8. juli

Så kom den længe ventede dag, hvor vi skulle ud og se Epidavros. Sidste år sprang vi over, da der også skulle være et meget fint amfiteater i Delfi, det var bare ikke helt så fantastisk som vi troede, så da turen i år blev ”planlagt” var det et must at vi skulle forbi Epidavros. Køreturen derud var ganske forfærdelig, små snoede veje af den slags, der med sikkerhed medfører køresyge – heldigvis faldt begge drenge i søvn, så vi slap for opkastninger, men der var nu flere der var lettede over at slippe ud af bilen, da vi kom frem (og en enkelt der var morgensur;-) )
Epidavros kan ikke beskrives, det skal ganske enkelt opleves! Det er kæmpestort! Men det passer at man fra øverste række kan høre hvad der bliver sagt på scenen. I øvrigt ganske morsomt at iagttage voksne menneskers glæde over at høre deres egen sangJ. Efter at have lyttet både oppe og nede og børnene havde fået styret deres lyster for at optræde, gik vi en tur ind på museet og kiggede, mest fordi Epidavros var et kursted, så her havde de læge remedier fra oldtiden…  Resten af ruinerne sprang vi lige så stille over, inden vi kørte hjem og testede om der var mad nok i campingpladsens 7€ familiepizza – det var der