08 aug, 2014
Camping Enjoy-Lichnos
Fra campingpladsen skulle der være ca 12 km til dødeoraklet, vi kunne selvfølgelig ikke finde det på GPSen, så vi måtte løbe an på at der kom skilte. Vejen lå ret højt og ikke ret længe efter vi var kørt kom der en kantina, så var der dømt frokost. Menuen stod på ‘sandwich’ hvilket var forvoksede pølsehorn, med enten pølse eller souvlaki i, derudover kom han ost i, det plejer vi ikke at få i, og så sennep, ketchup, løg tomater og pommes frites. Imens vi ventede på maden kunne vi så nyde udsigten ud over vandet og ned ad skrænten til stranden. Der holdt også en brandbil som claus og drengene var henne og inspicere, der sad en brandmand og sov i den. Skiltet mod dødeoraklet kom først efter vi var begyndt at tro vi var kørt for langt, men så var der også kun 1 km tilbage og en tiltrængt Shell tank lige ved siden af. Efter vi havde tanket fik vi parkeret og smurt os ind i solcreme, og så gik vi det sidste stykke op til dødeoraklet. Det var en god oplevelse igen og de har været så smarte at de har sat skilte op på hvert enkelt ‘rum’ så man kan kan se hvad det har været brugt til. Det er svært at forholde sig til at de sultede og tørstede de pilgrimsrejsende, så de nærmest var i vildelse, når de blev ført ned til porten til hades for at få svar på deres spørgsmål fra de døde. Ovenpå dødeoraklet, tværs over ruinerne, står der en kirke fra 1800 tallet, endnu en mærkelig ting at forholde sig til, hvorfor byggede de den hen over, vi formoder at dødeoraklet ikke var gravet ud, da kirken blev bygget…
Turen videre til campingpladsen gik smertefrit. De havde også plads til os, problemet var bare at receptionen ligger helt nede ved stranden og det meste af campingpladsen ligger i terrasser op ad bjerget. Den pæne formulering må være at bilen havde temmelig svært ved at trække campingvognen op til den terrasse vi skulle ligge på. Den første plads vi fik tilbudt, kunne vi ikke dreje ind på vejen til for en parkeret bil, så det endte med at Claus kæmpede sig helt op for enden af vejen og vendte rundt og så gik vi ned og kiggede på pladserne. Ved at flytte et niveau højere op, fik vi en væsentlig bedre plads, den er godt nok ikke ret stor, men markisen kan da lige være der – med lidt god vilje. Tanja og drengene var først nede og bade og efter at de var kommet op og havde fået lidt vand og frugt, endte alle med at gå ned og bade igen. Det endte så i endnu en vild omgang smørklat. Aftensmaden blev indtaget på pladsens restaurant, dog først efter vi havde hilst på vores nye tyske naboer, han kom over med en iPad i hånden og viste os et billede af to piger i en hængekøje, hvoraf den ene grangiveligt lignede Sara, de havde genkendt os fra sidst vi var her, hvor Sara legede med deres datter maika, de var med til at fejre Saras 9 års fødselsdag her. Her til aften havde de en aftale med nogle venner, men mon ikke vi lige skal genopfriske røverhistorier i morgen?