12 aug, 2014
Formiddagen var afsat til at bade og så ville vi tage ud og ro i kajak på arachnosfloden om eftermiddagen. Men som med alle andre gode planer, kan de jo laves om… I morgen skal vi med færgen 23.59, så vi spurgte på campingpladsen om vi kunne køre senere end kl 12, det kan vi, vi skal bare betale for 1/2 dag mere. Da vi skulle til og op for at holde siesta kom der en kineser forbi og tilbød massage, det endte med at både Tanja og Claus fik. Og at vi kom til at betale for at bruge liggestolene, det er ikke så nemt at flytte sig mens man får massage. Det udløste desuden et syn for begge, vi kunne jo ligesågodt bade igennem i dag og så ro i kajak i morgen, i stedet for at betale for at ro i kajak i dag og betale for at blive længere på campingpladsen i morgen! Synet var dog ikke klarere end at alle børn var skuffede… For at afbøde lidt på vores kæmpesvigt, det er virkelig et stort svigt at udsætte en kajaktur 24 timer, lejede vi en dobbeltkajak på stranden, der var plads nok til at Claus og Mikkel kunne ro og Sara og Jeppe kunne sidde i enderne, så de drog en tur ud ad stranden. I den ene side af stranden er der klipper med grotter i som de var ovre at kigge på. De kom glade tilbage, mens Tanja havde nået at læse et helt kapitel i sin bog uden at blive afbrudt! Så blev der byttet rundt igen, så Tanja også kunne prøve. Claus blev udfordret, kunne han mon svømme hurtigere ud til bøjen end familien kunne ro? Det kunne han IKKE;p Da vi afleverede kajakken fik vi med løftet pegefinger at vide at den kun var beregnet til 2 og så skulle vi forøvrigt kun af med 4 €, da vi ikke havde brugt den i mere end 40 min.
Af vores tyske venner var vi blevet anbefalet en taverna nede på stranden, så der gik vi ned for at spise aftensmad, sikken en service vi fik og maden var helt fantastisk, det lykkedes endelig Mikkel at få smagt pastitsio, den græske pendant til lasagne. Der var endda en legeplads på restauranten – desværre havde den bare en rigtig god karrusel, så Jeppe endte med at blive køresyg. Det syntes tjeneren var synd for ham, så selvom vi egentlig var færdige med at spise og havde ribbet det meste af det melonfad vi fik efter maden, så kom de da lige med et glas juice, så han kunne få energi igen:) da vi så skulle betale viste det sig at der var is med til jeppes børnemenu, så han var med tjeneren oppe og vælge is, så måtte de to andre stakler jo have lidt småpenge, så de ikke blev snydt…
Tilbage på campingpladsen, hyggede vi med vores tyske venner, Claus havde købt en lokal flaske hvidvin, som på trods af emballagen, smagte godt. Vores tyske naboer går ikke ned på udstyr, de har deres 7 m autocamper, en større gummibåd med 115 HK, en scooter, telt til datteren, en hængekøje og div ting til at underholde sig med i gummibåden. Derfor havde de selvfølgelig også isterninger til børnenes cola og en frossen dims til at sætte rundt om vinen, så den kunne holde sig kold. Misundelsen ville ingen ende tage, de har et stort køleskab med seperat fryser. Vi havde en hyggelig aften, de er nogle enormt søde mennesker og spændende at snakke med. Snakken faldt bla på kæledyr, muligvis fordi Sara og maike gik i gang med at træne agility med hunden. Mikkel ønsker sig en skildpadde og så viser det sig at manden opdrætter skildpadder, muligvis nogle der er truede, for der var i hvert fald en masse papirarbejde i det. Han er i blåvand på herretur en gang om året og tilbød gladeligt at tage en med til Mikkel,vi undlod pænt at udveksle adresser;p Det sjoveste med skildpadderne er nu at de går i hi om vinteren, så opbevarer han dem i køleskabe, man skal bare huske lige at åbne døren en gang om ugen… Pigerne hyggede sig også gevaldigt, da de lige var tøet op over at skulle klare sig på engelsk, var det ingen forhindring. Vi kom alt for sent i seng.
Lørdag morgen, sidste dag og tid til at pakke sammen. Desværre havde Jeppe haft et lille uheld så Claus startede dagen med vask af sengetøj, incl at håndvaske en dyne, den er ikke nem at vride. Længe leve grækenlands sol, den var tør inden aften.
Da vi havde fået pakket sammen og hentet hunden, der havde søgt amnesti hos naboen, gik vi i gang med projekt kom ud af campingpladsen, det er lettere sagt end gjort….
Pladserne er på terrasser, så til den ene side er der telte, campingvogne og autocampere, der stikker uden for pladsen i større eller mindre grad, til den anden side er muren op til næste terrasse og langs den holder en masse parkerede biler, uden hensyntagen til at vejen bliver smallere ned mod udkørslen og at det regelmæssigt er nødvendigt at der er plads til at en campingvogn eller en autocamper kan passere. For enden af vejen går den forøvrigt nedad, ret meget i den ene side endda, der skal vi så dreje skarpt til højre, på en smal vej, med parkerede biler i modsat side og hvor det så går OP. Efter at have placeret 18 1,5 L flasker med vand til hjemturen på badeværelset, hvor clauses håndvægte stadig ligger, supplerede vi med vores 15 L ekstradunk og efter at have flyttet posen med snorkeludstyr fra front til bag, fik vi kugletrykket ned på de optimale 60 kg, hvilket øger sandsynligheden for at komme op ad bakken. Men først skulle vi ned ad vejen, hvor Claus pga de parkerede biler og det kommende højresving måtte trække så langt til venstre som muligt, hvilket så gjorde at campingvognens venstre hjul skulle ned der hvor vejen var mest stejl, Sara var et kort øjeblik sikker på den væltede og efterfølgende beskrev hun at der max havde været 2 mm fra vognens bund til jorden. Roden der var i jorden lige der mistede i hvert fald et betydelig lag bark, mens jeg trykkene ind på campingvognens side for at give lidt plads og vores tyske ven hev op bagi af samme årsag. Igennem kom vi, skaderne blev inspiceret, men da plastikfoden der hænger under støttebenet stadig var intakt, besluttede vi at vognen var uskadet, det samme kunne ikke siges om roden… Derefter hed projektet op ad bakke, hvilket gik med hvinende dæk og i dagens anledning meget lidt brændt gummi, campingpladsen har en bom oppe ved ‘vejen’ hvor der står en vagt, han må have prøvet det før, for da vi kom racende blev bommen åbnet og trafikken standset. Lidt efter var vi oppe ved den store vej og lettelsens suk var tydeligt. Det er en fed campingplads, men endnu en af dem der fordrer til ‘ferier du ikke vil hjem fra