10 jul, 2015
Fra Pesaro havde vi valgt at køre vestover, planen var egentlig at vi ville helt over, men Claus opdagede at der ligger en stor sø inde midt i landet, så den må vi jo lige forbi. Inden vi når at kigge på campingpladser sms’er vi med Lene og Henrik, de skal til Lago de Trasimeno om en uge, og da vi før har mødtes ved et tilfælde på samme campingplads, bruger vi deres forarbejde og tager på den campingplads de har booket på. Den hedder Punta Navaccia og minder på den gode måde om Balaton Füred. Søen er god at bade i, der er fin skygge og fine toiletfaciliteter. Der er animation etc, men ikke noget vi bliver forstyrret af. Med vanligt held, får vi en plads i forreste række til søen. Det nyder børnene, da de kan bade uden vi andre behøver kravle ud af skyggen under markisen;-) der er dybt når man hopper i vandet, ingen kan bunde, men der ligger to platforme lige ud for ‘stranden’ som man kan svømme ud til, lidt længere ovre til siden ligger der er to mere, den ene med 1,2 og 4 m udspring. De bliver også flittigt brugt, både Sara og Jeppe hopper fra den på 4 m. Mikkels gummibåd bliver flittigt brugt, der er ikke så langt, når den er med. Der er del andre danskere, et par af dem har en oppustelig 2’er kajak som vi får lov at prøve, sådan en kunne godt være en fremtidig investering… De øvrige danskere her har været her mange gange før, så vi får gode råd til ture. En dag tager vi ind til et shoppingcenter, hvor vi spiser frokost og får fyldt køleskabet op ( og småshoppet lidt), en anden dag tager vi ud til isola maggiore, en ø på ca 800×800 m der ligger ude i søen. Claus er bange for at vi ikke får tid nok derovre, så vi tager båden over allerede kl 13 – han er ikke populær da vi vandrer op ad øen for at komme til borgen ( der er lukket for restaurering) og kirken der først åbner efter siesta kl 14.15 til gengæld får vi et spændende foredrag om kirkens historie. Øen har været meget rig og levet af fiskeri. I dens storhedstid boede der 600 mennesker på øen. Idag bor der 16. De tre af dem er belgiere, der er flyttet dertil for at nyde deres otium. Det udløser en stor is da vi kommer ned i byen igen, da vi er færdige henter Jeppe regningen, den lyder på 81€. Vi går op til ekspedienten, der kigger på os, begynder at grine og siger GELATO!! Den nye regning passer meget bedre til vores forventning. På campingpladsen reklamerer de for river rafting, vi har tit kigget på det, så nu skal det være. Indtil vi finder ud af det nok tager små to timer at køre derud. Så går turen i stedet til byen Castelliagno del Lago. Endnu en fin gammel borg, hvor man kommer ind gennem museet og gennem en lang løngang ud til borgen. Vi fik dog ikke lov at tage hunden med ind, men Tanja må gerne tage den med ned i borghaven og vente der. Da den øvrige familie har været rundt, får Tanja en hurtig rundvisning af Jeppe, der dog ikke mener der var nogen grund til at gå ind på museet, der var bare konger og dronninger! Hvornår borgen er fra taber sig i det uvisse, alt på museet var på italiensk. Men spændende var det at gå rundt langs borgmuren og se ud over søen. Vi har også haft nogle sjove naturoplevelser her. Den første dag kom der pludselig en hund svømmende gennem søen og ind i havnen der opdeler campingpladsen. Ved nærmere eftersyn viste det sig ikke at være en hund men en odder der kom svømmende – den tiltrak sig noget af et publikum. Næste morgen mødte Jeppe en skorpion uden for campingvognen. Sara og Mikkel gik med ham ud og kiggede og kunne berolige ham med at det kun var en hummer der vandrede forbi campingvognen. De satte den så ud i vandet, det var den ikke helt tilfreds med, så den kravlede op igen… Campingpladsen ligger tæt ved byen Perugia, som skulle være helt fantastisk smuk og i byen Tuoro, hvor der på torvet skal stå en statue der handler om hærføreren Hannibal og det slag der kostede ca 15000 soldater livet. Men vi kan ikke få internet og der står intet om noget af det i vores udmærkede guidebog, så vi beslutter at tage til ROM og så tage de andre ting næste gang vi kommer hertil. Efter vi har besluttet at køre, tilbyder et af de par danskere vi har talt med her at vi kan låne deres guidebog til området her. Men nu har vi valgt at vi kører. Til gengæld får Sara lige udvekslet kontaktoplysninger, da hun er bibliotekar med særlig interesse for fantasy, det har de en længere snak om. På vejen mod ROM stopper vi i outlettet valdichiana, det har udsalg og ry for at være billigere end alle andre outlets. Det kan godt være det er billigt, men vi bruger en formue… Der er frit internet, så der opdateres livligt på alle telefoner… Sara finder ud af at en af klassekammeraterne er på en campingplads i ROM, så vi tager en hurtig vurdering og skifter den ene campingplads ud med den anden, begge ligger 100 m fra offentlig transport. Nu sidder vi en kø, der holder helt stille og har gjort det længe. Sara har opdaget at bussen foran os har wifi, så nu opdateres der igen og bagsædet er ved at teste om bussen kan trække Netflix. Det er hårdt at være barn og uden internet i flere dage;)