12 aug, 2014
Vi fandt hurtigt stedet for kajakroningen, men havde ingen kantina mødt på vejen, så vi kørte forbi og havnede i en turistby, der lige overfor en vejside, hvor der var plads til at parkere havde et pita Gyros sted = frokost. Mens vi ventede udviste vi et godt eksempel på dansk dannelse og fik smurt alle godt og grundigt ind i solcreme, af med bluserne drenge. Vi havde også set en atm, så vi ville lige hæve kontanter til køreturen hjem, atm’en var dog slukket, så det blev ikke der vi fik penge.
Grækeren der stod for kajakturen var noget fascineret af at vi havde vores hus med. Vi var så heldige at der var 20 min til næste tur, så vi pakkede de sidste småting og fik sat tørrestativet op så jeppes dyne kunne tørre færdig, derhjemme ville vi aldrig kunne vaske en dyne og lufttørre den til samme aften… Kajakkerne var til 2 personer, Jeppe ville ikke ro, så han sad i midten i drengekajakken, tulle tog pladsen som galionsfigur i pigekajakken, af en hund med vandskræk at være, var hun overraskende tæt på at hoppe i vandet flere gange, det er muligt at hun regnede på om svømmeturen ind til vand, var bedre end at blive i kajakken!
Turen var fantastisk, vi roede med strømmen ned ad acheron floden, der også er kendt som styx, den flod hvor charon(færgemanden) roede de døde til dødsriget. Inden vi tog af sted blev alle mand placeret i kajakkerne på land og fik en instruktion i basal teknik, samt at den foreste satte takten og den bagerste styrede, ikke just raketfysik, altså med mindre man er en stod fed græsk dreng, der har sin mor siddende foran. Det så ud til at gøre ret ondt på ham at de absolut ikke havde styr på det og så kom der sådan nogle turister med ‘småbørn’ der bare tøffede lige så fint afsted. Han skulle nok have startet med at følge sin mors takt, i stedet for at skælde hende ud for at gøre alt forkert… Vi så en del skildpadder på turen, dem bor der mange af langs floden, derudover var der mange frøer og hængende nattergale reder. Floden havde klart koldt vand, der var høje skrænter meget af vejen og ellers masser af træer, nogle af dem med lange grene der hang ud over vandet. Når vi roede igennem åkanderne, blev de nærmest levende af frøer der sprang rundt, Sara gjorde en ihærdig indsats, men fangede ikke nogen. Turen sluttede ude ved kysten 4 km senere, herfra blev vi kørt tilbage til start. Da vi stadig havde god tid til færgen ville vi tage ud til stranden og bade, den søde græker tilbød at vi kunne lade huset stå og hente det på tilbagevejen, vi tog afsted med hele vogntoget og nød et par timer på en fin sandstrand, hvor vandets temperatur var præget af flodens udløb. Efter et besøg i et creperi, hvor den stod på is eller pandekager kørte vi mod igoumenitsa.
Vi fandt først en atm, så vi havde kontanter til hjemturen. Derefter stod den på traditionel græsk aftensmad (spaghetti bolognese til børnene;p ) hunden blev luftet inden færgen, mens Tanja og Sara gik på jagt efter et konditori, så vi kunne hygge med græske kager mens vi ventede på færgen. Vi skulle for en gangs skyld ikke have gennemvisiteret bil og campingvogn inden vi kom ind på færgeområdet, vi skulle ikke engang vise pas. Det skulle vi så til gengæld for at komme ud fra tjek-inn kontoret, men der var børnene ikke med inde, græsk logik…
Mens mørket faldt på nød vi kagerne, varmen og stemningen. Børnene tog stole med ud og sad og kiggede, Claus tog dem også med rundt og kigge på de mange store gummibåde folk har med. Vi holdt yderst, så vi kunne også se de albanere der cirklede rundt uden for hegnet i håb om at slippe ind og med på færgen, der kom også et salatfad ned til færgen og hentede to de havde fundet. Der stod en vagt og lyste ind under alle lastbilerne når de kørte om bord.
Færgen skulle sejle til midnat, så da vi kom om bord havde vi travl med at komme først til receptionen for at få vores kahytter. Pigerne gik direkte i seng, drengene snød og gik op og så færgen sejle ud. Søndag morgen hørte drengene beskeden om at restauranten lukkede om 5 min, så de løb ned for at hente pigerne, men da Tanja var i bad der, kom hun ikke med op og spise morgenmad. Resten af familien kom retur, da de blev smidt ud af restauranten… Så holdt vi et par timers stille hygge i kahytterne, hvor alle også blev badet. Frokosten nåede vi lige inden restauranten igen lukkede, i mellemtiden var der så blevet meddelt at vi skulle forlade kahytterne, så vi pakkede vores ting og gik op på dækket, hvor vi fik tiltusket os et varmt bord i skygge i baren, hvor vi slappede af, spillede uno og Jeppe fik lavet lidt flere lektier. Desværre sad vi i den gale side, så vi gik stort set glip af indsejlingen. Tilgengæld kunne vi finde bilen, denne gang, så vi var først på bildækket, fik lynudpakket og så stillede vi os ud i ‘vinduerne’ og så på vi lagde til. Vejene i og fra ancona, er cirka samme standard som i Grækenland, så vi nød det, da vi kom ud på motorvejen og så gik det ellers derudaf. Til aftensmad havnede vi på macd, egentlig ikke noget vi havde savnet. Ved midnat var vi ved brennerpasset, det kostede 50€ at køre det stykke på motorvejen! vi har efterhånden lagt en del penge til vejafgifter i Grækenland og Italien. Denne gang lykkedes det os at finde top stop, så vi fik en rolig nat og et bad da vi stod op, morgenmaden blev indtaget i bilen og vignetten til Østrig købt på den rasteplads vi sov på på udturen. Vi kørte nonstop til München, hvor vi traditionen tro spiste i ikea, vi begik også den fejl at købe et par småting vi manglede, men da vi havde fået det regnvejr Claus havde bestilt til at vaske bil og campingvogn i Tyskland, var det meste af München vist i ikea, det tog en evighed i kø. Derefter brugte vi nogle timer på at køre i kø, det er dejligt at børnene er blevet så store, vi har stort set ikke håndgemæng på bagsædet mere og ret få skænderier, de ser film, lytter med på lydbog og hygger. Vi følte ikke vi var nået ret langt, da aftensmaden blev indtaget på dens rasteplads hvor vi hold akut tissepause efter lang kø. Dødkedelig cafeteriamad. Rastepladser var omringet af et højt dige, så mens Claus fik et velfortjent hvil, måtte resten af familien jo bestige dette og gå en tur på det. Hunden var ret undrende overfor vores forsigtige klatring for ikke at skride. Mikkel gik først ned og fik en gedigen rutsjetur, da han synes det var smart at gå ned der hvor græsset var slidt væk, det gav heldigvis kun få overfladiske hudafskrabninger.
Da vi kørte videre var der stadig utrolig meget trafik på vejene, omkring kassel til midnat tyndede det ud i bilerne og da hele familien sov kørte Claus videre. 4.30 landede vi ved Scandinavian park og flygtede i det vildeste regnvejr ind for at sove. Ved 9 tiden stod familien op og gik ind og handlede til Mikkels fødselsdagsfest, så Claus kunne sove lidt mere. Det var nu glade børn der stod op til kun 200 km hjem, forældrene ser lidt mere trætte ud. Ved grænsen fik vi sunget de traditionelle danmarkssange og mugget lidt mere over vejret og hygget med dansk radio.
Efter 46 timers kørsel fra ancona og i alt 5830 km er vi hjemme, trætte efter en lang køretur, men glade efter endnu et fantastisk eventyr.