåede de ca. 800 km vi normalt når på en dag, havde vi kun en lille slåskamp på bagsædet. Vi er gået i gang med at høre Tankados kode og det er nok meget godt, for så kan det være vi kan få hjælp til at afkode hvad vores gps siger, hun er begyndt at komme med en kommentar helt uden grund, der slutter med noget der lyder som: kan i have en god dag???” Claus har ellers opdateret hende, så hun nu kan udtale vejnavne, som vi for det meste kan forstå…
Jeppe er noget utilfreds med vores destination, han vil hellere i Legoland end i Grækenland! Til gengæld er han meget stolt at sin nye viden og proklamerer højt og tydeligt: ”Jeg kan se Tyskland.” For en gangs skyld kom vi gennem Hamburg i fuld dagslys, så nu har børnene endelig oplevet Elbtunnelen og havnen, der er godt nok mange containere på skibene, mindst tusinde!!!!
Aftensmaden blev indtaget på Burger King og endnu engang blev vi overrasket over ikke at kunne betale med kort, nu kan jeg godt huske vi har prøvet det før, men vi havde ikke nogen euro med ind, til vores ”held” tog de imod kroner til den favorable tarif 200 kr = 20 euro… Men børnene fik da leget både udenfor indtil det begyndte at regne og derefter indenfor.
Resten af aftenen kørte vi i regnvejr og så har tyskerne en eller anden regel om at de ikke må køre i lastbil om søndagen, derfor var der mange lastbiler på rastepladserne og chaufførerne brugte tiden på at sludre og slikke sol. Det ser altså sjovt ud når de ligger der på biltransporterne. Der var næsten ingen lastbiler på vejen, hvilket jo var pragtfuldt, især fordi her er enorm meget trafik. Desværre kom lastbilerne sammen med regn, mørke og Kasselbakkerne, så Claus havde noget at se til. Bilen kører nu suverænt og vi kan informere de interesserede om at der ikke er buler eller andre skader på bilen! Ved halv et tiden kørte vi ind for at sove, vi kunne kun komme til at holde langs med vejen, det passede ikke Claus, så han var lige rundt og sondere terrænet og fandt en chauffør der ville køre efter et kvarter, så vi kunne komme ind og holde på en rigtig parkeringsplads. Og så var der ellers dømt godnat og sov godt.
7. juni, mandag
Laaaaang køredag.
I morges sov vi længe, Claus næsten til kl. 8, der var vi flere der var i tøjet… Så klokken blev omkring halv ti inden vi kom af sted, men så var legepladsen også testetJ Allerede kl. 11 var der sultne børn, så vi kørte ind på en lille rasteplads og spiste. Mikkel hyggede sig udenfor vognen med sit nye ”kugledart” til en tysk families store underholdning. Derefter fik vi taget et ordentligt ryk på 3 timer, hvor Jeppe fik en tiltrængt lur.
Sara mente det var tid til at vi skulle finde et sted de kunne snolde for nogle af deres penge, så vi kørte af ved München ved et område med en masse butikker, der viste sig at være møbelbutikker alle sammenLSå vi snuppede IKEA og gennemtrevlede børneafdelingen på kryds og tværs før vi gik amok i cafeteriet, og inden vi var kommet igennem underetagen til udgangen var alle blevet bevæget godt igennem, så vi kunne komme videre. Vi var så heldige at der kom en tank lige efter vi var kørt, så der fik vi både fyldt tanken og købt Vignette, så vi var klar til Østrig.
Og så kom bjergene, med sne på toppen og ruiner og tyrolerhuse og smeltevandskanaler og skyer der går ned over og kirker og ruiner og klostre og tunneller…. Det er bare spændende, Mikkel har julelys i øjnene når vi skal gennem tunnellerne. Og der var køer der græssede på skipistene, vi må håbe de fjerner dem om vinteren…
Det blev til sen aftensmad på et motorvejscafeteria, og så kom børnene i nattøjet inden vi kørte derfra, Sara synes ikke rigtig der er sket noget i dag, det føles bare som om hun har siddet i bilen og sovet hele dagenL Det kan vi jo kun give hende ret i, men mon ikke hun vil klage over for meget når vi har travet en storby tyndt;-). Lige inden vi kørte kom der en flok sigøjnere og begyndte at slå telt op på rastepladsen under store skænderier, så vi kom af sted i en fart.
Vi kæmper en del med lastbilerne, der åbenbart har et princip om ikke at ville være bag en campingvogn, de overhaler os rask væk selvom der er overhaling forbudt og selvom vi 2 min forinden har overhalet dem, fordi de ikke kan holde farten op af bakken. Og så er der bare enormt mange af dem! Til gengæld er der ikke mange andre campister eller danskere end os. Vi kørte bag to hold pensionister med campingvogne i går formiddags og har ikke mødt flere danskere siden.
Vores gps sagde lige pludselig midt ude på motorvejen, fortsæt 300 m og kør så tilbage ind på motorvejen – kører på vej uden belægning! Øh nej, vi kører lige på motorvejen….
Nu er vi kommer ind i Italien og har genset den tunnel, hvor vi seriøst havde en varm motor i kø på vej op ad bakke bag en lastbil der ikke kunne holde farten sidst vi var her. Gudskelov kom vi igennem uden problemer denne gangJ. Klokken nærmer sig 22 og vi har et sovende barn og to der laver ballade for at holde sig vågne, der er 300 km til havnen i Venedig, nu må vi se hvor langt vi når. Lige nu er der flot her, bælgmørkt med belyste slotte op af bjergsiderne og mange lastbiler…
Et kvarter efter lukkede motorvejen, og vi fik at vide at vi skulle køre 20 km før vi kunne komme på motorvejen igen, det var faktisk en vældig hyggelig tur og omvejen var godt skiltet, så vi var hurtigt tilbage på motorvejen. Og så startede vejarbejdet… Først kørte vi lidt i vores side af vejen og så lidt i de modkørendes. Så kan 80 km godt være lange og så med de evindelige lastbiler. Omkring midnat var vi inde for at tanke og ville have overnattet der, men der var lastbiler overalt, så vi måtte køre videre, heldigvis fik vi den sidste ”plads” på den næste rasteplads.
Skader i dag: 1 (Claus så en gammel bobble, hvilket kostede mig følelsen i venstre skulder…)
8.juni
Venedig.
Vi stod op i morges med kun 140 km til Venedig, hvilket jo godt kunne gå hen og blive langt hvis der var lige så meget vejarbejde… Vi startede med dagens store overraskelse, vores køleskab, som vi havde husket at slå over på gas kølede ikke!!!! Så farvel til mælk, pålæg og kød, der var medbragt til at vi skulle være selvforsynende indtil GrækenlandL.
Den gode nyhed var så at der ikke var mere vejarbejde på turen, så vi kom problemfri til Venedig, altså indtil gpsen og vejskiltene ikke var enige og vi begik den klassiske fejl med at stole på gpsenJ. Men hvad hvem betaler ikke gerne en ekstra vejskat for at køre tilbage igen??? Med tungen lige i munden fandt vi ud til den campingparkeringsplads der er nær færgeselskabet, smed det hele fra os konstaterede at køleskabet stadig ikke kølede på gas selvom vi havde skruet på det og tog ind til Venedig med tre sure børn, der efter køreturen nu var modstandere af at gåJ. Det er nu svært at bevare modvilligheden, når transporten ind til byen forgår med en tandhjulsbane der kører vandret og man kan sidde og se ud af forrudenJ. Desuden startede vi med frokost, hvor vi startede med at fornærme tjeneren på det groveste ved kun at bestille to pizzaer til delingen. Han blev nu god igen, da Jeppe forsøgte at skræmme en due der sad på en pæl i den kanal vi sad ud til, så der blev hentet brød i et forsøg på at få den helt op til børneneJ. Børnene havde for øvrigt igen problemer med at vente på maden, for der var en livlig trafik af postbåde, ambulancer, kraner, taxaer og meget mere lige ud for os. Og så havde de en lille chihuahua som var fuldstændig ligeglad med os, indtil vores mad kom, så var vi pludselig bedste venner;-) den ville Sara og hendes mor gerne have haft med hjem…
Vi besluttede at starte med Markuspladsen og så gå tilbage til Rialtobroen bagefter og nu havde vi jo været der før, så ingen havde tænkt på at tage et kort med… I starten var der skilte, men så var der jo små gader og så var det slut med skilte… Og vi gik og vi gik og vi gik, til sidst fandt Claus gpsen på mobilen frem, hvilket tog sin tid, men så fik børnene løbet rundt (altså Sara stod på hænder) på endnu et af de små torve i byen og godt for gpsen, for vi var på den gale ø! Vi fandt let ned til kanalen der adskiller de to øer, men ingen bro, suk. Heldigvis kom der en vandbus og da vi kun skulle et stop, nåede vi ikke at betale, da der var andre end os uden billet og de kunne ikke finde ud af euroJ. Sukkenes bro kan altid fængsle børnenes opmærksomhed;-) Den var nu lidt svær at se ordentlig da den formentlig er under renovation, den var i hvert fald godt pakket ind – i Mont Blanc reklamer!!! Efter en kort æblepause i skyggen overfaldt vi Markuspladsen, Sara og Mikkel ville nu gerne have været inde i sukkenes bro, men det må blive en gang når vi er forberedte… På Markuspladsen var der mest interesse for duerne, selvom kampinilen godt kunne distrahere dem lidt og tanken om at dogepaladset var bygget før de havde maskiner og kraner fik Mikkel til at udbryde ”også uden stiger og stilladser???”
Så gik turen mod Rialtobroen og det gik også fint efter skiltene, indtil vi kom til en slikbutik, Claus mente lige det var tid til et stykke chokolade, så til børnenes store fryd, fik de et stykke hver efter eget valg, det var så lige 500 g i alt og Claus var den eneste der formåede at komme igennem sit, til gengæld var jeg meget glad for mængden af medbragte våde klude! Broen blev fundet uden større afbrydelser, selvom det tager sin tid, når skibe der sejler under broerne skal studeres og der kommer jo hele tiden nye og så skal man helst hoppe med samlede ben ned af trapperne. Rialtobroen har jo masser af små butikker, så nu skulle børnenes 100 kr de har fået med af farmor og farfar altså luftes, Sara ledte længe og endte efter svære overvejelser med en frøfamilie i glas, Mikkel faldt med det samme for en sprællemandsgondolier. Imens fandt Claus og Jeppe en legetøjsbutik, så Jeppe fik endnu en bil til samlingen. Han gik direkte hen til damen i butikken, rakte hende sin 5 € seddel og sagde at han gerne ville have sin bus, det forstod hun sjovt nok ikke, så måtte han jo vise hende den og det gjorde han så uden problemerJ
Desuden mødte vi en skraldebåd, der kun knuse affaldet så det fyldte mindre og som kunne løfte den specielle trillebørsagtige skraldecontainer op med en kran og når den så satte den ned over skibet gik bunden op så affaldet kunne komme ud, sejt!
Vi var også inde ved en glaspuster der sad og lavede perler til smykker, hvilket var ganske fascinerende, Sara var i det hele taget meget imponeret over al glaskunsten og maskerne.
Og så er gondolerne jo selvfølgelig også blevet studeret, sammenlignet og beundret gennem hele byen, hvem der dog bare kunne prøve sådan en???? Vi blev endda tilbudt familiepris… Vi fandt også et stedhvor de reparerede dem, børnene var noget overraskede over hvor fladbundede de er og et sted hvor de lavede årer, åregafler, stole og andet ”tilbehør.” Det var rigtig gammeldags håndværk og en meget speciel sav! (Dem med snoren man spænder op, jeg kan ikke huske hvad de hedder)
På vej tilbage fandt vi en lille slagter, men det viste sig han kun havde pålæg, men så forklarede han os hvor der var en Billa, vi blev enige om at jeg fulgte Claus og børnene til people moveren og så ville jeg gå tilbage og finde supermarkedet og vi gik og vi gik og vi gik, til sidst kom vi til Canal Grande og stillede os op og studerede deres kort, dels for at finde ud af hvor vi var og hvor vi skulle hen og dels for at se om de kunne bringe os tilbage til campingvognen, så kom der lige en dame og forærede os sine billetter der virkede resten af dagenJ. Så måtte vi jo alle ud og sejle og så kunne vi jo passende sejle hen til Billa, den fandt vi dog aldrig, men en dame fortalte os at lige rundt om hjørnet fra hvor vi var, var der et supermarked, så nu har vi kød og pålæg til færgeturen. Desuden kunne vi sejle hele vejen tilbage til parkeringspladsen, hvilket var noget af en oplevelse, for nu havde alle fået fri og vandbusserne var propfyldte. Vi ville have haft en is på tilbagevejen, men fandt ikke nogen isbar, tænk engang, en hel dag i Venedig uden italiensk isL.
Hjemme igen på vores -3 stjernede plads var temperaturen i vognen 36 grader! Så efter en gang Dolmio røg børnene velfortjent tidligt i seng. Claus har lige taget et ”brusebad” med vanddunken, jeg venter med længsel på færgens badefaciliteter i morgen. Så nu vil vi lukke vinduerne og koge.
9. juni
Med færgen til Grækenland.
Vågnede op til realiteterne i morges. Venedig og opland er fyldt med myg! Vi ved det godt, vi har været her før, men når Sara har 24 myggestik, og både Sara og Mikkel er allergiske overfor dem, så er det træls. Godt vi har masser af allergipiller med og ikke skal blive her, for Claus er den eneste der ikke er blevet spist.
Desperationen efter et bad havde nået nye højder, så Claus fik den geniale ide at vi da kunne trække bruserslangen ud gennem vinduet på badeværelset og så tage et udendørs brusebad- pragtfuldt!!!!
Så snart vi var færdige kørte vi over til færgeterminalen og blev inden tjek ind, gelejdet meget bestemt ind i den rigtige kø, så gik vi ind og tjekkede ind, i en kæmpestor ventesal med airconJ. Der blev vi længe, børnene løb rundt og legede og Jeppe fik en fin bule i panden. Til sidst da støjniveauet blev for højt gik vi ud i campingvognen, vi havde ikke været der ret længe inden bilerne rundt om os begyndte at starte, så vi fik pludselig travlt med at lukke vognen af og komme i bilen. Vi var også så heldige at rækken ved siden af os kørte og lidt efter kom der en ned og vinkede os ud af køen, vild jubel – vi kommer først om bord… Men nej, vi var ikke hurtige nok til at komme frem, så en lastbil fra den anden kø blev vinket ind foran osL Og så startede det KAOS vi havde hørt om… Vi blev vinket frem og stoppet og vinket frem og stoppet og vinket ind til siden og ud igen osv. indtil vi til efter 1 time holdt forrest i køen. Der var nu 2 timer til afgang. Biler kørte både den ene og den anden ej, lastbiler måtte lave 360 graders vendinger for at komme ind gennem de to indkørsler, pludselig kom der passagerer til fods op gennem rækker af biler og på tværs hen over det område hvor bilerne kørte frem! De mindst 7 dirigenter skændtes, folk kom op og klagede, pludselig gik det op for os at de ikke kun boardede til de tre havne vores færge sejler til, men også til en anden færge! Fik jeg nævnt at ALLE biler, lastbiler og campingvogne/autocampere holdt i et stort sammensurium??? Der var biler der blev kaldt frem, for så at komme til at holde ude ved kajen og vente, eller kom til at holde lige ved siden af de to (meget små) indkørsler. Endelig blev vi kaldt frem til færgen, men blev så stoppet lige inden vi skulle køre om bord, heldigvis blev vi hurtigt gennet videre, derefter op ad den ret stejle, smalle rampe til vores dæk, helt ud forrest i området langs en ordentlig klump med lastbilanhængere – lige ud til en hel stribe ”vinduer”J Vi har fuld havudsigt, masser af frisk luft, hvilket gør opholdet i campingvognen vældig behageligt. Der var nu en tie til afgang, så Claus blev i vognen mens vi andre gik op for at undersøge færgen, vi startede med at finde op og kigge ud over pladsen med de ventende biler – der var stadig mange og så videre op at finde poolen som der ikke var vand iL Men poolbaren var da åben, så vi kunne få en is. Her stødte Claus så til os og vi fik kigget mere på færgen inden vi gik ned og fik frokost og resten af chokoladen fra i går. Så et pragtfuld bad og derefter ud for at se om der var kommet vand i poolen, lige uden for campingdækket mødte vi den anden dansker om bord, som spurgte hvorfor vi ikke havde badetøj på, for de havde fyldt poolen nuJ Ind igen og få Claus og børnene i badetøjet, så de kunne bade og jeg kunne gå på jagt efter internet. Badeturen blev nu ikke så lang for havvand er altså ikke det varmeste… efter aftensmaden i cafeteriet gik Claus og børnene i legerummet, mens jeg gik op på deck 7 for at komme på det trådløse netværk, det viste sig så ikke at være så nemt… Og butikken hvor det var købt åbnede først igen en halv time senere, så vi blev enige om at putte børn og så måtte jeg prøve igen, nu er klokken halv elleve og jeg har stadig ikke fået det til at virke, men han siger at det snart kommer til at fungere igen… Frygter lidt at skulle holde et styk hjemmeside opdateret med hhv. Græsk og Italiensk grundighed. Ham der solgte mig kortet blev ved med at sige ”fik jeg sagt at det er MEGET langsomt!”
Men ellers så nyder vi bare at være her og hygger os, det er jo dejligt varmt, foreløbig ingen bølger, vi fik set udsejlingen fra Venedig fra baren, med en kold cola. Selvom vi ikke kan se land er der jævnligt andre skibe og forskellige platforme at se på og en sindsygt flot solnedgang fra campingvognenJ
9. juni
Med færgen til Grækenland.
Vågnede op til realiteterne i morges. Venedig og opland er fyldt med myg! Vi ved det godt, vi har været her før, men når Sara har 24 myggestik, og både Sara og Mikkel er allergiske overfor dem, så er det træls. Godt vi har masser af allergipiller med og ikke skal blive her, for Claus er den eneste der ikke er blevet spist.
Desperationen efter et bad havde nået nye højder, så Claus fik den geniale ide at vi da kunne trække bruserslangen ud gennem vinduet på badeværelset og så tage et udendørs brusebad- pragtfuldt!!!!
Så snart vi var færdige kørte vi over til færgeterminalen og blev inden tjek ind, gelejdet meget bestemt ind i den rigtige kø, så gik vi ind og tjekkede ind, i en kæmpestor ventesal med airconJ. Der blev vi længe, børnene løb rundt og legede og Jeppe fik en fin bule i panden. Til sidst da støjniveauet blev for højt gik vi ud i campingvognen, vi havde ikke været der ret længe inden bilerne rundt om os begyndte at starte, så vi fik pludselig travlt med at lukke vognen af og komme i bilen. Vi var også så heldige at rækken ved siden af os kørte og lidt efter kom der en ned og vinkede os ud af køen, vild jubel – vi kommer først om bord… Men nej, vi var ikke hurtige nok til at komme frem, så en lastbil fra den anden kø blev vinket ind foran osL Og så startede det KAOS vi havde hørt om… Vi blev vinket frem og stoppet og vinket frem og stoppet og vinket ind til siden og ud igen osv. indtil vi til efter 1 time holdt forrest i køen. Der var nu 2 timer til afgang. Biler kørte både den ene og den anden ej, lastbiler måtte lave 360 graders vendinger for at komme ind gennem de to indkørsler, pludselig kom der passagerer til fods op gennem rækker af biler og på tværs hen over det område hvor bilerne kørte frem! De mindst 7 dirigenter skændtes, folk kom op og klagede, pludselig gik det op for os at de ikke kun boardede til de tre havne vores færge sejler til, men også til en anden færge! Fik jeg nævnt at ALLE biler, lastbiler og campingvogne/autocampere holdt i et stort sammensurium??? Der var biler der blev kaldt frem, for så at komme til at holde ude ved kajen og vente, eller kom til at holde lige ved siden af de to (meget små) indkørsler. Endelig blev vi kaldt frem til færgen, men blev så stoppet lige inden vi skulle køre om bord, heldigvis blev vi hurtigt gennet videre, derefter op ad den ret stejle, smalle rampe til vores dæk, helt ud forrest i området langs en ordentlig klump med lastbilanhængere – lige ud til en hel stribe ”vinduer”J Vi har fuld havudsigt, masser af frisk luft, hvilket gør opholdet i campingvognen vældig behageligt. Der var nu en tie til afgang, så Claus blev i vognen mens vi andre gik op for at undersøge færgen, vi startede med at finde op og kigge ud over pladsen med de ventende biler – der var stadig mange og så videre op at finde poolen som der ikke var vand iL Men poolbaren var da åben, så vi kunne få en is. Her stødte Claus så til os og vi fik kigget mere på færgen inden vi gik ned og fik frokost og resten af chokoladen fra i går. Så et pragtfuld bad og derefter ud for at se om der var kommet vand i poolen, lige uden for campingdækket mødte vi den anden dansker om bord, som spurgte hvorfor vi ikke havde badetøj på, for de havde fyldt poolen nuJ Ind igen og få Claus og børnene i badetøjet, så de kunne bade og jeg kunne gå på jagt efter internet. Badeturen blev nu ikke så lang for havvand er altså ikke det varmeste… efter aftensmaden i cafeteriet gik Claus og børnene i legerummet, mens jeg gik op på deck 7 for at komme på det trådløse netværk, det viste sig så ikke at være så nemt… Og butikken hvor det var købt åbnede først igen en halv time senere, så vi blev enige om at putte børn og så måtte jeg prøve igen, nu er klokken halv elleve og jeg har stadig ikke fået det til at virke, men han siger at det snart kommer til at fungere igen… Frygter lidt at skulle holde et styk hjemmeside opdateret med hhv. Græsk og Italiensk grundighed. Ham der solgte mig kortet blev ved med at sige ”fik jeg sagt at det er MEGET langsomt!”
Men ellers så nyder vi bare at være her og hygger os, det er jo dejligt varmt, foreløbig ingen bølger, vi fik set udsejlingen fra Venedig fra baren, med en kold cola. Selvom vi ikke kan se land er der jævnligt andre skibe og forskellige platforme at se på og en sindsygt flot solnedgang fra campingvognenJ
10.juni, torsdag
På færgen.
Vi vågnede rimelig tidligt, nogle mere udhvilede end andre, da Jeppes myggestik havde generet en de hele natten og vi helt sikkert stod det sted på færgen hvor motoren larmede mest;-) Morgenmaden bestod af toastbrød med pålægschokolade og vand til, da alt andet jo var røget ud, derefter var det tid til morgenbad i poolen – stadig en kold fornøjelse, og så stod den ellers på hygge indtil vi gik op i cafeteriet for at spise frokost. Børnene fik endnu en gang spaghetti bolognese og opdagede til deres store begejstring powerade – blå saftevand, fås ikke bedreL. Desværre står alt andet end navnet og isotonic på græsk, så det er lidt svært at finde ud af om de med isotonisk mener at der er 9 % salt i, det ville jo være genialt i varmen… Og om de drikker det eller andet læskedrik, kan jo være lige fedt. Om eftermiddagen stod den på pool igen – og isJ Og så brugte vi også en del tid på at se på landet som vi jo efterhånden passerede, de har godt nok mange bjerge… Det var en spøjs fornemmelse at komme ned på campingdækket igen, efter vi havde været i Igoumenitsa og på Korfu, pludselig var der halvtomt. De var nu noget mere effektive til at få folk af end på!
Vi skulle ankomme til Patras kl. 20, så vi ville gå op og spise i restauranten ved 17.30 tiden, men det var lukket! Cafeteriet åbnede først igen 18.15, lidt sent når vi alle skal af… Men vi kiggede lidt i duty free shopperne og så gik vi ind for at spise, den kloge kan nok gætte hvad børnene fik for tredje gang, kan børn virkelig ikke få for meget spaghetti bolognese???? De lavede faktisk rigtig god mad derJ
Afkørslen foregik smertefrit, vi skyndte os og udnytte at ”dirigenten” hjalp dem bag os med at bakke ud, til selv at bakke det stykke ud, hvor vi var lukket inde mellem lastvogne og væggen. Mens vi ventede på det blev vores tur stod vi og kiggede ud af vores vinduer og det første vi så var en flok halvstore knægte der blev jagtet af politiet – godt førstehåndsindtryk… Patras er Grækenlands 3. største by, så vi blev kastet lige ud i den græske trafik, sikken en oplevelse! Hastighedsangivelser er åbenbart kun vejledende, på landevejene bruger de nødsporet som ekstra spor, på trods af fuldt optrukne linjer og så er tålmodighed ikke deres stærke side. Vi fandt campingpladsen ude større problemer og blev modtaget som gamle bekendte, med håndtryk og det hele. Fordi vi har et rabatkort med fra færgen blev vores overnatningspris her 32 € pr døgn og jeg tror faktisk godt vi kunne have presset prisen hvis vi ville… Pga tidspunktet blev vi bare gennet lige inden for porten, så kunne vi få en rigtig plads i morgen – og så ville han da lige gøre opmærksom på at både restaurant og butik var åben. Vi valgte nu bare at gå i seng.
11. juni, fredag
Akklimatisering.
Dagen i dag er mest tilbragt på den pragtfulde strand neden for pladsen. Vandet er lidt koldt at komme i men når først man er under kan man blive i i timevisJ. Og når man er færdig med at bade kan man jo grave i sandet. Da vi skulle ned og bade om eftermiddagen ville Jeppe ikke med, så han og jeg blev oppe i campingvognen, hvor vi vaskede op og han legede med biler mens jeg fik ordnet lidt andre småting.
I middagssolen tog vi ud for at finde et supermarked, for vi har fået køleskabet koldt igen, det var dog lettere sagt end gjort. Lige meget hvor meget vi forsøgt at følge gpsen blev den ved med at finde ny rute. Vi kørte rundt på småbitte snørklede veje gennem småbitte byer. Til sidst var der et ”supermarked” på max 20 m2 hvor vi gik ind for at handle, vi orkede ikke at prøve at forstå gpsen mere, og så havde de lurpak smørJ og så fik vi også lige en cola og nogle kiks. Vi blev enige om at spise frokost ude, da vi ikke rigtig synes vi kunne få noget velegnet pålæg der, vi havnede ved et lille fiskerleje med en stribe restauranter langs kajen. Vi hoppede på den første der gad rejse sig og lokke os og sikken idyl, sad helt ude ved kajkanten, hvor restaurantens egen lille fiskebåd lå for svaj og småfiskene vimsede rundt i overfladen og maden var bare lækker! På vejen tilbage fandt gpsen heldigvis en rimelig direkte vej, så vi var hurtigt hjemme igen.
Aftensmaden stod på knorrs risret og så var der ellers dømt racerløb, hvor børnene laver en bane af sjippetove og kører rundt på med en fjernstyret bil og så endnu en smuk solnedgang. Jeppe opdager solen hver dag og ser den er rødJ
Jeg brugte aftenen på en bænk oppe ved receptionen, for der er der internet og da jeg efter at have fået lagt billeder på hjemmesiden og ikke kunne hverken skrive, redigere eller kopiere det jeg allerede havde skrevet opgav og besluttede at jeg hellere måtte få købt licensen til mit prøveabonnement på officepakken, kunne jeg heller ikke få den til at virke. Til sidst blev jeg sur og gik ned til Claus og sagde at nu måtte det være hans tur til at få det til at virke, hvorefter han kiggede på coomputeren i to minutter og spurgte om det var office og ikke styresystemet jeg havde købtLØV op igen, denne gang med kontanter, så jeg kunne sidde på en rigtig stol i restauranten med en kold cola og med den rigtige licens virkede det hele pludselig og så blev der ellers lagt ting på hjemmesidenJ Det der er rigtig fedt her er at der ikke bliver koldt om aftenen, så man behøver ikke tage mere tøj på end om dagen, til gengæld er det stadig køligt nok til at sove godt om natten.
12. juni, lørdag.
Olympia.
I dag skulle vi se Olympia, så vi skyndte os at stå op da vi vågnede, så vi kunne komme af sted inden middagssolen, hvilket med vores evne for effektivitet medførte at vi ankom til Olympia ca. kl. 11. Vi måtte ikke have vores rygsæk med ind, men efter behændigt at have fremtryllet Jeppes bleer fra bunden af tasken og forklaret nødvendigheden af at babyen havde dem med, slap vi igennem med beskeden om at vi skulle svare at det var farmakologisk nødvendigt at vi havde den med, hvis vi blev spurgtJ Vi startede med en hurtig rundtur på det arkæologiske museum, hvor de har en model af det oprindelige Olympia stående og da vi havde fået forberedt børnene godt i bilen på vejen, fik vi egentlig et ret godt overblik. Saras kommentar var:” Jeg vidst ikke det var så spændende” da vi fortalte dem om hvordan tingene var foregået den gang. Inde på museet har de nogle rigtig velbevarede statuer, hvor især gavlene fra Zeustemplet og en tyr var et hit, men også alt det malede terrakotta blev godt modtaget. Og selv Jeppe kunne fænges et øjeblik da vi fandt ”legetøj” det var små dyrefigurer som de vistnok brugte til fx at smykke diademer med. Jeppe ønskede sig i hvert fald en ca. 30 cm høj bronzehest.
Inden vi gik videre ud til det arkæologiske område ar vi lige forbi cafeen og få lidt frokost og så fik vi to store kolde slush-ice med os ud på turen, for hold op hvor var det varmt at gå der. Den ene tjener i cafeen skulle lige høre om det ar vores alle tre, for de havde to og overvejede nr. 3. Vi kunne jo ikke sige andet end at der er nok at laveJ. På vejen ud mødte vi et vandingsanlæg der sprøjtede ud på fortovet, det måtte jo lige testes – og jo man blev våd af detJ.
Det var sjovt men svært at gætte på hvad det var for bygninger vi gik i, men vi tror nok vi fik styr på det. Utrolig fascinerende hvor stort de kunne bygge og hvor meget der står endnu, på trods af det er næsten 3000 år gammelt og har overlevet et jordskælv og derefter at blive begravet i mudder for mere end 1500 år siden. Sara undrer sig meget over hvordan de kan vide hvordan det har set ud og det er helt ærligt også svært at forklare. Der er gamle termiske bade hvor der efter de er bygget er blevet gravet ud under dem, for at man kunne varme dem op. Til Mikkels store begejstring var reglerne i brydning i kun at man ikke måtte bide eller rive modstanderens øjne ud! Zeuses tempel er kæmpestort på trods af at der kun står en søjle tilbage, hvor man kan se hvor højt det har været (uden en kran!) Der står flest søjler tilbage ved Heras (Zeuses hustrus) tempel (Piger er bare bedre til at bygge). Den gamle tunnel, ud til selve det oprindelige stadion, hvor der kun er en enkelt bue tilbage og hvor Claus og Sara trods at vi alle var godt opkogte af varmen måtte have en olympisk spurt på 200 antikke fod (ca. 192 m). Jeppe løb hylende efter sin far, han ville også være med, men måtte opgive på halvvejen, de var for hurtige. Og så gik det ellers videre fra skygge til skygge tilbage mod bilen og klimaanlægget! Sara og Mikkel var nu lige nød til at stoppe klagerierne over varmen et øjeblik for at måle Mikkel op mod en søjlestumpJ Og bilens udetermometer sagde 39 grader… Og bilen havde altså holdt i skyggen, men vi målte først da vi var kørt derfra.
På vejen hjem ville vi prøve at finde det andet supermarked gpsen kunne finde men stødte på et andet kort efter vi var kørt fra Olympia mødte vi et, så vi fik fyldt op med vand (de 37 kg vi havde med hjemmefra rakte ikke længere) og andre fornødenheder. Og så måtte vi lige hjem og holde forsinket siesta inden den stod på strand, i dag med store bølger, hvorfor Jeppe valgte vandkanten, Mikkel forsøgte at bodysurfe med hans søhest og Sara og Claus var bare ude i bølgerne. Mens de fire andre kastede sig ud i byggeri af sandslot, sneg jeg mig op på en solsengJ For Claus og Sara udviklede det sig til vandkamp, hvor de oversprøjtede hinanden med spande, hvilket var knap så fair da Claus havde medvind! Da Sara senere var oppe ved mig forsøgte jeg at give hende gode råd, hvilket endte med at Claus fik lokket Sara til at hælde en spand vand ud over mig! Og så var der hævnaktion!
Aftensmaden blev indtaget på pladsens taverna og vi blev så stopmætte at vi måtte opgive at spise al det vandmelon de kom med da vi havde betalt, maden var nu ikke videre spændende, den var langt bedre i går, men det skulle jo prøvesJ. Sara render meget nede på stranden selv og slår vejrmøller, men efter maden måtte de alle tre ned og hente deres penge, så de kunne købe hoppebolde i automaten og så stod den ellers på fjernstyret bil og sjippetovsbane igen indtil sengetid.
Vi har besluttet at køre videre i morgen, ejeren kom i morges og spurgte om vi kørte i morgen eller i overmorgen, for han stod med nogle der gerne ville have vores plads og godt ville vente til i morgen, så det blev vi enige om og har nu fundet en ny plads ved Korinthkanalen, hvor vi regner med en til to overnatninger inden vi kører videre mod Athen.
