7. Juli
Vi er kommet i snak med vores naboer. De er fra Australien, dvs. han er fra Tyskland og hun er fra New Zealand, og så har de to drenge på 10 og 12, som Sara spiller backgammon, Ludo og Nintendo med. Det stoppede dog hurtigt, da vi andre nede på stranden fangede en fladfisk – så var de tre pludselig også i vandet med snorkel og fiskenet, og ikke længe efter havde de en hel zoo med fladfisk, søpølse, blæksprutte og andre småfisk.
Sjovt nok havde de så ligesom os planer om at bruge eftermiddagen i Nafplion – og ikke mindst tjekke om det virkelig passer at der er 1000 trin op til borgen, det gør det! Det kan godt være at 215 m ikke lyder af meget, men når det er opad og med 1000 trin indlagt, så er det faktisk lidt hårdtJVi mødte så vores venner halvvejs oppe og fulgtes videre op med dem og vi indrømmer blankt at de sidste 300 trin kun kørte på tanken om is på toppen. Der var bare ingen isbod, kun en fantastisk udsigt og en borg der jo lige måtte undersøges på kryds og tværs. Rimelig spændende at stå inde i et kammer, hvor man skulle kravle for at komme gennem døren og så opdage at man har vækket en bikube… Det kan nok være vi kom ud i en fart!
Turen nedad gik noget nemmere, Sara og de to store drenge ventede pænt på os da vi andre kom ned, Mikkel og Tanja syngende 1,2,1,2 højre venstre sutsko… Og Claus og Jeppe modtog bifald da de ankom sidst. Og så stod den ifølge de andres guidebog på den bedste is udenfor Italien – Mums, der var mindst 6 forskellige chokoladeis!!! Derefter gik vi hver til sit, vi gennemtrevlede butikkerne på vej tilbage til bilen og endte med at overgive os til børnenes ønske om en tur med seightseing toget. Det var nu ikke meget vi kunne se fra toget, da det ligesom kørte med samme hastighed som alle andre hernede, men børnene var gladeJPå vejen hjem havde vi så lige et pitstop på Trendy Grill, en fastfood restaurant med traditionel græsk mad. Børnene sov usædvanlig hurtigt og vi andre forkælede os selv med et ekstra brusebad